Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Hvad betyder biblioteket for os?

Ny undersøgelse skal give politikere, embedsmænd, medier og borgere et nyt sprog om bibliotekernes værdi for os som mennesker. Der er brug for at nuancere debatten, så brugstal ikke står alene, siger Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune og centralbibliotekschef for Roskilde Centralbibliotek, der sammen med Seismonaut står bag undersøgelsen.

Analysen er initieret af Roskilde Centralbibliotek og udført af Seismonaut i efteråret 2020. Foruden en rapport er der udarbejdet en brugsguide, så metoden kan genbruges. Den bygger på en engelsk metode til at undersøge kunst og kulturs betydning. Foto William Beier

Tekst Sabrine Mønsted 

Hvorfor satte I undersøgelsen i gang?
- Fordi den offentlige debat om folkebibliotekerne mangler viden om, hvad de reelt betyder for borgerne. Som en 39-årig mand i undersøgelsen siger: »For mig føles det, som om biblioteket er et tilbud med hjerte. Et tilbud, der vil mig det bedste, og hvor jeg ikke er et produkt eller en kunde«. Det er svært at se den betydning i regnearbejdet, og fokus har ofte været på udlånstal og aktivitetsniveau, når vi taler om bibliotekerne. Det er vigtige tal og viden, men de fanger ikke den betydning og værdi, biblioteket har for den enkelte.
Der var brug for viden og for at dokumentere og nuancere debatten og give os et nyt sprog, hvor vi kan tale om betydningen af kultur og kunst og ikke kun om, hvor mange bøger vi udlåner, eller hvor mange arrangementer vi holder. Vores ambition er, at borgerne skal i centrum i samtalen om bibliotekernes værdi og betydning.

Hvad er de vigtigste resultater af undersøgelsen?
- Der er fire overordnede betydningsdimensioner af folkebiblioteket, som borgerne sætter i højsædet. Det er biblioteket som et Frirum, hvor der er plads til fordybelse, og hvor man tager sig tid til sig selv og andre. Det andet er Perspektiv, hvor borgerne ser biblioteket som en troværdig formidler af viden, der kan bidrage til et oplyst og kritisk perspektiv på tilværelsen. Det tredje er Fællesskab, et sted, hvor man oplever fællesskab enten konkret, fordi man mødes med andre, eller fordi man føler sig inkluderet i samfundet, fordi det er et sted, alle må komme og bare være. Flere nævner følelsen af, at biblioteket er vores fælleseje, og forældre nævner, at det er noget, de gør ud af at fortælle deres børn. Den fjerde er Kreativitet, at det er et sted, man bliver inspireret til at lære nyt, dykke ned i emner og motiveret til at opnå nye færdigheder.
Derudover er der to ekstra ting, jeg vil fremhæve, som borgerne peger på som vigtige:
Det første er betydningen af bibliotekets medarbejdere som dels nogle, der kan hjælpe med for eksempel litteratursøgning, uden at borgerne er et nummer i systemet, dels som et relationelt holdepunkt i lokalsamfundet – bibliotekets menneskelige ansigt.
Det andet er, at borgerne værdsætter, at de kan stole på det, de hører, ser og får på biblioteket. Og troværdighed og tillid er meget værd i en tid med fake news og algoritmer, der skaber ekkokamre på sociale medier.

Der er mange forskellige mennesker, der er fælles om stedet. Man deles om bøgerne. Deles om magasiner og så videre. Det samler et samfund.
Kvinde, 18 år

Var der noget i undersøgelsen, der overraskede dig?
- Kun positivt, fordi den viser så tydeligt, at folkebiblioteket ikke kun ses som »gratis udlån af bøger«. Det er meget positivt, at biblioteket som frirum træder så tydeligt frem som et sted mellem privat-, familie- og arbejdsliv. Og jeg er glad for, at undersøgelsen klart viser, hvor vigtigt personalet er, og hvad det betyder for borgerne at kunne møde et menneske, der kan hjælpe med kildekritik, informationssøgning og viden.
Undersøgelsen er afgrænset til at undersøge betydningen af fire elementer; samlingen, arrangementer, vejledning og biblioteksrummet. Dermed er der selvfølgelig en lang række ting, vi ikke har fået svar på. For eksempel bibliotekernes betydning i forhold til samarbejde med skoler, daginstitutioner og andre kulturaktører, integration og så videre. Det var en metodisk afgræsning – vi vurderede, det ville være svært at spørge borgerne om skolesamarbejde, som de færreste nok kender til – så der er masser at undersøge fremadrettet.

Hvad skal I konkret bruge undersøgelsen til nu?
- Vi skal ud i verden med resultaterne og få sat borgerne i centrum af debatten om bibliotekerne og nuancere samtalen om folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark. Og det virker allerede. For eksempel har Venstres kulturordfører Kim Valentin lige haft et debatindlæg i Frederiksborgs Amtsavis, hvor han med udgangspunkt i rapporten peger på bibliotekets vigtige betydninger under overskriften: »Biblioteket er vores frirum«.
En anden konkret ting, vi gør, er at frigive metoden til undersøgelsen, så andre kan bruge den til nye undersøgelse – for eksempel lokalt i et folkebiblioteksvæsen. Betydningskompasset, der er udviklet i den her undersøgelse, kan bruges til at undersøge andre aspekter af bibliotekernes tilbud eller af for eksempel teatre, museer og spillesteder.

Jeg kommer forbi for at se, om der er nogen, jeg kender. Jeg kommer her hver dag i stedet for at tage hjem til et tomt hus.
Dreng, 13 år

Hvad håber du, der sker nu?
- Mit håb er, at vi får positioneret folkebiblioteket med udgangspunkt i den betydning, det har for borgerne, i højere grad, end hvor mange udlån og besøg de har. Jeg håber, at landets biblioteksvæsner tager undersøgelsen til sig og benytter den til den lokale samtale om bibliotekets betydning, og at flere vil give sig i kast med at undersøge folkebibliotekets betydning med udgangspunkt i borgerne.

Hvad er den vigtigste sproglige ændring?
- At flytte fokus fra brug til betydning. Der sker allerede meget i ens bevidsthed, når man siger: »biblioteket er et frirum, der bidrager med perspektiv på tilværelsen, for borgerne« i stedet for at sige: »biblioteket er et sted, du kan låne bøger«.
Og så håber jeg, at undersøgelsens resultater kan bruges til at pege på, hvor biblioteket gør en forskel i samfundet. Hvis vi drøfter stigende ensomhed som et samfundsproblem, har vi jo her dokumentation for, at borgerne mener, at biblioteket styrker fællesskabet og betyder meget som vores fælleseje. Og når vi taler om pres på demokratiet i en tid med mistillid og misinformation, så er folkebiblioteket et sted, borgerne oplever at kunne få troværdige informationer og perspektiver.

I udlandet har man lavet undersøgelser på kroner og øre for at vise, hvordan biblioteket kan betale sig på bundlinjen, overvejede I den dimension i jeres undersøgelse?
- Ja, men for os var det vigtigt at lave en undersøgelse, der gør det klart, hvad biblioteket er for en institution, og hvad den betyder for borgerne – ikke, hvad den eventuelt måtte betyde for en bundlinje. Vi skal acceptere, at nogle institutioner og funktioner i samfundet ikke skal sættes ind i et regneark, men at det kan noget andet, og at det derfor er andre metoder, der skal bruges til at dokumentere det med fokus på værdien for den enkelte.

Vidste du ...?

  • 8 ud af 10 borgere i Danmark finder det vigtigt, at biblioteket tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur
  • 96,5 % af borgerne har tidligere været biblioteksbrugere, er det i dag eller forventer at blive det i fremtiden
  • 89 % har benyttet samlingen
  • 21 % har modtaget vejledning
  • 19 % har deltaget i arrangementer