Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Gentænk informationskompetencerne

Undervisning i informationskompetencer er en del af ryggraden i forsknings- og uddannelsesbibliotekernes virke. Og når samfundet undergår en digital transformation, skal informationskompetencebegrebet også gentænkes.

Foto Privatfoto

Tekst Anette Lerche 

I projektet STAK har man identificeret de akademiske digitale kompetencer, studerende har brug for, og udviklet nye læringsaktiviteter, der kan inspirere undervisere til at udvikle undervisningsforløb, der netop kan styrke dem. Det handler kort fortalt om at gøre studerende klar til at navigere og agere i en digital verden, ifølge projektleder Karen Harbo, der er specialkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek. Men det er langt fra enkelt, for det kræver, at hele tankesættet omkring informationskompetencer fornys.

- STAK-projektet er et forsøg på at finde svaret på den udfordring, som den digitale transformation også er. Det er noget, vi alle er underlagt, og alt er gennemsyret af det digitale, men de studerende risikerer alligevel at studere i en universitetsverden, der er mere »konservativ« end den, de møder på arbejdsmarkedet. Man lærer først for alvor det, man har brug for at kunne, når man kommer i job. Så vi ville understøtte, at de studerende tidligt lærer at agere og navigere i den digitale omstilling, og derfor udfordrede vi i projektet det traditionelle informationskompetencebegreb. Vores spørgsmål var, om det nuværende informationskompetencebegreb holder i den digitale verden. Derfor var vi i første omgang nødt til at finde svaret på, hvad det vil sige at være akademisk digitalt kompetent, forklarer Karen Harbo.

I første fast af projektet udforskede og identificere faglig partner i projektet Rikke Toft Nørgard og forskerkolleger fra Aarhus Universitets, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) de akademiske digitale kompetencer i samarbejde med projektgruppen.

- Ud over de klassiske digitale informationskompetencer, hvad er så de akademiske digitale kompetencer? Hvilke kompetencer er nødvendige for at kunne begå sig akademisk i den digitale verden, hvor vi skal producere digitalt, samarbejde digitalt og gøre det sikkert og ansvarligt?

Det var garvede undervisere i informationskompetencer, der var med i projektet, og vi følte, at vi var velbevandrede i hele informationskompetencebegrebet, men vi blev virkelig udfordret.

Projektet fandt i sin første udforskende fase frem til fire
kompetencesøjler:

• Digitale Informationskompetencer
• Digitale Deltagelseskompetencer
• Digitale Produktionskompetencer
• Digitale Ansvars- og Sikkerhedskompetencer

Dermed fik man flere lag på i forhold til den måde, hvorpå man normalt har undervist de studerende i informationskompetencer i forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, hvor man har haft fokus på kildekritik og den klassiske søgeproces samt at understøtte de studerende omkring skriveproces og publicering.

- At producere digitalt handler ikke kun om den klassiske skriftlige fremstilling. Du skal kunne håndtere digitale formater og kunne producere gennem dem. Så vi har udarbejdet grundlag for undervisningsforløb, der kan styrke de studerende på den front. Ligesom vi har haft fokus på at styrke studerendes akademiske digitale samarbejdsprocesser, siger Karen Harbo.

I projektet – der blev planlagt og startet før corona – havde man, gennem samarbejdet med projektpartneren CUDIM, allerede fokus på hybride arbejdsmetoder, hvor projektdeltagerne mødtes lige så meget digitalt som fysisk. Dermed var man allerede klar til at arbejde digitalt med projektet, da corona ramte.

- Mange af de løsninger, vi har udviklet til undervisningsforløb, er også tænkt som hybride løsninger, hvor de studerende eksempelvis er samlet fysisk, men så udforsker noget digitalt – eller omvendt. Pointen i projektet var også, at vi ville udfordre måden, både vi selv og de studerende arbejder sammen på, og finde nye samarbejdsformer, siger Karen Harbo.

Ud over de klassiske digitale informationskompetencer, hvad er så de akademiske digitale kompetencer? Hvilke kompetencer er nødvendige for at kunne begå sig i den digitale verden, hvor vi skal producere digitalt, samarbej-de digitalt og gøre det sikkert og ansvarligt?

Platform med aktivitetskort

STAK-projektet er tilrettelagt, så de involverede projektdeltagere også har udviklet deres kompetencer undervejs.

- Det var garvede undervisere i informationskompetencer, der var med i projektet, og vi følte, at vi var velbevandrede i hele informationskompetencebegrebet, men fordi vi inviterede forskere fra et andet fagligt miljø ind og bad dem om at se på vores kerneområde, så blev vi virkelig udfordret på, hvordan vi skulle arbejde med design af læringsmønstre inden for de fire nye kompetencesøjler, siger Karen Harbo.

Det lykkedes undervejs i projektet at få afholdt rækken af planlagte fysiske workshops om læringsmønstre for kolleger i både biblioteks- og uddannelsesinstitutioner. Her fik deltagerne indblik i projektets metoder og processer og bidrog selv til – gennem kompetencesøjlen – at finde inspiration til design af læringsaktiviteter.

- Og vi fik fokus på, at vi skulle arbejde med udvikling af læringsforløb, der var bæredygtige, siger Karen Harbo.

Nu skal de faglige miljøer tages med på råd, så forløbene kan tilpasses forskellige behov.

- Tanken er, at det skal være bæredygtige forløb, der kan anvendes igen og igen. Tit oplever man nemlig, at man hellere vil opfinde sit eget, men her er tanken, at vi har læringsforløb, som man kan tage og tilpasse lokalt. Derfor er alle forløb nu tilgængelige på STAK-platformen, og som en del af projektets evaluering skal forskere fra VIA University College netop se på forløbenes bæredygtighed.

Indtil videre vil STAK-platformen, der er designet af projektpartneren CUDIM, være tilgængelig i de næste tre år.

- Der er stor interesse for projektet, så det er vigtigt for os, at vi sikrer, at der er en redaktion og et netværk omkring platformen, så den ikke sander til, siger Karen Harbo.