Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Brug pandemien til at finde ind i dig selv

Hvis man finder ind til sine egentlige værdier ved at reflektere filosofisk, vil man højst sandsynligt opdage, at man ikke har brug for så meget. Man finder et sted i sig selv, som ikke stiller særlig mange krav. Man bliver sagtmodig, siger filosof Ole Fogh Kirkeby.

Ole Fogh Kirkeby, født 1947, er filosof, ledelsesteoretiker og forfatter. Han er uddannet mag.art. i idéhistorie og har en doktorgrad i filosofi. Hans forfatterskab dækker over en lang række bøger om blandt andet ledelsesfilosofi, filosofiske fortællinger og teaterstykker. Han er professor emeritus ved Copenhagen Business School. Foto Ritzau/Scanpix

Tekst freelancejournalist Thomas Davies 

Filosofi betyder »kærlighed til visdom«. Og filosofien som disciplin er, ifølge forfatter og filosof Ole Fogh Kirkeby, den, der frem for alle andre discipliner kan skærpe en klarhed i forholdet til os selv og andre, som der er hårdt brug for under en pandemi, som vi oplever lige nu.

Ole Fogh Kirkeby er i år udkommet med bogen Hvad kan filosofi?, og et af svarene på det spørgsmål er: Filosofisk refleksion er måden, hvorpå vi kan komme til at se pandemien som hverken en straf eller en skæbne, men som en mulighed. Coronakrisen har påvirket os både negativt og positivt, vurderer Ole Fogh Kirkeby.

- Dem, der var ensomme i forvejen, er blevet mere ensomme. Dem, der i forvejen havde et vist netværk, har oplevet muligheder i en ny form for alenehed, som er noget andet end ensomhed.

Når tiden, man tilbringer sammen med andre mennesker, bliver sparsom, så er en af reaktionerne, at man begynder at prioritere. Og så kan der ske det vidunderlige, at man begynder at reflektere over, hvad man vil de andre mennesker. Pandemien giver os en unik mulighed for at gentænke og nytænke det sociale. Men det fordrer, at vi først har »ordnet forholdet til os selv«, siger Ole Fogh Kirkeby, der understreger, at det er blevet legitimt at trække sig fra det sociale samvær, fordi det bogstaveligt talt kan være farligt.

- Så man aflægger eller modtager ikke besøg, som man ikke oplever, har en vis nødvendighed. Og nu har man ovenikøbet en god undskyldning, siger han. Det kan føre til isolation, men det kan også afstedkomme en nøgternhed.

- Der er kommet en alvor og seriøsitet ind i tiden, som vi skal bruge til noget. »Jeg vil kun deltage i festligheder, som jeg mener, er strengt nødvendige«, skrev Salman Rushdie i sin seneste bog, og sådan har jeg det også selv. I takt med at det sociale samvær reduceres, er vi i højere grad nødt til at betænke, hvad vi vil med det. Det behøver ikke at være den pragmatiske »what’s in it for me?«-tankegang. Det kan også være en tankegang, der sætter etikken i centrum. Hvad vil du den anden?

Det ved du først, når du kender dig selv. Og udfaldet afhænger af, hvem du kommer til at kende, når du lærer dig selv at kende, siger Ole Fogh Kirkeby.

Man skal vurdere, hvem man er, ud fra, hvad man gør.

Se dine motiver i øjnene

Hvad består så den filosofisk reflekterende proces, hvor man ordner forholdet til sig selv, i? Det er meget simpelt, mener filosoffen.

- Man skal vurdere, hvem man er, ud fra, hvad man gør. Undersøger du, hvilke handlinger du foretog i går, så kan du finde ud af temmelig meget om dig selv, hvis du lægger særligt mærke til, hvilke værdier som styrer dine handlinger. Tør du se motiverne for det, du gør, i øjnene? De fleste mennesker er ret fremmede overfor sig selv, for de gør sig ikke klart, hvorfor de handler, som de gør. Menneskeheden lever i en form for benægtelse, mener han.

- Mennesket er tilregneligt, men utilregneligt i den forstand, at de fleste ikke er i sync med det, de foretager sig. Det kan man blive bevidst om ved at undersøge sig selv, som om man var en fremmed. Når vi oplever konflikter med andre mennesker, så spørger vi vanemæssigt os selv, hvem de andre, der forårsager al den smerte hos os, er. I en filosofisk introspektiv undersøgelse er det mere interessant, hvem du selv er i konflikten, siger Ole Fogh Kirkeby.

- Det, man finder ud af, er ikke nødvendigvis særlig rart. For ofte viser det sig, at ens motiver til at gøre det, man nu gør, er knap så ædle og ophøjede, som man har bildt sig selv ind.

Til gengæld får man en chance for at rangordne sine motiver. Nogle er faktisk mere ædle end andre. Og nu er man i gang med at lære sig selv bedre at kende.
»Filosofi beror på undren«, sagde Aristoteles. I denne tid har vi en mulighed for at benytte os af mødet med ting, vi ikke har set før, til at undre os. Det er den samme form for undren, som når vi rejser. Her får vi automatisk et nyt perspektiv på tingene. Under pandemien er vi forhindret i at rejse, men vi er ikke forhindret i at undre os.

Jeg er mange

»Vælg dig selv«, sagde Søren Kierkegaard. Det er noget af det dummeste, en filosof har sagt, mener Ole Fogh Kirkeby.

- Kierkegaard kunne sagtens sige »vælg dig selv«, for han havde ikke begået noget fejlagtigt, undtagen måske i affæren med Regine Olsen. Ellers var han sådan en fredelig én, der var bekymret for alle andres ve og vel. Men for os andre, der har haft et mere kompliceret og mindre bevidst liv, er det et helt åbent spørgsmål, hvem man selv er.

Aristoteles sagde, »det onde menneske er mange«, og Goethe sagde det samme. Og da Jesus mødte djævelen på et bjerg, spurgte han: »hvem er du?«, og djævelen svarede, »legio«, som betyder, »jeg er mange«. Hvis vi har ondskab i os, så har vi mange personligheder. Hvilket »selv« skal vi så vælge af de mange forhåndenværende? spørger Ole Fogh Kirkeby.

- Pointen er, at mens det onde menneske er mange, så er det gode kun én, og det er naturligvis det, man ideelt set skal vælge. Men så længe ens personlighed stritter i alle mulige retninger, skal man ikke vælge sig selv - man skal blive sig selv. Smelte sammen med sig selv.

Platon sagde, at ethvert menneske er i krig mod sig selv. Men smelter du sammen med dig selv, så har du overvundet krigen. Så er du i harmoni. Du holder en dør åben i dit indre. Du kan gå ud ad den og kigge ind på, hvilke lokaler forsynet har udlejet til dig, og du er også i stand til at lukke døren. Men du er ikke længere fanget inde i huset. Du har ordnet forholdet til dig selv og ved nu, hvad du vil de andre, siger han.

Der er kommet en alvor og seriøsitet ind i tiden, som vi skal bruge til noget.

Eksistentielle valg

På overfladen synes det, som om det er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og sundhedsfaglige udfordringer, pandemien har afstedkommet. Men under overfladen er der flere filosofiske, mener Ole Fogh Kirkeby.

- Vi bliver nødt til at få indsigt i os selv for at kunne bestemme vores egen indstilling til udfordringerne uden selvbedrag. Alle foretager vi for tiden store, eksistentielle valg, når vi vælger at lade os vaccinere eller ikke, isolere os eller ikke. Min mor, som døde sidste år i en alder af 95 år, måtte jeg besøge i noget, der lignede en rumdragt. Det var et valg, der skulle foretages. Skulle der passes på hende i en grad, så det sidste samvær blev kraftigt reduceret? siger han.
Vores tilværelse er blevet fuld af den slags store, eksistentielle valg, som gør, at vi er tvunget til at kende os selv bedre - eller måske snarere dybere, mener filosoffen.

- Forældre lærer deres børn at kende på en helt ny måde, fordi de er meget mere hjemme. Pludselig skal de forholde sig til, hvordan de egentlig vil opdrage børnene - en opgave, der normalt er udliciteret til institutioner. Barnet og barndommen stiller sig i et nyt lys, ligesom døden gør. Den er på alle måder kommet tættere på. Både Platon og den franske læge og filosof Montaigne sagde, at livet handler om at lære at dø. Hvis man ikke reflekterer over døden under en pandemi, risikerer man at blive til offer for angsten for den, siger Ole Fogh Kirkeby. Dertil kommer utopien, som også er et klassisk filosofisk tema. Hvilke samfund skal vi skabe? Skal vi realisere vores drømme om nogle helt andre former for fællesskaber?

- Meget tyder på, at pandemien resulterer i, at folk flytter på landet. For det har jo vist sig, at vi relativt nemt kan passe vores arbejde uden at møde fysisk frem på arbejdspladsen. Jeg sidder lige nu i vores gamle dyrlægehus på Fejø, hvor du kan få 200 kvadratmeter bolig smidt i nakken for 800.000 kroner. Covid-19 har kostet mig mange penge, men jeg griner faktisk lidt af det og kan tillade mig at gøre det, fordi jeg har min pension, der snildt kan finansiere en tilværelse hernede. Her ender jeg såmænd nok, og det passer mig godt. Hvis bare min familie har det godt, så er jeg glad. Jeg skal sådan set bare sidde her sammen med min hund og tænke over tingene.

Sagtmodighed

Hvis vi kunne bruge pandemien til at reflektere over værdier i stedet for at jagte statussymboler, så ville verden have en større chance for ikke at gå nedenom og hjem, mener Ole Fogh Kirkeby.

- Vi skal forholde os til den realitet, at vi efter al sandsynlighed selv har skabt pandemien ved ikke at sætte en stopper for vores misbrug af dyr og invadering af naturen. Det er menneskelig hybris og grådighed, der har været med til at skabe pandemiens fysiske grundlag. Når et af de største problemer i verden er overbefolkning, hvorfor skal en moderne, velbeslået dansk familie så partout have tre børn? Hvorfor? Har man tænkt over det, eller får man tre børn, fordi man sidder fast i et hamsterhjul, som blot er designet til at opnå statussymboler? Vi må tænke over, hvilke symboler vi identificerer med vækst. Det kan filosofien hjælpe os med, siger Ole Fogh Kirkeby, der i en artikel i Politiken for nylig reflekterer over døden og lidelserne i forbindelse med at have fået en kræftdiagnose. Her siger han, at det ikke handler om mod, men om mere end mod.

- Den pensionerede præst Palle Kongsgaard, som jeg har undervist i protreptik (at inspirere til filosofi og samtale, red.), læste artiklen og sagde til mig, »er det ikke det gode gamle ord »sagtmodighed«, du leder efter?« Og det er jo spot on. For et sagtmodigt menneske er holdt op med at forlange noget af livet. Man har nok i det, man har. Man er blevet beskeden. Tapeinophrosýne er det fantastiske græske ord for »evnen til beskedenhed«. Hvis man finder ned til sine egentlige værdier ved at reflektere filosofisk, så vil man højst sandsynligt opdage, at man ikke har brug for så meget. Man finder ind til et sted i sig selv, som ikke stiller særlig mange krav. Man bliver sagtmodig.

 

Ole Fogh Kirkeby

Ole Fogh Kirkeby, født 1947, er filosof, ledelsesteoretiker og forfatter. Han er uddannet mag.art. i idéhistorie og har en doktorgrad i filosofi. Hans forfatterskab dækker over en lang række bøger om blandt andet ledelsesfilosofi, filosofiske fortællinger og teaterstykker. Han er professor emeritus ved Copenhagen Business School.