Selv ikke samfundets mest demokratiske institution kan holde uligheden fra døren

Tekst Rasmus Nielsen 

Lad os se på to SFO’er med godt 100 kilometers afstand. Begge institutioner får besøg af to bibliotekarer med rygsækken fuld af faglig begejstring, håndplukket børnelitteratur og et prisværdigt entertainergen. Det hele betales af Slots- og Kulturstyrelsen, der bevilliger en sum penge mod, at børnene »oplever, at læsning og lytning af litteratur er en sjov, spændende og meningsfuld aktivitet på linje med de øvrige tilbud i fritidsordningen«.
Selvom man umiddelbart skulle tro, at formlen burde have lige muligheder for succes begge steder, er det ikke givet. Der findes en ubekendt, der gør, at opgaven med at udvikle gode læsevaner foregår på et vidt forskelligt grundlag. Det er den geografiske placering. For de 100 kilometers afstand placerer den ene SFO i Allerød Kommune og den anden i Næstved Kommune. To kommuner, der repræsenterer hver sin ende af skalaen over de store demografiske forskelle i antal af besøg og udlån fra landets biblioteker, som Slot- og Kulturstyrelsen fremlagde i rapporten ’Folkebiblioteker i tal 2019’ i oktober 2020. Mens Allerød med 310.000 besøg og 270.000 udlånte bøger fordelt på 25.633 indbyggere placerede sig på en fornem førsteplads i begge kategorier, ligesom året forinden, udgjorde Næstved bunden sammen med kommuner fra Vest- og Sydsjælland samt Sydjylland. Her havde man 460.000 besøg og 306.670 udlånte bøger i en kommune med 83.143 indbyggere. I rapporten kobles det høje udlånstal i Allerød sammen med faktorer som højt uddannelsesniveau og husindkomst, mens Stine Brandt Hermannsson, faglig leder hos Næstved Bibliotek og Borgerservice, medgiver, at den sydsjællandske kommune har nogle demografiske udfordringer. Men man vil ikke lade det være alt for definerende for bibliotekets tilbud.
- Selvom Næstved ikke er en kommune med så højt et uddannelsesniveau, synes vi, det er vigtigt at udfordre borgerne til at opleve kunst og kultur, som de ellers ikke ville. Vi prøver at sætte barren lidt højt, så det hele ikke bliver Næstved Storcenter og ballondyr, fortæller hun.
Stine Brandt Hermannsson understreger, at biblioteket ikke vender det blinde øje til kommunens demografiske vilkår. Der tages særlig højde for kommunens udfordringer i de tiltag, der henvender sig til de befolkningsgrupper, hvor forfatterarrangementer eller et omfangsrigt bogudvalg ikke gør det alene. Her gælder det om at møde borgerne, hvor de er. Også bogstaveligt. En anden udfordring er nemlig de mange småbyer, der trods fire fysiske afdelinger har langt til det nærmeste bibliotek. Sådan en by er Hyllinge. Udover at være hjem for 455 mennesker består byen af et autoværksted, en kirke, et forsamlingshus, en skole og en SFO. Og i de seneste to måneder har man som en sydsjællandsk babusjka kunnet finde en lille biblioteksfilial inden i SFO’en.

Læsehelte

Selvom det naturligvis ikke indgår som en officiel filial af Næstved Bibliotek, har det været en vigtig del af projektet at skabe en biblioteksoplevelse i den lille by. Det fortæller Eva Rosendal Jensen, børnekulturformidler hos Næstved Bibliotek, mens hun venter på, at børnene når til enden af dagens skoledag. De er lykkedes med at skabe en overbevisende følelse af biblioteksstemning i det hjørne af SFO’en, hvor biblioteket har fået lov til at fylde med to bløde, sorte sofaer, en rød læsestol og en reol fyldt med spritnye bøger. I næste uge pakkes biblioteksfilialen sammen, og bøgerne sendes retur, når børnene har fået deres diplomer som de »Læsehelte«, projektet har forsøgt at gøre dem til. Igennem to måneder med en ugentlig eftermiddag med oplæsning, lege og løbende repetition af, hvordan man bruger litteraturen og bibliotekerne. Derefter vil det være op til forældre, lærere og pædagoger at holde børnene til ilden. Men ifølge Ninette Bagge, en af institutionens pædagoger, har læsningen fået betydeligt højere kurs blandt børnene, der ofte flokkes om bøgerne i læsehjørnet og kæmper om læsestolen.
- Og i går, da vi holdt julehygge, begyndte børnene at læse højt for hinanden. Normalt plejer der at køre julemusik for fulde gardiner.

Svært at skabe langvarige effekter

En udfordring, når det handler om at skabe langvarige effekter af læsestimulerende projekter, er, at man har evidensen imod sig, fortæller Ea Hoppe Blaabæk. Hun er ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i ulighed i kulturbrug.
- Der er mange af de her læseinterventioner, der virker udmærket, når projektet er undervejs, men så mudrer det ud over tid. Har børnene ikke en naturlig lyst og motivation, mindskes effekterne, fortæller hun.
Ifølge Ea Hoppe Blaabæk har læselysten størst gennemslagskraft, hvis den ikke kun hviler på skolelærere og pædagoger, men er med i bagagen hjemmefra. Når forældre støtter op om det at læse som aktivitet, viser de, at læsningen ikke kun fylder i hjemmet af pligt, men fordi det er en kilde til gode oplevelser. Ea Hoppe Blaabæk var i foråret 2020 medskaber af en undersøgelse af børnefamiliers digitale udlån under coronanedlukningen, der udstillede uligheden i læsevaner blandt danske familier. Hun ser de samme mekanismer i den generelle biblioteksbrug.
- Der er en form for modsætning mellem det lighedsideal, bibliotekerne har, og at det faktisk er dem med bedst indkomst, uddannelse, og som bor i byerne, der bruger bibliotekerne mest. Engelske undersøgelser viser dog, at uligheden er mindre end ved køb af bøger. På den måde løfter bibliotekerne bunden i en vis grad. Det ændrer dog ikke på de grundlæggende forskelle mellem sociale grupper, når det kommer til deres viden om bibliotekernes tilbud, services og tilgængelighed og nok også deres litterære præferencer.

Barndommens læsevaner har betydning hele livet

Også Simon Calmar Andersen, professor ved Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, understreger vigtigheden af, at alle parter forsøger at indprente gode læsevaner i børn. For barndommens læsevaner kan have betydning livet igennem, fortæller han og henviser til Sundhedsstyrelsens påviste sammenhæng mellem uddannelsesniveau og livsvilkår. Har man ingen eller kort uddannelse, lever man i kortere tid. Man lever fattigere og med større risiko for sygdom.
- Det skyldes ikke nødvendigvis uddannelsen i sig selv, det kan også være et symptom på andre forhold, men det afspejler grundlæggende uligheder. En forudsætning for at kunne få en uddannelse er, at man kan læse på et rimeligt niveau. Uden, er det svært at følge med på langt de fleste uddannelser, siger han og understreger alvoren i at sætte tidligt ind:
- Ud fra læseevner allerede på 2. klassetrin kan man overraskende præcist forudsige, hvordan børn kommer til at klare deres afsluttende eksaminer i 9. klasse. Igen, læsevanerne kan sagtens være en afspejling af mere grundlæggende vilkår og faktorer hos børnene. Men det er sigende, siger han.
’Læselystpuljen’ er netop sat i verden for at skabe gode læsevaner i en tidlig alder. Et andet af de 35 projekter, puljen finansierer på tværs af landet, foregår indenfor døren i SFO Lillevang i Allerød. Her har biblioteket indrettet et læseværksted frem til sommer. I landets 11.-mindste kommune er afstanden til biblioteket ikke en udfordring, men man vil gerne være til stede, hvor børnene bruger en stor del af deres fritid, fortæller Gitte Klein. Hun er projektleder og børnebibliotekar.
Fritid er nøgleordet, for læseværkstedet må ikke føles som en glidende overgang fra skoledagen. Litteraturen skal leges ind ad bagvejen, fortæller hun, mens hun puster ud efter at have haft 0.-klasserne gennem dagens interaktive læseoplevelse. Lokalet ligner et offer for en mærkværdig tornado med Fatboys, der ligger hulter til bulter, og et gulv delvist dækket af hvid konfetti, gran og klementinskræller. Men det er bare resultatet af 25 minutters intens oplæsning af Thomas Brunstrøms Sallys far kringler julen, der har sendt børnenes sanseapparat på overarbejde. Det er Gitte Kleins forhåbning, at bibliotekarerne i løbet af det næste år kan snige litteraturen ind i bevidstheden som noget, der kan være sjovt. Det tegner godt, synes hun, fordi flere af børnene fra SFO Lillevang, de ikke plejer at se på biblioteket, allerede kommer forbi med deres forældre på slæb.
De findes nemlig også i Allerød; forældre, der ikke lige kommer forbi biblioteket med deres børn. Det fortæller Annette Wolgenhagen Godt, bibliotekschef i Allerød. Gode uddannelser, vellønnede stillinger og kernefamilier til trods.
- Vi har en tendens til at tro, at det kun er ressourcesvage, der ikke får læst eller brugt bibliotekstilbuddene. I vores kommune har vi mange, der pendler til København hver dag, arbejder mange timer og bare gerne vil være sammen med familien, når de kommer hjem, fortæller Annette Wolgenhagen Godt.
Hun tror, at en del af forklaringen på Allerød Biblioteks gode statistikker er det konstante fokus på borgernes behov. Det påvirker alt fra bestillingen af de enkelte titler til åbningstiderne, hvor man tidligere holdt døgnåbent for især at tiltrække forældre i løbetøj, efter børnene var lagt i seng. Man har uddelt bøger til pendlerne på stationen og afholdt læseklubber for travle børnefamilier, hvor biblioteket klarede aftensmaden.
- Hver gang, vi bruger fem kroner, spørger vi os selv: »Er det her noget, der øger læse- og brugerglæden? Er det her noget, der giver flere besøg?«