Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Digitale metoder i forskningsprojekter

Perspektiv har talt med tre deltagere til Københavns Universitetsbiblioteks datasprint i december 2020.

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

1.

Johanne Buus Mosegaard, historiestuderende på Københavns Universitet, deltager i datasprintet, fordi hun skal være praktikant på et forskningsprojekt, hvor der skal arbejdes med digitale metoder. Hun har derfor også deltaget i et af bibliotekets kurser om kortvisualisering og planlægger at deltage i flere fremover.
- Her til formiddag har vi renset tekster fra aviser, fået overblik over dem og kan nu søge på bestemte ord, og hvilken sammenhæng de indgår i, siger hun, mens hun stifter bekendtskab med programmering i Python.
Forskningsprojektet, hvor Johanne Buus Mosegaard skal være praktikant, er et femårigt projekt, og det er også nyt for forskerne at arbejde med de digitale metoder.
- Projektet går ud på at se på forbindelserne mellem nogle af de caribiske øer under kolonitiden, og her bruger vi kortvisualiseringer til at undersøge disse sammenhænge og forbindelser, som ofte ikke er synlige ellers, siger Johanne Buus Mosegaard.
Johanne Buus Mosegaard har ikke selv særligt tekniske færdigheder eller erfaring med kodning, men er optaget af mulighederne for at få nye kilder og ny viden ved at bruge data på nye måder. Og hun er ikke i tvivl om, at digitale metoder er nødvendige i fremtiden.
- Jeg var i foråret 2020 på udveksling i New York, og her er det obligatorisk, at man som studerende har et digitalt fag. Det er det ikke i Danmark, så mit mål ved at deltage i datasprintet er at få en forståelse for området og arbejde sammen med andre fagområder.

 

-

 

2.

Ning de Coninck-Smith, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, deltager i datasprintet for at få viden, så hun kan introducere sine studerende for de digitale redskaber.
- Derfor skal jeg jo også selv kunne et vist minimum, ligesom jeg også er interesseret i at kunne bruge det i min egen forskning.
Ning de Coninck-Smith mener, at det er vigtigt at tage debatten om behovet for at få de digitale metoder ind i undervisningen på de videregående uddannelser.
- Hvis det er frivilligt, er det svært at få de studerende til at prioritere det. Derfor vil jeg gerne have det ind i metodeundervisningen, hvor jeg på pædagogisk sociologi, hvor jeg underviser, kan se, at de studerende arbejder meget kvalitativt. Her kunne jeg godt tænke mig, at det blev mere evidensbaseret, og at man brugte data bedre. Allerede nu er der store databaser, man kan få adgang til, eksempelvis under UNESCO, OECD og FN, og med Zoom og digitale møder har vi fået mulighed for at besøge dem digitalt. Men de studerende skal også have redskaberne til, hvordan de trækker data ud og bruger det.
Ning de Coninck-Smith mener, at corona har speedet processen omkring de digitale metoder op. Eksempelvis fordi man nu bruger Zoom til undervisningen.
Og de studerende kan også se værdien i eksempelvis at kunne finde data på, hvornår bestemte ord dukkede op inden for pædagogikken.
- Eksempelvis et ord som elevtrivsel. Her er det jo virkelig spændende for de studerende at kunne finde data om, hvornår man bruger ordet og i hvilke sammenhænge, det kan jeg se, at de tænder på, siger Ning de Coninck-Smith.
- Men det er vigtigt, at de bliver introduceret til programmerne, selvom det desværre er dyrt for universiteterne at købe dem. Eksempelvis mangler de studerende programmer, der giver dem mulighed for at lave gode digitale præsentationer, selvom jeg ikke er i tvivl om, at de får brug for det i deres arbejdsliv, hvis de eksempelvis skal visualisere over for en kommunaldirektør, hvad sund mad i spisefrikvarteret betyder for indlæring. Her fungerer en visuel rapport langt bedre end en masse ord.
Selv er Ning de Coninck-Smith langt fra ekspert på området, og det tør hun godt indrømme over for de studerende.
- Generelt er vi undervisere jo uddannet »gammeldags«, så hvis vi skal ændre metoder, så skal vi kunne se formålet med det. Jeg mener ikke, at jeg behøver at være ekspert, men jeg vil gerne være formidler af de digitale muligheder, siger hun.
Selv ser hun på mulighederne for at inddrage digitale metoder i sin egen forskning, hvor hun gerne ville lave en database over Aarhus Universitets historie med fokus på, hvordan de kvindelige ansattes karrieremønstre har været.
- Men jeg mener også, at man skal være kritisk over for de digitale muligheder. Programmerne skærper ens blik på et bestemt område, men gør så også, at der er andre ting, man ikke ser. Man ser ikke det, man ikke søger efter. Det skal man være opmærksom på, for det er så forførende at bruge det digitale, men der er også noget ved at tilbringe en dag i Rigsarkivet, hvor man fysisk kan finde noget, man ikke umiddelbart ledte efter.

 

-

 

3.

Bo Ærenlund Sørensen, postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, deltager i datasprintet, fordi han er interesseret i at få udvidet sin palet af færdigheder og sit netværk som nyansat på Københavns Universitet.
- De digitale metoder kan jeg bruge i min forskning, og så oplever jeg en stor efterspørgsel efter dem blandt de studerende. Både hvad digitalisering betyder for samfundet – og her har jeg særligt fokus på det kinesiske samfund - og nye metoder til eksempelvis at studere kinesisk litteratur, historie og politik. Samtidig vil jeg gerne udvide mit netværk på universitetet, så det har stor værdi at møde op til de her arrangementer og lære andre at kende, siger Bo Sørensen, der oplever, at ledelsen også har stort fokus på at ansætte medarbejdere med kompetencer inden for det digitale område.
Under coronanedlukningen i foråret 2020 kunne de studerende ikke komme på udveksling i Kina, som mange havde planlagt. Derfor tilbød Bo Sørensen i samarbejde med Lars Kjær fra Det Kgl. Bibliotek en Digital China-workshop, hvor de studerende kunne blive introduceret til noget af det, de kunne have oplevet ved en udveksling i Kina.
- De digitale værktøjer giver et hav af indblik i mange områder. Vi begynder at se på mange forskellige typer af big data, og når det gælder Kina, er det virkelig big data. Det giver viden om urbanisering, økonomisk ulighed, konsekvenserne af et-barns-politikken og meget andet, siger Bo Sørensen.
Hidtil har data fra Kina været meget uoverskuelig og utilgængelig, fordi det var beskrevet i store opslagsværk fra det kinesiske styre. Men med dataværktøjer, hvor man kan visualisere og søge på tværs af data, bliver informationerne tilgængelige for både Bo Sørensen som forsker og for de studerende.
- Det gør det muligt at koble de historier, man selv oplever – når man rejser rundt i Kina – og sætte dem ind i en større kontekst. For eksempel vandringen fra by til land, konsekvenserne af manglende sundhedssikring, et-barns-politikken og meget andet. Før var det nærmest umuligt at vide noget om på et samfundsplan.
Et andet område, der rent forskningsmæssigt er en sort plet på landkortet, er det digitale spilmarked i Kina, hvor studerende er meget interesserede i at forske i, hvordan millionindustrien påvirker kinesernes medievaner. Eksempelvis får mange dækket deres underholdningsbehov gennem online-underholdning.
- Computerspil har en enorm betydning, men det er et område, der slet ikke er forsket i, og det er et godt eksempel på, at vi både skal se på det digitales betydning for samfundet og bruge de digitale metoder til at undersøge samfundsudviklingen.
Bo Sørensen oplever et meget forskelligt niveau hos de studerende. Nogle er allerede dygtige og kan bruge de digitale metoder i opgaveskrivning og i deres fremtidige arbejde, men for ham er det ikke vigtigt, at alle kan programmere.
- Men de studerende skal stifte bekendtskab med de nye metoder, så de får et sprog om dem, som de kan bruge, når de skal samarbejde med andre fag – eksempelvis studerende fra IT-Universitetet.
Også for de ansatte er det vigtigt med tværfagligt samarbejde, og Bo Sørensen har sammen med en kollega netop stiftet netværket Digital Humanities – en såkaldt forskningsklynge – hvor it-interesserede undervisere sammen ser på, hvordan det digitale kan integreres i undervisning og forskning.