Er bibliotekernes måde at se samlingen på og deres formidling fulgt med tiden? Tre biblioteker giver deres bud på fremtidens samling og formidling.
Tekst Anette Lerche
Tina Pihl, Bibliotekschef, Biblioteket Frederiksberg
Vi skal også formidle til de mange brugere, der aldrig spørger os om noget. Det er udgangspunktet i »opgøret med samlingen« på bibliotekerne i Frederiksberg Kommune.
Undersøgelser tyder på, at næsten 75 procent af brugerne på et bibliotek ikke henvender sig til bibliotekets personale for at få hjælp eller vejledning.
- Vi vil gerne spørges, men vores faglighed og formidling skal også nå den store gruppe, der ikke spørger os. Derfor har vi stillet os selv spørgsmålet: Hvordan formidler vi til dem, der ikke henvender sig til os?, siger Tina Pihl, der er bibliotekschef i Frederiksberg Kommune.
Her står hovedbiblioteket og to filialer midt i et udviklingsprojekt, der på sigt betyder, at biblioteket ikke længere har én samling, men tre, der matcher brugernes adfærd. Inspirationen til omlægningen kommer blandt andet fra engelske boghandlerkæder. Eksempelvis udstiller Waterstones bøger på små runde borde overalt i deres butikker ud fra temaer såsom »History was written by the winners«.
- Det er som en slikbutik. Som kunde behøver jeg ikke at tale med nogen, men jeg køber alligevel altid flere bøger, end jeg planlagde, siger Tina Pihl.
Og i boghandlerkæden Daunt Books sælges både bestsellere og aktuelle bøger og litteratur, der falder uden for de kategorier; de bøger, som personalet synes, er væsentlige at formidle til deres kunder. Her er bøgerne på reolerne ikke sat op alfabetisk, men formidlet med enkle greb, som: »Den her bog er den bedste inden for sin genre« eller personlige anbefalinger fra medarbejderne.
Før corona havde hovedbiblioteket på Frederiksberg et projekt*, der drejede sig om at formidle klassikere, hvor biblioteket inviterede en gruppe borgere til at udvælge en række klassikere, der skulle udstilles i biblioteksrummet. Og selve begrebet »klassiker« var også til diskussion. Derfor var der flere af de udvalgte bøger, der ikke var klassikere i traditionel forstand, men som blev udstillet i rummet med et cigarbånd omkring med anbefalinger og med spørgsmålet: »Hvilken bog synes du, er en klassiker?«. Udlånet af titlerne steg markant.
- Det projekt viste en del af vejen for, hvordan vi kan gøre biblioteket til en »slikbutik« – et litteraturens mekka, hvor man kommer til at låne flere bøger end planlagt med hjem, siger Tina Pihl.
Forsøget med at formidle via små udstillinger på runde borde startede på filialen på Danasvej og Godthåbsvej. Blandt andet med et japansk tema og en udstilling, hvor forfattere fra Frederiksberg udvalgte bøger til bordet. På grund af corona er det ikke muligt at sige noget sikkert om, hvad den ændrede formidlingsform betød for udlånet, men Tina Pihl er ikke i tvivl om værdien af udstillingerne, og derfor er det at skabe plads til formidlingen på hovedbiblioteket også den røde tråd i den ombygning, der er i gang.
- Vi skal have plads til 45 små inspirationsborde i udlånet, fortæller hun. Den nye formidlingsform får stor betydning for, hvordan man på Frederiksberg ser bibliotekets samling. Den skal nemlig tænkes radikalt anderledes.
Vi vil gerne spørges, men vores faglighed og formidling skal også nå den store gruppe, der ikke spørger os.
Groft sagt kan bibliotekernes brugere deles op i tre grupper: Op mod 75 procent finder det, de vil låne, ved at lade sig inspirere af den fysiske samling. Andre ved, hvad de kommer for - eller har et spørgsmål, og det er typisk de lånere, der henvender sig til personalet. Den sidste del reserverer det, de vil låne, hjemmefra.
- Så vi skal have tre samlinger. En Basissamling, der er dækkende, og hvor alt står alfabetisk eller efter numre, så det er let at navigere i. Den samling skal stå i reolerne og tage højde for, at vi har en åbningstid, hvor vi ikke er til stede. Derfor skal det være let at finde det, man leder efter, siger Tina Pihl og tilføjer, at basissamlingen skal tage udgangspunkt i bogmarkedet, men også tage højde for, at man let kan skaffe det, der er behov for.
Den anden samling er Inspirationssamlingen. Den køber biblioteket særskilt ind til, og det er den samling, der danner basis for de udstillede inspirationsborde.
- Det er altså kuraterede borde, hvor vi eksempelvis laver et krimiunivers eller en udstilling om et bestemt tema. Det er en faglig legeplads, selvom vi har guidelines for, hvordan det skal gøres, i forhold til, hvem vi vil nå, siger Tina Pihl. Hun peger på, at det bliver en udfordring for denne samling, at bøgerne skal udskiftes med korte mellemrum, hvis man holder fast i princippet om, at samlingen skal være levende. En anden udfordring er, hvordan man sikrer, at personalet har viden om de udstillinger, der er i rummet. En tredje er at sikre, at reservationer ikke tages fra bordene, og endelig skal bogopsætterne lære at navigere i tre samlinger, så bøgerne sættes på plads de rigtige steder.
Den tredje samling er til de Reserverede materialer. Her er det ambitionen, at samlingen skal matche efterspørgslen og blandt andet tage højde for, at det oftest er 1. bind i en serie, der er den mest reserverede.
Ud over inspirationen fra engelske boghandlere og brugernes adfærd, så skal incitamentet til den nye måde at tænke samlingen og formidlingen på også findes i, at både filialerne og hovedbiblioteket i Frederiksberg skal fungere som ubemandede biblioteker, hvor det er væsentligt at sikre en faglig formidling i hele åbningstiden.
- I filialerne vil udstillingerne typisk være at finde i tre måneder, så rykker de til næste bibliotek, men præcis, hvordan det kommer til at forløbe, er endnu for tidligt at sige. Det skal vi have mere erfaring, data og viden om, siger Tina Pihl.
*Projektet var et delprojekt under »Samlingen som oplevelse«, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er som en slikbutik. Som kunde behøver jeg ikke at tale med nogen, men jeg køber alligevel altid flere bøger, end jeg planlagdeTina Pihl, bibliotekschef Biblioteket Frederiksberg
Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde
Bibliotekernes samlinger løfter borgerne og samfundet, og derfor er det vigtigt, at vi har et strategisk sigte på, hvordan vi arbejder med materialevalg, samling og formidling, lyder det fra Christian Lauersen.
- Den fri og lige adgang til bibliotekernes samling er løftestang for muligheder og svar på udfordringer i samfundet. Hvis du har fokus på for eksempel at understøtte læseglæde, bør det afspejles i materialevalg og formidling. Hvis en ambition er, at man vil være mere digital, så skal der fokus på det i fordelingen af budgettet mellem fysisk og digitalt, og hvis man er biblioteksvæsen i en musikkommune som Roskilde, er det naturligvis noget, man skal sætte i kontekst af ens materialevalg og formidling på musikområdet.
Tendensen har været at centralisere materialevalget. Er det en ændring, vi ser nu?
- Ja, det er min fornemmelse, at man ser det flere steder. Hvis materialevalget er for centraliseret og i for høj grad afkoblet bibliotekets visioner og ambitioner, bliver det svært at sætte samlingen i spil, når vi arbejder med læseglæde til forskellige borgergrupper, livslang læring, digital dannelse og så videre.
På mange måder er det samlingen og den fri og lige adgang til information, viden og kulturelle oplevelser, der adskiller os fra andre kulturinstitutioner. Dygtige medarbejdere til at formidle og sætte den i spil er en væsentlig hjørnesten i et demokratisk samfund. Det er jo ikke bare bøger og licenser, vi forvalter. Vi køber og formidler for at gøre en forskel.
Kalder det strategiske arbejde med samlingen på en særlig faglighed?
- Det kalder både på en stærk faglighed hos medarbejdere og ledelse og på gode og klare rammer. Vi er på et relativt tidligt stadie i vores egen proces, hvor vi kortlægger og drøfter værdier og forventninger til arbejdet med materialevalg og formidling. Og så samler vi inspiration fra andre biblioteksvæsner. Næste skridt bliver at træffe beslutninger om, hvilke ændringer – praktiske som organisatoriske - der skal til for at komme i mål med vores ambitioner, og vi kommer til at arbejde kontinuerligt med det de næste par år. Der er meget kultur, vaner og kernefaglighed forbundet med materialevalg og samlingsarbejde, og for at lykkes skal vi hele vejen rundt og have alle med.
Hvad med at vende blikket mod samlingen og vores systemer? Måske er barrieren dér.Søren Mørk, bibliotekschef
Søren Mørk Petersen, bibliotekschef, og Annebeth Larsen, projektleder, Helsingør Kommunes Biblioteker
En analyse af samlingens betydning for brugerne har ført til en række erkendelser, siger bibliotekschef Søren Mørk Petersen. I Helsingør vil man derfor nu ændre den traditionelle måde at se på samlingen på.
- For eksempel er det groft sagt lånere, der interesserer sig for faglitteratur, der kan se en værdi i at opbevare materialerne på reoler, mens både læsere af skønlitteratur og børnefamilier har mere behov for udstillinger og præsentation af materialerne. Så lige nu favoriserer vi en hel specifik brug af biblioteket, fordi vi arbejder med, at den største del af vores samling er tilgængelig i form af opbevaring på reoler i stedet for mere præsentation af materialer, siger Søren Mørk Petersen, der har fokus på at fjerne barrierer for læsning.
- Undersøgelsen af, hvordan brugerne agerer i samlingen, har givet os værdifuld viden, vi kan bruge fremadrettet. I det hele taget giver et andet blik på samlingen og den måde, vi opbevarer og præsenterer den på, nogle gode overvejelser, siger han.
- Eksempelvis i børnebiblioteket er forældrene udfordret af, hvordan vi stiller materialer op. De forstår ikke nødvendigvis lixtal eller alle de delopstillinger, vi arbejder med. En af anbefalingerne fra analysen er, at vi skal indrette børnebiblioteket mere til forældrene end til børnene – men stadig holde fokus på, at børnene kan være i og lege ved samlingen. Men vi skal gøre det lettere for forældre at låne noget med hjem, de kan læse for og med deres børn. I det hele taget bør vi have stort fokus på ikke kun at hjælpe med den rigtige bog, men ligeså meget have fokus på, hvordan vi kan hjælpe alle vores brugere og ikke-brugere til at få gode læsevaner. Hvordan bliver det nemt for mig som bruger at vælge læsning til i en travl hverdag?
Vi skal indrette børnebiblioteket mere til forældrene end til børnene.
En tredje erkendelse er, at nye brugere har svært ved at forstå samlingens struktur.
- Her har vi altid tænkt, at de skal lære vores system, men hvad med at vende blikket på samlingen og vores system, måske er barrieren dér - i måden, vi gør vores samling tilgængelig på? Undersøgelsen viser, at vores opstilling af samlingen ikke hjælper dem godt nok.
Den udfordring tager formidlingskonceptet Håndplukket fat i. I projektet har man valgt en række populære kvalitetstitler, og ud fra dem udvælger projektgruppen titler, der ligner, forklarer projektleder Annebeth Larsen.
- På den måde gør vi det lettere at vælge læsningen til, fordi vi med Håndplukket tager udgangspunkt i det spørgsmål, vi kender fra udlånet: »Har du en bog, der ligner den her?«.
En populær titel bliver udstillet med fire tilknyttede titler ad gangen for en periode af maksimalt to måneder, og det har vist sig, at det ikke kun er den populære titel i midten, der bliver lånt ud.
- Vi har tal, der viser, at op mod 96 procent af titlerne, der lignede, også blev lånt ud. Også selvom der var titler af ældre dato, siger Annebeth Larsen.
Netop at få den del af samlingen, der ikke længere bliver brugt, i spil, giver arbejdsglæde.
- Vi koordinerer derfor også de udvalgte titler med dem, der køber ind. Når vi før købte 15 eksemplarer af en populær krimi, så smed vi de ti ud, når den ikke lånte ud længere, men nu er det meget tilfredsstillende at vide, at vi kan gemme dem, fordi de vil kunne komme i spil i Håndplukket. Det er langt mere bæredygtigt, både i forhold til ressourcer og økonomi, siger Annebeth Larsen.
Projektet skal også sikre, at man undgår at arbejde siloorienteret i organisationen, hvor arrangementsgruppen laver én ting, og SoMe-gruppen en anden. Nu skal indsatserne samles om det indhold, som udvælges og kurateres via Håndplukket-konceptet.
- Det betyder, at vi får en rød tråd i organisationen, men vi er ikke i mål endnu. Første del af projektet har haft fokus på det fysiske rum og på at præsentere konceptet på samme måde på kommunens tre biblioteker, og det skal vi nu evaluere, siger Annebeth Larsen.
- Indtil videre er det kun de fysiske brugere, der har oplevet konceptet, men vi skal også have koblet vores digitale formidling på, siger hun og mener, at helhedstænkning er med til at gøre Helsingørs projekt så unikt.
Konceptet betyder, at man i Helsingør har skabt en moderne form for tidligere tiders materialevalgsmøder.
- Vi taler ikke om hver enkelt bog, men vi taler om kriterier for, hvilke bøger der kan udgøre den populære bog i midten, og så holder vi eksempelvis øje med forlagskataloger, og hvad der er i toppen af reserveringslisterne, så vi vælger de rigtige bøger at satse på. De snakke har løftet vores faglige viden. Vi bliver klædt virkelig godt på til litteraturformidling, har et helt andet overblik over bogmarkedet og vores brugeres interesser, siger Annebeth Larsen. Hun er ikke i tvivl om, at projektet øger arbejdsglæden og fagligheden.
Hold balancen mellem opbevaring og udstillinger
Dyrk koblingen af de store reolsystemer og kuraterede udstillinger. Reolerne tiltrækker nogle brugere (især læsere af faglitteratur), andre foretrækker displays med forsider, der præsenterer specifikke kuraterede emner og temaer, især børnefamilier og voksne med interesse i skønlitteratur.
Sæt fokus på forældrenes rolle som guide for deres børn
Forældrene oplever, at de skal kunne guide og hjælpe deres børn ind i samlingen.
Sæt derfor gerne fokus på noget af al den implicitte viden, som ikke alle forældre har tilegnet sig.
Sæt fokus på at invitere de nye brugere ind i samlingen
Nye brugere møder en verden fuld af underforståede systematikker, praksisser og normer, de ikke nødvendigvis genkender. Sæt fokus på at understøtte de forskellige brugere, så de ikke er i tvivl om reglerne og deres muligheder for at interagere med den fysiske samling.
