Hvis ikke udsatte børn tidligt støttes i deres sprog, kommunikation og læselyst, spænder det ben for dem resten af livet, viser rapport fra Socialt Udviklingscenter. Gruppeformand for SF Jacob Mark vil have bedre adgang til bøger i institutionerne, og viceborgmester i Gribskov Kim Valentin (V) ser et styrket folkebibliotek som en del af løsningen.
Tekst Sabrine Mønsted
Der er store forskelle i børns sproglige kompetencer allerede fra etårsalderen, og forskellene varer ved, hvis der ikke gøres noget. Børn med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangseksamen, trives dårligere socialt i skolen og rammes oftere af psykosociale problemstillinger, viser undersøgelser. En rapport fra Socialt Udviklingscenter SUS har kortlagt initiativer i Danmark, der tidligt skal styrke sprog og kommunikation hos børn i alderen 0-6 år.
Rapporten peger på, at selvom der findes gode såkaldte early literacy-initiativer (læsefærdigheder), er mange af dem for små, for snævert fokuseret, for spredte og kortvarige. Der er også en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning, hvilket, ifølge SUS, skaber social- og læringsmæssig ulighed nationalt.
»Når vi ser på det samlede billede, er vi trods mange fine indsatser ikke tilstrækkeligt gode til at arbejde systematisk på at udligne uligheden og få sat tidligt nok ind«, siger Vibeke Normann Andersen, direktør i SUS. »Det snævre fokus på sprog som teknisk færdighed er en udfordring, fordi udsatte børn netop kan have særligt brug for støtte til kommunikation og sprog i relation til sociale kompetencer og deltagelse i fællesskabet. Ellers bliver de børn sat på sidesporet fra starten«, siger hun.
Ifølge direktøren mangler der et nationalt fokus, fordi det er en problemstilling, der går på tværs af mange fagområder og kræver samarbejde. Derfor er en stærk national læseforening en af rapportens 11 anbefalinger.
Det er bedre, at man lokalt finder glæden i at udvikle en indsats om læselyst og sprogstimulering i samarbejde, end at en minister siger, at det skal gøres på én bestemt måde.SF's gruppeformand Jacob Mark
For SF’s gruppeformand Jacob Mark er især to ting afgørende for ikke at tabe de børn, der ikke er sprogligt stærke. Den ene er at styrke overgangen fra daginstitution til skole, og den anden er bedre adgang for alle børn til gode, fysiske bøger.
- Der er så meget viden om det enkelte barn i daginstitutionerne gennem sprogvurderinger og tests. Problemet er, at den viden går tabt i overgangen til skolen, fordi der enten ikke er råd eller tid til at gøre det ordentligt. Så der skal være ressourcer i kommunerne til et bedre samarbejde mellem institutioner og skoler, siger han.
Og så er det afgørende for børns læselyst og sprogfærdigheder, at de fra en tidlig alder har adgang til gode materialer.
- Det gør, at pædagogerne har lyst til at tage bøgerne frem og bruge dem. Mange steder er der ikke råd til at indkøbe kvalitetsbøger, og det skal vi lave om på. I institutionerne skal der mere fokus på kvalitetsbøger end iPads, og i skolerne skal der også være langt bedre adgang til bøger, siger han og tilføjer:
- Jeg husker selv duften af bøger fra min barndom.
En af undersøgelsens anbefalinger er, at den tidlige sprogindsats skal være kontinuerlig og gerne national, så den ikke afhænger af lokale småprojekter.
Jacob Mark mener ikke, at nationale krav og standarder er løsningen, og han går ikke ind for detaillovgivning på området.
- Det skaber ikke den ønskede effekt, at alle skal gøre det samme, men vi skal brede de gode eksempler ud. Det er jo et godt eksempel med Tårnby Bibliotek, hvor bibliotekarerne understøtter pædagogernes læreplaner. Og jeg er helt enig i, at der skal være tid og ressourcer lokalt til, at bibliotekarerne præcis kan lave den slags understøttende tiltag. Men det er bedre, at man lokalt finder glæden i at udvikle en indsats om læselyst og sprogstimulering i samarbejde, end at en minister siger, at det skal gøres på én bestemt måde. Minimumsnormeringer i daginstitutioner er netop også en måde at skaffe flere ressourcer, også til fokus på sprogstimulering og læseglæde. Så vi får alle børn med, siger han.
En udfordring er, at børn og unge ikke bruger bibliotekerne til at låne bøger, læse og fordybe sig.Viceborgmester i Gribskov og Venstres medlem af Folketingets Kulturudvalg Kim Valentin
Viceborgmester i Gribskov og Venstres medlem af Folketingets Kulturudvalg Kim Valentin mener, at alle kommuner bør kigge på de 11 anbefalinger, for det kunne være en øjenåbner for nogle.
For ham er en meget tidlig indsats overfor udsatte børn helt afgørende.
- Så man gør en indsats, før problemerne vokser sig større. Allerede før vuggestuen er sundhedsplejersker gode til at spotte udsatte børn, og allerede derfra skal man tænke i en indsats for at styrke de børn, siger han.
Kim Valentin ser også bibliotekerne som en del af løsningen ved, at børn meget tidligt skal lære, at det er et spændende, sjovt og hyggeligt sted at komme, hvor bibliotekarer inspirerer til læselyst. Problemet er, at der skal være ressourcer til det.
- Udfordringen er, at mange kommuner har nedprioritet bibliotekerne, så kultur og biblioteker kommer sidst på budgettet. Men det duer ikke, at der for eksempel kun er ét stort bibliotek i en stor by, for bibliotekerne skal være lettilgængelige, siger han.
- En anden udfordring er, at børn og unge ikke bruger bibliotekerne (som vi gerne så) til at låne bøger, læse og fordybe sig. Bibliotekerne er stadig vores mest besøgte kulturinstitution, men det er svært at aktivere de unge. Vi ved fra undersøgelser, at i de familier, hvor moren bruger biblioteket, så gør børn og unge det ofte også - det faktum skal tænkes ind i de tidlige indsatser, siger Kim Valentin.
Forsker ved Aarhus Universitet i børns mediebrug og formand for Medierådet for Børn og Unge Stine Liv Johansen vil gerne aflive myten om, at papirbøger og iPads er modsætninger. Det er de ikke, mener hun.
- Det er den pædagogiske praksis og strategi, der er afgørende for at skabe sprogstimulering og læseglæde, ikke, hvilket redskab man bruger til det. Vejen til sproglig udvikling går ikke kun gennem papirbogen. Det er sagt med den største kærlighed til fysiske børnebøger - men der er mange veje, siger hun.
- Det afgørende er, hvad man gør med redskaberne. Hvis du giver børn en iPad med Rasmus Klump og lader dem sidde alene, nej, så er der ikke meget sprogudvikling i det, men hvis du bruger en iPad til at bygge en fortælling op, skabe ord, følge spor, se små film og så videre, så kan det en masse. Det samme med papirbøger, det er også fattigt, hvis man kun har en lille kasse med slidte Totte-bøger, her er det også afgørende, hvordan man pædagogisk bruger bøgerne til oplæsning og leg, siger Stine Liv Johansen.
Det er den pædagogiske praksis og strategi, der er afgørende for at skabe sprogstimulering og læseglæde, ikke, hvilket redskab man bruger til det.Stine Liv Johansen
Ud fra de mange initiativer og erfaringer rundt i landet giver rapporten 11 anbefalinger. Flere af dem går på bedre tilgængelighed af bøger og litteratur for småbørn og deres familier, fordi forskning viser, at børn fra hjem, hvor bøger og læsning er normen, klarer sig bedre. Og udbredelsen af bøger og læsning bør ske via dagtilbud, og bibliotekerne fremhæves som brobyggere til hjemmet.
»Dagtilbuddenes rolle er unik, når det gælder om at mindske uligheden i sproglige færdigheder. Men når det kommer til det, der foregår i hjemmet, er der også et potentiale i at inddrage civilsamfundet yderligere i initiativer med blandt andet højtlæsning og brobygning til bibliotekerne. Hvis man kigger til vores nabolande som Norge, Sverige og England, er de langt bedre til at arbejde systematisk og på tværs. Særligt Norge er foran med både en national strategi på området og flere større nationale civilsamfundsaktører, som spiller med«, siger direktør i SUS Vibeke Normann Andersen.
1. Udnyt dagtilbuds unikke rolle bedre
2. Sørg for børnelitteratur af høj kvalitet i alle daginstitutioner
3. Understøt en bredere tilgang til tidlig literacy, særligt på pædagoguddannelserne
4. Etablér samarbejder med sundhedsaktører om tidlig opsporing og forældreinddragelse
5. Styrk bøgernes og højtlæsningens rolle på socialområdet
6. Styrk frivillighed og civilsamfund
7. Hold fokus på forankring og bæredygtighed
8. Stil bøger på flere sprog og med forskellig repræsentation til rådighed
9. Få mere ny børnelitteratur ud at leve
10. Uddan æstetiske vejledere i daginstitutionerne
11. Skab en stærkt national læseforening.
Find rapporten Bøger og læselyst hos små børn – kortlægning af danske initiativer, udfordringer og uudnyttede potentialer.
