Alle vores tiltag skal bidrage til børns sprogudvikling og tidlig læselyst, så vi prioriterer benhårdt, siger børnebibliotekar Emil Forup Hoppe Blaabæk om Tårnby Hovedbibliotekets strategi for 0-6-årige.
Tekst Sabrine Mønsted
- For eksempel lyder pandekagedag jo fantastisk – en hel dag med pandekagebagning i børnebiblioteket, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk, men det er den slags idéer, der bliver vejet og fundet for lette i den nye strategi, hvor forskning om børns sprogudvikling og læseglæde danner fundamentet.
- Biblioteket kan lave en masse små, skønne, korte projekter for børn, men hvis vi virkelig vil gøre noget for den sociale ulighed og udsatte børn, så er det et kontinuerligt arbejde med at bringe litteratur, fortælling og sprogudvikling ind i de helt små børns hverdagsliv, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk. Han henviser til, at forskningen viser, at det forfølger børn hele livet, hvis de ikke får et ordentligt sprog. Skævhederne starter allerede fra 1-årsalderen, og er du bagud sprogligt, når du starter i skole, opnår du mindre læring, hvilket får livslange konsekvenser for dine muligheder, viser rapporten fra Socialt Udviklingscenter SUS (se artikel side 16, red.).
Det er et politisk mål i Tårnby Kommune, at alle børn skal sprogstimuleres i daginstitutionerne, så de er på samme niveau uanset baggrund, når de starter i skole. Og børneteamet på Tårnby Bibliotek har erkendt, at de bedst bidrager ved at byde ind med deres faglighed i pædagogernes arbejde, så biblioteket ikke er en ekstra ting, der skal findes tid til i en travl hverdag.
- Vi skal understøtte dem, der er allermest sammen med børnene, nemlig pædagogerne i daginstitutionen og forældrene, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk.
Børneteamet, der i alt tæller ni medarbejdere, hvoraf to har fokus på målgruppen 0-6 år, samarbejder derfor med kommunens pædagogiske konsulent, som har direkte kontakt til lederne i kommunens daginstitutioner. Bibliotekarerne har gennemgået pædagogernes læringsplaner og de krav, der er til deres arbejde med at forberede børnene til skole, blandt andet ved at stimulere deres sprogfærdigheder.
Vi skal understøtte dem, der er allermest sammen med børnene, nemlig pædagogerne i daginstitutionen og forældrene.
- På den måde har vi fundet de områder, hvor vi kan kvalificere deres arbejde, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk, der gennem sit studie på moderne kultur og kulturformidling på KU interesserede sig for forskning om »kulturens potentialer«, også i forhold til at understøtte børns sprogudvikling.
- Og det er de potentialer, som vi overser, siger han.
Fordi bibliotekarerne har sat sig ind i de krav, der er til pædagogerne, kan de levere materialer, der taler ind i de temaer, som pædagogerne skal arbejde med i løbet af året, såsom »tal«, »former« og »farver«.
- Vi vil for eksempel levere rekvisitter, samtalekort og bogpakker. På den måde understøtter og kvalificerer vi deres arbejde, hvilket giver en meget større chance for, at de bliver inspireret til at fortsætte med at inddrage litteraturen i det daglige arbejde. I den forbindelse er vi også i gang med at tilpasse samlingen på biblioteket, så vi har materialer nok til at matche behovet, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk.
På Tårnby Bibliotek har de bevidst tænkt i en metode i stedet for afsluttede projekter, da det er en af pointerne fra forskningen, at indsatsen skal være kontinuerlig.
En anden ting, børnebibliotekarerne tilbyder alle daginstitutioner, er det, de kalder Bogsprog. Her tager de ud til institutionen tre gange på et år, og institutionen kommer én gang på besøg på biblioteket.
- Målet er, at de store vuggestuebørn opdager, at det er sjovt at snakke om bøger (som de jo ikke kan læse), og at personalet opdager, hvor meget potentiale for børns udvikling det har at arbejde med pege- og billedbøger. Vi vil gerne inspirere til, at de fortsætter arbejdet, når vi tager tilbage til biblioteket, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk.
Hvad er værdien af biblioteket?
Børneteamet arbejder med en treårig strategi, og alle nye initiativer bliver set i lyset af børns sprogstimulering. For at kvalificere arbejdet endnu mere og få dokumenteret værdien af det, biblioteket bidrager med til de 0-6-årige, har de sat gang i en undersøgelse ud fra metoden: Betydningskompasset, som er udviklet af Roskilde Centralbibliotek efter en engelsk metode til at undersøge værdien og betydningen af kultur.
I Tårnby Kommune skal 24 børnehaver deltage. 12 får et spørgeskema, og 12 skal interviewes om for eksempel bibliotekets kreative og sociale betydning og værdi.
- Resultatet skal hjælpe os med at lave nye initiativer og arrangementer lokalt, men det kan også blive en best practice-metode, som andre kan lære af. Planen er, at vi laver sådan en undersøgelse hvert tredje år, når strategien skal fornys. Så vi får koblet os tæt sammen med dem, der arbejder med børn, og får indfriet nogle af kulturens potentialer for, hvor vi kan spille endnu mere ind, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk og tilføjer:
- En strategi må ikke bare blive et luftigt visionspapir, men skal være »det, vi gør«. Vores mål er, at alle børn i kommunen får bedst mulige vilkår for at styrke deres sprog og kommunikation og få litteratur- og læseglæde.
I den praktiske del af strategien er Tårnby Hovedbibliotek ved at nyindrette børnebiblioteket. Her er tilgængelighed et kodeord, og børnenes møde med bøgerne skal være spændende og sjovt.
Børn skal selv kunne tilgå materialerne, så højden på krybberne skal være meget lav. Det skal være nemt for forældrene at finde de bøger, deres børn er interesseret i, så eksempelvis er alle pege- og billedbøger inddelt efter temaer i stedet for forfattere. Møblerne er placeret, så børnene kan kravle rundt i dem og nå bøgerne. Og visuelt skal børnene selv kunne se, hvilke emner der står hvor.
- Børn er drevet af deres interesse og nysgerrighed, så de skal selv kunne gå på opdagelse i samlingen og afkode, hvad der står hvor, siger Emil Forup Hoppe Blaabæk.
