Hvad skal du kunne om fem år?

Tekst Sabrine Mønsted 

Som titlen på projektet direkte siger, så er »biblioteket i bevægelse«, og det betyder nye opgaver og kræver nye kompetencer. Forbundet Kultur og Information har sammen med Kommunernes Landsforening og HK Kommunal arbejdet med en kortlægning af opgaverne på biblioteket i dag, de opgaver, der bliver flere af i fremtiden, og fremtidens kompetencer. Analysen skal hjælpe ledere og medarbejdere til at få blik for, hvad der er behov for at opgradere af redskaber for at kunne løse de opgaver, de har og vil få. Næste skridt er at komme med bud på, hvordan det konkret kan gøres.
De tre kompetenceområder, som analysen når frem til, at der skal være fokus på fremadrettet, er: Publikumsudvikling, Brugerforståelse og Tværgående samarbejde. Der er naturlige overlap mellem de tre, hvor brugerforståelse kan gå forud for publikumsudvikling, og tværgående samarbejde kan være en kilde til at opnå brugerforståelse, som der står i analysen.

De fem mest relevante

Analysen er lavet gennem spørgeskemaer med besvarelse fra 446 medarbejdere, 95 biblioteksledere og 57 kulturchefer samt kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og kulturchefer fordelt på kommuner i hele landet og både store og små biblioteker. Blandt andet er ledere og medarbejdere blevet bedt om at liste de fem mest relevante kompetencer for fremtiden. Her svarer 71 % af lederne: »værtskabskompetencer og borgerinddragelse« (30 % af medarbejderne). 65 % af lederne nævner »formidlings- og kommunikationskompetencer« (39 % af medarbejderne). 52 % af lederne nævner »faciliteringskompetencer« som en af de fem vigtigste, for eksempel drift af fællesskaber og at skabe møder mellem mennesker (27 % af medarbejderne). Og halvdelen af lederne nævner de klassiske »bibliotekskompetencer« som informationssøgning som en af fremtidens mest relevante kompetencer (37 % af medarbejderne).

Forskellige blik

Som de ovenstående tal viser, har medarbejderne og lederne i undersøgelsen lidt forskellige bud på, hvor der er mest brug for nye kompetencer. Medarbejderne har en større bredde i de kompetencer, de mener, bliver de vigtigste fremover. Ifølge rapporten kan det skyldes, at medarbejderne svarer ud fra et personligt perspektiv, mens lederne svarer ud fra organisationen som helhed og med tanke for krav fra det politiske niveau.
Et af de steder, hvor forskellen er størst, er »kompetencer inden for data- og it-forståelse«, som 25 % af medarbejderne nævner, bliver en af de mest relevante kompetencer i fremtiden, mod kun 11 % af lederne. »Digital eventudvikling« nævner 18 % af medarbejderne, bliver en af de vigtigste kompetencer, mod kun 2 % af lederne.

Klassiske opgaver med digital tvilling

Analysen, der er lavet af bureauet Seismonaut, afdækker også tendenser i folkebiblioteket i dag. De bekrives som: »Det udadvendte Bibliotek«, »Borgeren i centrum« og »Klassiske opgaver har fået digitale tvillinger«. Seismonaut har også kortlagt, hvilke opgaver medarbejderne har i dag, og spurgt ind til, om de oplever at have brug for at udvikle deres kompetencer i forhold til de opgaver, de allerede varetager i dag.
Her angiver 57 % af medarbejderne eksempelvis, at deres opgave er at formidle samlingen digitalt, og 18 % angiver, at de har behov for kompetenceudvikling for at løse opgaven tilfredsstillende. 46 % svarer, at de har til opgave at vejlede og støtte borgere med særlige behov, for eksempel ældre utilpassede unge eller flygtninge. 20 % af dem mener, de har brug for kompetenceudvikling for at klare den opgave.
Interessant er det, at lederne i undersøgelsen angiver et endnu større behov for kompetenceudvikling på de områder. 42 % mener, at der er behov for kompetenceudvikling i at vejlede og støtte borgere med særlige behov. Og 39 % af lederne mener, der er behov for kompetenceudvikling af medarbejderne til opgaven med at formidle samlingen digitalt.
Overordnet er det kompetenceudvikling knyttet til »brugerforståelse«, »borgergruppe med særlige behov« og »faciliteringsopgaver« både ledere og medarbejdere udtrykker størst behov for i forhold til de opgaver, de løser i dag.
I slutningen af oktober lanceres en værktøjskasse med konkrete idéer og redskaber til bibliotekerne baseret på analysens tre tendenser; Publikumsudvikling, Brugerforståelse og Tværgående samarbejde. Det er en række følgegrupper, der via workshops har bidraget med konkrete input til, hvordan man kan løfte kompetencerne på de tre områder.

Kompetencerne skal følge med

Forbundet Kultur og Information har været med til at definere projektet sammen med KL og HK Kommunal. Et vigtigt arbejde, ifølge formand Tine Segel, fordi udviklingen på bibliotekerne er konstant, mens kompetenceudviklingen ikke altid følger med.
- I det her samarbejde får vi en unik dialog med det politiske niveau om den rolle, de ønsker, bibliotekerne spiller i lokalsamfundet. Samtidig får vi vist, hvordan vores medlemmer er med til at understøtte udviklingen med deres faglige kompetencer og ambitioner. Det er en kæmpe styrke, at KI, KL og HK Kommunal er sammen om projektet, fordi vi får afspejlet både politikernes, chefernes og medarbejdernes forventninger og ønsker, så vi dels forventningsafstemmer og dels sikrer, at biblioteks- og kompetenceudvikling går hånd i hånd, siger Tine Segel.