Færre og færre melder sig ind i en fagforening. Organiseringsekspert Esben Nöel Hjort taler om ti principper for at organisere og mobilisere folk til at være med i et fagligt fællesskab.
Tekst Sabrine Mønsted
Tilbage i år 2000 var organisationsgraden i Danmark 69 procent. I 2018 var den 53 procent (undersøgelse fra FAOS, 2021). Populært kan man sige, at fagbevægelsen bløder medlemmer og har svært ved at få nye medlemmer og ikke mindst de unge til at melde sig ind. Det er på et tidspunkt, hvor man ellers kan argumentere for, at der i den grad er brug for fællesskab og solidaritet på arbejdsmarkedet. For eksempel er der mange nye ansættelsesformer på uigennemskuelige vilkår, der er projekt-ansættelser og såkaldt platformsarbejde (hvor du betales pr. opgave, du modtager via en platform, der koordinerer opgaver fra arbejdsgivere fra hele verden) samt en underskov af dårligt organiserede virksomheder, som vi har set eksempler på med udbringningsvirksomheden Wolt og onlinesupermarkedet Nemlig.com.
Esben Nöel Hjort har som konsulent i HK Privat, hvor han arbejder med at organisere nye medlemmer, forsøgt at knække koden for, hvordan fagbevægelsen igen kan tiltrække flere medlemmer. Han kommer med sine ti bud på, hvordan man kan få flere til at blive en del af fællesskabet og melde sig ind i en fagforening i bogen Fællesskab og forandring. Principper, der også kan bruges, hvis man arbejder med frivillige. Relationer er overskriften. For man får ikke flere medlemmer af en ny kampagne, en flyer med ti gode grunde til at melde sig ind eller ved at opfinde nye ydelser. Det gør man til gengæld ved at skabe gode relationer, mener han.
Et fagligt fagforeningsfællesskab på arbejdspladsen modvirker, at der kommer pres på arbejdsforholdene. Det er forebyggende.
De frivillige, faglige aktive som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er derfor nøglen til at knække koden, fordi det er dem, der skaber relationerne videre fra fagforbund til kollegerne ude på arbejdspladserne.
- Undersøgelser viser, at hvis 70 procent på en arbejdsplads er organiseret, og man har en kultur, hvor man taler åbent om det, skaber man flokimmunitet. Forstået på den måde, at der er en flertalskultur, hvor det er naturligt, at man melder sig ind i en fagforening, fordi ingen har lyst til at skille sig ud, siger Esben Nöel Hjort.
Et eksempel fra Esben Nöel Hjorts eget arbejde var et
taxaselskab, der havde tirsdagsmøder, hvor nye medarbejdere deltog. Da de første præsenterede sig, nævnte de (på opfordring fra ham), at de var medlem af HK og havde været det så og så længe. Det betød, at da de nye medarbejdere, der ikke var medlem, skulle præsentere sig, sagde de: »Jeg er ikke medlem af HK, men det har jeg overvejet længe, og nu melder jeg mig ind«.
- Og det, at man er i et fagligt fagforeningsfællesskab på arbejdspladsen, modvirker, at der kommer pres på arbejdsforholdene. Det er forebyggende, siger Esben Nöel Hjort.
- Mennesker er flokdyr, og vi vil gerne fællesskaber. Vi vil gerne inddrages, men også gerne yde en indsats, siger Esben Nöel Hjort. Han eksemplificerer det med »IKEA-modellen« - et forsøg, hvor to grupper mennesker i IKEA skulle værdisætte en reol. Den ene gruppe kommer ind i et rum, hvor reolen er samlet, den anden gruppe kommer ind i et rum, hvor de først skal samle den sammen og bagefter anslå prisen. Hvilken gruppe satte reolen til den højeste værdi? Det gjorde den gruppe, der selv havde bidraget og samlet den – 63 procent højere, for at være præcis.
- Vi oplever nemlig værdi i at have indflydelse, blive inddraget og være med til at skabe noget. Så for eksempel på studiestederne, hvor vi gerne vil have, at de studerende kan se en idé i at melde sig ind i en fagforening, skal vi som fagforening ikke stå med bolsjer og flyers. Vi skal i stedet hjælpe de studerende med at dyrke fællesskabet. Vi skal med andre ord skue ned for reklamebudgettet og op for relationsarbejdet, siger Esben Nöel Hjort, der understreger, at fagbevægelsens vigtigste aktiv er de faglige fællesskaber, som skal synligøres.
1. Relationer er vigtigere end regler.
2. Fælleskabet er forudsætningen for fagforeningen, ikke omvendt.
3. Man skal lytte mere, end man taler.
4. Spørg medlemmerne og potentielle medlemmer, hvad I skal arbejde med.
5. Styrke er ikke noget, man har, det skal opbygges og vedligeholdes.
6. For at kunne flytte holdninger skal du skabe handlinger.
7. Du skal involvere i stedet for at informere.
8. Du opbygger ikke kapacitet hos andre ved at gøre tingene for dem.
9. Du får ikke folk med dig ved at slå dem i hovedet med fakta.
Du skal aktivere deres følelser.
10. Organisering er en holdsport, godt lederskab er nøglen.
