Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 1/2021.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
Gennem de senere år er jeg i mødet med medlemmer, i dialogen med ledere og i debatter om fake news og informationskompetencer stødt på en bekymring omkring både prioriteringen af informationssøgning i folkebibliotekerne og ikke mindst, om der er sikret et generationsskifte indenfor arbejdet med informationssøgning.
For når der i bibliotekerne skal være plads til blandt andet arrangementer og store satsninger på læselyst for børn og unge, så skal der prioriteres i ressourcerne, og når man i den cocktail tilføjer, at man igennem 00’erne som samfund – og måske også i nogle biblioteker – er kørt med på google-vognen: der kan man jo søge og finde alle informationer. Ja, så er vi måske et sted, hvor bibliotekernes arbejde med informationssøgning nogle steder er blevet underprioriteret og ikke udviklet nok. De seneste år med cyberkriminalitet, ekkokamre og konspirationsteorier har vist os, at et oplyst og dannet folk udgør en demokratisk modstandskraft. Og det starter med børn og unge. Sammen med læselysten er informationskompetencerne nemlig stærke våben, når uddannelser skal gennemføres, og der skal navigeres i internettets og samfundets nyheds- og holdningsstrømme.
Der er potentiale for forbedring. Fra fag- og forskningsbibliotekerne meldes om, at studerende, der starter på en videregående uddannelse, ikke er klædt godt nok på fra grundskole og ungdomsuddannelse. Mange kender for eksempel ikke bibliotek.dk, så der er potentiale for mere samarbejde på tværs af biblioteksverdenen, og der skal tænkes i endnu flere samarbejder, så det ikke bliver en konkurrence om at tiltrække de unge, men mere et samarbejde om at løfte niveauet generelt.
De seneste år med cyberkriminalitet, ekkokamre og konspirationsteorier har vist os, at et oplyst og dannet folk udgør en demokratisk modstandskraft.
Corona har mindet os om, at bibliotekerne har en kritisk funktion, når det kommer til muligheden for at gennemføre en uddannelse – og derfor er biblioteket fortsat fysisk tilgængeligt til uddannelses- og forskningsmæssig brug i den store nedlukning, vi har oplevet henover foreløbig december og januar. Det er der en særlig grund til, for materialeforsyningen har en kritisk funktion i opgaveskrivning og eksamener for elever og studerende. Få uger inde i forårets nedlukning havde først gymnasieeleverne udfordringer med at få materialer til deres SRP-opgaver, og dernæst var det særligt på de sundhedsfaglige uddannelser, vi så, at der blev lavet særlige undtagelser for indscannet fagmateriale på pdf.
Nu er vi her igen, og jeg hører, at der er de samme udfordringer. På ungdomsuddannelser gør det en forskel, om der er en bibliotekar og et bibliotek tilknyttet institutionen – en funktion, som på over en fjerdel af uddannelsesinstitutionerne er sparet væk. Derfor er det vigtigt, at så mange biblioteker som muligt bidrager til materiale- og informationsforsyningen, og at der fortsat er et prioriteret fokus fra bibliotekerne på, at medarbejderne er tilgængelige hjemmefra/online og kan vejlede og undervise i informationssøgning og informationsadgange. Biblioteksvagten har vist sig som en styrke i en coronatid, men ikke alle biblioteker er med. Og endeligt skal der herfra lyde en opfordring til, at der også på dette område tænkes i det opsøgende arbejde, som godt kan intensiveres, mens medarbejderne arbejder hjemmefra. Det er ikke nødvendigvis lettere at bygge de tværfaglige broer mellem bibliotekets medarbejdere og lærere og undervisere i folkeskoler og ungdomsuddannelser i en coronatid, men det er vigtigt, at det sker og prioriteres. Nu og fremadrettet.
