Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 09/2020.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
Siden Sofie Linde til Zulu Comedy Galla på modig vis satte fokus på sexisme og mindede os alle om igen at forholde os til, at sexisme er et problem i mange brancher, på uddannelsesinstitutioner og konkret på mange arbejdspladser. Hvorfor der skulle gå tre år efter #metoo inden, vi nåede hertil, vil jeg ikke bruge lang tid på at fundere over. Faktum er, at debatten er her igen – og jeg hilser den velkommen tilbage. For man skal kunne gå på arbejde uden at risikere at blive mødt af forskelsbehandling og krænkende adfærd.
Begrebet sexisme er flertydigt, for som forsker i mobning og krænkelser Mille Mortensen forklarer: ”sexisme er forskelsbehandling på baggrund af køn, og det betyder således også, at man godt kan være udsat for sexisme, uden at det har karakter af seksuel chikane.”
Afsættet i den nuværende debat er, at det ikke skal være enkeltsager, der skal lukkes, men at problemet er strukturelt overalt i vores samfund. Med afsæt i den aktuelle debat samler vi som forbund op på den viden, vi har, og sætter gang i forskellige tiltag. For selvom vi umiddelbart ikke har konkrete sager, hvor vores medlemmer søger hjælp i forbindelse med sexisme, skal vi blive klogere, og vi skal klæde vores medlemmer og tillidsrepræsentanter på til at drøfte sexisme på arbejdspladsen. De seneste ugers debat har vist, at man får svar, som man spørger. Og det skal vi naturligvis tænke over og agere ud fra.
Der er et problem, som vi hører, vores medlemmer særligt møder. Nemlig krænkende og sexistisk adfærd i mødet med brugerne. Det har der været meldinger om i en arbejdsmiljøundersøgelse, og senest blev det meget konkret, da et hovedbestyrelsesmedlem spurgte til problemets omfang i en Facebook-gruppe, hvorefter flere meldte ind med konkrete eksempler. Det arbejder vi nu for at få mere viden om og skabe synlighed omkring. Blandt andet har vi sikret, at det problem blev medtaget, da Akademikerne for nyligt holdt møde med ligestillingsminister Mogens Jensen. Og jeg kan ud af andre brancher læse, at vi ikke står alene med dette. For det opstår for eksempel også i relationer med kunder, klienter og patienter.
Der er ingen lette løsninger, når det kommer til at modvirke sexisme. Men nu er vi i gang - og denne gang skal vi holde fast. Både når det gælder at ændre vores kultur, men også til konkret at skabe oplysning og sætte foranstaltninger op. Første skridt er, at vi nu favner debatten, siger fra og bliver klogere på sexistisk adfærd på arbejdspladserne og kulturelt i vores samfund. Dernæst kalder det også på selvransagelse hos alle. Enhver skal tænke over, hvordan ens opførsel, adfærd og sprogbrug overfor andre opfattes – og huske på, at der også her er gråzoner. Det som for nogen er acceptabelt, er det ikke for andre. Uanset hvad, skal det være muligt at sige fra - og på arbejdspladser skal det være muligt at melde sager ind risikofrit, indtil sagens omfang er belyst. Der skal tænkes beskyttelse ind - både for den, som melder en episode/sag ind, samt for den, der anmeldes, så længe undersøgelsen pågår.
En ting er sikkert, og det er, at vi med debatten nu har taget fat om et hjørne af ligestillingsproblematikken, og der venter mange flere såsom ligeløn, fordeling af barsel, ligestilling på chefgangene og i bestyrelser. Der er nok at tage fat på! Sexismedebatten er kommet for at blive, og nu skal vi tage opgøret. Det skylder vi os selv, det skylder vi dem, som har haft dårlige oplevelser, og det skylder vi kommende generationer på arbejdsmarkedet.
