De hårde data på ligestilling i Danmark udfordrer vores selvforståelse. Vi halter langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med.
Tekst Thomas Davidsen
Mon ikke de fleste danskere uden at blinke vil placere Danmark i top-10 over lande, der gør det godt, når det gælder kønsproblematikker som ligeløn, barsel og kvinder i ledelse?
I så fald vil mange af os blive overraskede over, hvordan det reelt står til:
Danmark ligger nummer 55 i verden, når det gælder ligeløn, og nummer 95 i verden, når det gælder kvinder i topledelse.
Nummer 95!?
Der må være mange blandt de lande, der gøre det bedre end os, som vi normalt anser Danmark at være langt foran, når det gælder lige muligheder i samfundet.
Er vores selvforståelse ikke ligefrem den, at vi i Danmark er gået forrest, når det handler om at få kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at understøtte deres muligheder gennem love om ligestilling. Og ikke mindst en generøs barselsordning på 18-24 uger, som ganske vist lyder knap så imponerende, når det går op for én, at mens de danske mænd holder en måneds barsel i gennemsnit, så holder danske kvinder 10 måneders barsel i snit.
Et wakeupcall var det i hvert fald for tidligere rektor på CBS, Per Holten-Andersen, da det for 10 år siden gik op for ham, at hans forestillinger om ligestilling i Danmark var meget langt fra virkeligheden.
- Jeg har ikke noget færdigt svar på, hvordan det kan være, at der er så enorm en forskel på vores selvopfattelse og tingenes faktiske tilstand på lige netop det her punkt. »Danskerne er verdens mest beskedne folkefærd. Også i den henseende overgår vi alle andre«, sagde Piet Hein. Vi blærer os ikke med det, men et eller andet sted mener vi, at vi er meget bedre end de andre, siger Per Holten-Andersen.
Det er dog ikke helt forkert, at vi lever i et smørhul, vurderer han.
- Det skyldes, at Danmark på mange områder har gjort det fremragende de sidste 300 år. Blandt andet på grund af nogle store nationale indsatser, som skabte den danske model og en i international målestok meget lille forskel mellem rig og fattig. Så det er ikke, fordi vi ikke kan finde ud af at skrue på tingene i fællesskab, når vi vil. Men når det kommer til ligestilling mellem kønnene, har vi tilsyneladende et blindt punkt.
Hvis vi vil have mere talent ud på arbejdsmarkedet – og sikre os selv langt ind i fremtiden med moderne reformer – er det præcis på det her område, vi ikke kan tillade os at sakke bagud, siger Per Holten-Andersen.
Desværre har der været politisk stilstand de sidste 10 år, hvilket er bekymrende, når man tænker på, hvor presserende det er for et lille samfund som vores, at vi får ansat de bedste talenter i de rigtige stillinger.Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School
Den såkaldte »leadership pipeline« starter med, at man er medarbejder.
Efter nogle år har man erfaringen til at stige i graderne og blive teamleder eller afdelingsleder. På dette lederniveau fortæller tal fra Danmarks Statistik, at kvinderne er ganske pænt med, når det gælder lederjobs.
Men når tidspunktet kommer for team- og afdelingslederne til at søge stillinger højere oppe i hierarkiet, falder et uforholdsmæssigt stort antal kvinder fra.
Jo lavere ledelsesniveauet er, desto større er andelen af kvinder, viser tallene. I det offentlige er andelen af kvindelige øverste ledere 30,8 procent i 2017, mens kvinder udgør næsten halvdelen på mellemlederniveau. For mændene forholder det sig modsat. Jo højere ledelsesniveau, desto højere andel af mænd.
I den private sektor udgør kvinder 25,6 procent af mellemledere, men kun 12,3 procent af øverste ledere.
I forordet til bogen Dronningens nye klæder (Content Publishing, 2019) indleder Per Holten-Andersen med at beskrive det chok, han fik, da han blev bekendt med de faktuelle data. Siden har han været stærkt optaget af, hvordan vi som samfund får hul på mere ligestilling.
- Da virkeligheden gik op for mig, satte vi gang i et projekt på CBS, hvor vi hvert år indsamlede standardiserede data på forfremmelser, karriereveje og lønninger, og vi offentliggjorde resultaterne hvert år med grafer for at gøre det tydeligt for enhver, hvordan mangfoldighed i kønssammensætningen suges ud af CBS-systemet allerede det sted på karrierestigen, hvor man går fra ph.d. til assistant professor. Og det bliver kun værre, jo længere man bevæger sig op mod professoraterne, siger Per Holten-Andersen.
I de lavere stillingskategorier er det fifty-fifty mænd og kvinder. I toppen kan det hedde 80/20.
- Bare det at få en klar bevidsthed om, hvordan det rent faktisk forholder sig på et område, hvor skævheder meget nemt kan gå under radaren, gør, at tingene kan flytte sig. Man skal bare være opmærksom på, at vi her taler om karriereforløb, der i sig selv tager 25-30 år. Derfor vil det også potentielt tage 25-30 år at ændre situationen fuldstændigt – med mindre vi skal ind og gøre vold på forfremmelsessystemerne, siger Per Holten-Andersen.
Vi står med en udfordring, der er dybt kulturelt forankret, og derfor skal den løses i kulturen, mener han.
- Der er nogen, som mener, vi skal skyde på alt, og at det kun kan gå for langsomt. Jeg tror desværre, at vi bliver nødt til at være lidt tålmodige, hvilket jeg har fået skæld ud for at udtale. Men vi løber ind i nogle andre problemer, hvis vi for eksempel løser skævhederne med kvoter. Langt de fleste kvindelige ansatte på CBS er for eksempel ikke interesserede i at besætte en stilling, som de får på grund af deres køn. De vil have stillingen på grund af deres talent og deres personlighed.
Det første og vigtigste sted, vi skal kigge på, er barslen, mener Per Holten-Andersen.
- Det er meget veldokumenteret, at det er i de meget karriereafgørende år, når medarbejdere får børn, at kvinderne bliver hægtet af. De tager en alt for stor del af barselsbyrden, som jo rækker langt ud over selve barselsperioden.
Og tingene bider sig selv i halen: Hvis mændene tjener mest, så er der i familien et klart økonomisk incitament til, at det er kvinderne, som bliver hjemme.
Den udfordring har de været væsentlig bedre til at løse i de andre skandinaviske lande, hvor der er blevet arbejdet støt og roligt på en mere ligelig fordeling af barslen siden 1980’erne, siger Per Holten-Andersen, som mener, det er utænkeligt, at vi kan gøre noget effektivt ved ligestilling uden politikernes hjælp.
- Desværre har der været politisk stilstand de sidste 10 år, hvilket er bekymrende, når man tænker på, hvor presserende det er for et lille samfund som vores, at vi får ansat de bedste talenter i de rigtige stillinger, siger han.
Næstformand i Genmab og tidligere topchef i TDC Pernille Erenbjerg, som er en af forfatterne til Dronningens nye klæder, har i årevis argumenteret for, at vi skal ændre fokus, når vi taler ligestilling.
- Det har sat sig fast, at vi italesætter ligestillingsproblematikker som om, det er noget, mændene skal gøre ud af deres gode hjerter for kvindernes skyld. Det er som regel ud af god vilje, men det er samtidig også grunden til, at der ikke sker noget. Det ville være langt mere effektivt, hvis vi gik til ligestilling med det perspektiv, at det er hardcore business. For det er det sted, vi mere end noget andet sted må kigge hen, hvis vi vil finde nye markeder for talent.
Inden længe bliver vi kørt agterud af lande, som er bedre til eksempelvis at tiltrække kvindeligt talent i topledelse, hvis vi ikke får rettet op på skævhederne.
Det vil ikke bare kunne ses negativt på bundlinjen, men også understøtte en kultur, der ikke trækker på mangfoldighed - og så kommer vi for alvor bagud på point, siger Pernille Erenbjerg, der dog ikke ønsker at male fanden på væggen.
- Som samfund er vi nået langt, der er bare også lang vej igen.
For det, vi kan se, er, at vi står stille, mens landene omkring os bevæger sig. Derfor sakker vi stille og roligt bagud, og det foregår uden, det tilsyneladende er gået rigtig op for os. I hvert fald er det ikke noget, vi taler særlig meget om, siger Pernille Erenbjerg.
I Sverige og Norge har der været nationale debatter, når man har kunnet dokumentere væsentlige skævheder mellem kønnene, fortæller hun.
- Jeg ved ikke, om det er, fordi det hele helst skal være lidt hyggeligt i Danmark. Vi synes, svenskerne kan være skingert moralske, og har det godt med en mere afslappet nationalkarakter. Men det er altså dem, der kan finde ud af at få kvinder ind i ledelse.
Herhjemme er vi glade for traditionerne og foretager også særdeles traditionelle uddannelsesvalg.
Danske kvinder søger over i omsorgsfag, og mænd søger over i fag, hvor lønnen er eller kan blive høj – i væsentlig højere grad end de lande, vi sammenligner os med. Det er endnu en grund til, at Danmark ligger lavt på ligeløn, siger Pernille Erenbjerg.
Inden længe bliver vi kørt agterud af lande, som er bedre til eksempelvis at tiltrække kvindeligt talent i topledelse, hvis vi ikke får rettet op på skævhederne.Pernille Erenbjerg, næstformand i Genmab og tidligere topchef i TDC
Harvard Business Review offentliggjorde i 2019 en undersøgelse med mere end 8.000 deltagere, som viste, at kvinder har markant mindre selvtillid end mænd, når de starter på arbejdsmarkedet.
Selvom de på 17 ud af 19 parametre scorer højere end mændene på de såkaldte key leadership abilities – ærlighed, integritet, kommunikation, evnen til samarbejde, evnen til at udvikle andre med mere – så er deres »selvtillids-score«, når de er i 20’erne, 60 procent lavere end mændenes.
I 30’erne får kvinderne mere og mere selvtillid, mens mændene står stille. I 40-årsalderen er forskellen udlignet, og ved 60-årsalderen har kvinderne mere selvtillid end mændene.
Det er en undersøgelse, der bekræfter ting, vi vidste i forvejen, mener Pernille Erenbjerg.
- Når kvinder har mindre selvtillid end mænd i starten af karrieren, men ikke senere i karrieren, må det være, fordi den kultur, de er opdraget i, og som nu afleverer dem på arbejdsmarkedet, har udstyret dem med en lav selvtillid.
Masser af forskning har vist, hvordan vi rent sprogligt fortæller piger, at vi ikke har de samme forventninger til, at de kan præstere, som vi har til drenge. Det starter i skolen, allerede i de små klasser.
Men det er ikke kun i kulturen, at ændringen skal finde sted, vurderer hun.
- Undersøgelsen viser også, at ændringen skal finde sted i hovedet på kvinderne selv. Det er godt, at de opnår mere selvtillid, men ærgerligt, at de skal være 40 år, før de indhenter mændene. Ikke mindst, fordi ambitiøse karriereforløb som regel bliver skudt i gang tidligt i karrieren. Netop dér, hvor man har ekstra meget brug for en god portion selvtillid for at række ud efter næste trin.
- Vi ved, at kvinderne kigger på de tre punkter i jobansøgningen, som de ikke synes, de er kompetente til, mens mændene gør lige det omvendte.
Hvis kvinderne så ovenikøbet bliver forhindret i at forfølge karrieredrømme stabilt, fordi de tager barslen, så har vi nogle af de vigtige ingredienser i en cocktail, som gør, at ligestilling desværre ikke rigtig vil flytte sig i Danmark, siger Pernille Erenbjerg.
