I Sverige er der på ti år sket en halvering af børn og unge, der læser i fritiden, viste en undersøgelse fra Statens Medieråd i foråret. Det fik politikerne til at øremærke 200 millioner svenske kroner til læselystprojekter. Formand for DIK, der organiserer bibliotekarer og kulturformidlere, Anna Troberg er glad, men understreger, at politikerne skal huske, at der også skal være penge til projekterne efter de fire år, som pengene rækker.
Tekst Sabrine Mønsted
Hvad var din umiddelbare reaktion på, at politikerne har øremærket 200 millioner kroner til læselyst?
- Det er rigtig, rigtig godt. Det er mange penge. Min eneste bekymring er, hvad der sker efter den indsprøjtning, for det nytter ikke at sætte en masse projekter i gang og så stoppe dem efter 3-4 år. Læselysten kan ikke klares med et quickfix. Men grundlæggende er jeg meget glad for, at de kan se, at det er nødvendigt.
Hvorfor har politikerne fået det fokus nu?
- Vi ser i undersøgelser, at børn og teenagere læser mindre og mindre, hvilket er et reelt demokratisk problem. Udover at de mister den rene glæde ved at læse, får de et dårligere sprog, lærer færre ord at kende og kommer generelt bagud i livet. Det er nødvendigt at kunne udtrykke sig godt sprogligt, så andre lytter til og forstår én i et demokratisk samfund. Universiteterne melder for eksempel om, at de studerende generelt ikke har det sproglige niveau, de skal have for at læse på en videregående uddannelse, hvilket igen betyder noget for, om de kan få et job bagefter, som igen har betydning for hele samfundet. Det er dyrt på sigt, hvis vi ikke sikrer, at børn og unge læser godt. Så det er en langsigtet strategi, der starter nu, derfor må fokus og pengene heller ikke forsvinder efter få år.
Pengene er afsat til tre områder: uddannelse af lærere i før- og grundskole, bibliotekernes tilstedeværelse og stimulering af læselyst i samfundet. Hvilke konkrete projekter kan det være?
- Alle projekter har fokus på at opmuntre børn og unge til at læse mere, for eksempel skal der være bogstartspakker til alle familier med en nyfødt, så man sikrer, at alle børn har adgang til bøger, og at familierne får viden om vigtigheden af at læse med og for sine børn. Der er også mange projekter på tværs af skoler, biblioteker og skolebiblioteker. Det er vigtigt, at læselysten angribes fra mange vinkler, så vi inspirerer så mange børn som muligt.
Desuden bliver en del af pengene overført til den pulje, som alle biblioteker kan søge til de kreative læselystidéer. Det er godt, fordi der er forskelle på, hvad der lokalt er udfordringerne, og hvad der skal til for at løse dem.
Derudover har bibliotekerne også mulighed for at få del i det historiske tilskud til kultursektoren, som er blevet bevilliget i forbindelse med Coronakrisen, på 3,5 milliarder svenske kroner.
I Danmark mener nogle, at kultursektoren er blevet ladt i stikken i krisen. Det lyder som om, den er blevet prioriteret i Sverige?
- Der har også været debat og kritik af regeringen i Sverige for at handle for sent. Kulturen har lidt enormt under Corona. Og selvom det er et meget stort beløb, sektoren nu endelig har fået, så vil det ikke været nok til at holde hånden under den i længere tid. Det har taget tid, før pengene kom, og mange små kulturaktører er bukket under. Nu har også store institutioner som Royal Opera og Nationalmuseet så meldt ud, at de er i krise.
Det har også kostet bibliotekerne ekstra, at de har været åbne og gjort en masse for at opretholde en god service både fysisk og digitalt, for eksempel levere bøger hjem til borgere i risikogrupper.
