Gå til sidens indhold

Makerbevægelsen – en del af bibliotekets dna

Det er endnu kun en håndfuld danske biblioteker, der har etableret såkaldte makerspaces. Et af dem er Ballerup Bibliotekerne, hvor bibliotekets makerspace skal bygge bro mellem borgere og ny teknologi.

Foto Ballerup Bibliotek

Tekst Anette Lerche 

Vil vi i fremtiden blive delt op i et digitalt a og b-hold, hvor det ene hold kun kan forbruge – fordi de ikke har fået evnerne til at skabe eller ændre det, de forbruger? Mens den anden gruppe kan begge dele og dermed har forudsætningerne for at påvirke udviklingen på en helt anden måde?
For medlemmer af makerbevægelsen er dette scenarie ikke usandsynligt. En »maker« kan allerede i dag designe processer og skabe produkter, der gør dem i stand til at printe eksempelvis værnemidler til beskyttelse mod Coronavirus, en ny dims til et brusehoved eller en lampe. Det er kun de kreative evner, der sætter grænserne, og det er netop en af grundene til, at det for arkitekt og makerspacekoordinator Karen Rathje på Ballerup Bibliotekerne er naturligt, at Ballerup Bibliotekerne har etableret et makerspace, der skal give alle borgere lige digitale muligheder – også til at lære de kreative skaberprocesser.
- Jeg blev ansat, da Ballerups makerspace for fire år siden gik fra at være et projekt til drift, og det er stadig noget, vi udvikler og forandrer løbende. Det vil sandsynligvis se helt anderledes ud om et år. Blandt andet skal vi flytte til nye lokaler, så det bliver bedre integreret med det øvrige bibliotek, hvilket vil give os bedre mulighed for at bruge bibliotekets samling og forankre vores formidling i biblioteksrummet, siger hun.
Hidtil har borgerne fået betjening én til én i Ballerups makerspace. Det skal nu suppleres med tutorials og guides for at gøre borgerne mere selvkørende og give mulighed for at nå flere.
- Meget af det, der foregår i makerspaces, sker ikke ved maskinerne, men i folks hoveder. Størstedelen af arbejdet kan foregå hvor som helst, fordi det handler om gode idéer og det at tænke processer igennem, så vi kan nå langt med virtuel sparring. Desuden handler makerbevægelsen i høj grad om viden- og informationsdeling. Og som maker kan man få meget inspiration og viden fra bibliotekets samlinger. Eksempelvis er en bog om papirklip jo en god inspiration til, hvad man kan skære med laser, siger Karen Rathje.

Om Karen Rathje

Uddannet arkitekt i 2015. Fik efter en ansættelse som formidler på et museum interesse for formidlingsområdet og søgte derfor en stilling på Ballerup Bibliotekerne i 2016. Her kombinerer hun sine praktiske kompetencer, sin viden om designprocesser og interesse for formidling.

Processen er vigtigere end produktet

Ballerups makerspace har knap 300 besøg om måneden. Den typiske bruger er en mand, der ellers ikke bruger biblioteket så meget. Kvinderne kommer hovedsageligt i forbindelse med workshops målrettet børnefamilier.
Ud over de almindelige brugere har mange skoleklasser forløb, der både kan handle om digitale kompetencer, såsom kodning og programmering eller designprocesser.
- Skolerne er projektorienterede. De kan have et forløb om, hvad der er godt for miljøet, hvor eleverne enten laver et produkt eller formidler et produkt. Hovedformålet er ikke nødvendigvis at 3D-printe et produkt, men at bruge maskinerne til at formidle sit produkt til andre, siger Karen Rathje.
- Makerspaces er et værktøj til at udvikle digitale kompetencer hos brugerne ved at stille materialer og videnbærende medier til rådighed. Man kan sidestille det med, at edb tidligere ikke var allemandseje, men noget, som bibliotekerne blandt andet var med til at udbrede.
Hvis bibliotekerne ikke stiller eksempelvis 3D-printere til rådighed, vil det langt fra være alle, der havde adgang til det eller kunne få viden om, hvordan man bruger det.
- Vi kunne under nedlukningen på grund af Corona se, hvor vigtigt det er, at vi har udstyret folk med kompetencer til at bruge virtuelle kommunikationsformer. Makerspaces er så skridtet videre, og det er vigtigt, at vi får alle med, så vi ikke står et sted, hvor nogle en dag kun kan forbruge, men ikke ændre eller skabe selv, og så en gruppe, der kan begge dele og dermed har bedre forudsætninger for at sætte dagsordenen.

Biblioteker som bindeled

Makerspaces behøver ikke nødvendigvis være en del af et bibliotek. Makerbevægelsen er en subkultur, der allerede har et velfungerende netværk til videndeling.
- I Ballerup vil vi gerne være et overlap mellem dem, der ved det hele, og dem, der ikke bruger makerspaces overhovedet. Hos os skal man kunne komme ind fra gaden og få hjælp til at bruge værkstedet og måske møde andre, der kan give nye brugere mere viden, end vi kan fra personalets side.
Ballerup Bibliotekernes strategi er, ud over at have fokus på læring og læsning, også at gøre borgerne til aktive medskabere. Det handler ikke kun om at skabe fysiske produkter, men også at skabe andre måder at bruge biblioteket på, såsom at skabe oplevelser for andre eller støtte op om aktuelle dagsordener.
- Eksempelvis har vi fokus på FN’s verdensmål, hvor makerkulturen netop handler om at have små lokale produktionsmaskiner for at minimere forbrug, lager og transport. I et makerspace kan man printe det, man skal bruge, i de mål og størrelse, der er behov for. Og man kan hurtigt omstille sin produktion, hvilket betød, at vi printede værnemidler til Ballerup Kommune, da der var mangel på visirer og lignende under Coronakrisen. Det fantastiske er, at man idéudvikler sammen, så mange hjerner er sammen om at finde de gode løsninger.

Makerspaces i Danmark


Dokk1 i Aarhus: Brobygger mellem borger, teknologi og viden, samt livslang læring og fællesskab

Billund Bibliotekerne: Fokus på åbne læringsprocesser, hvor deltagernes interesser er styrende for aktiviteterne

Make Net Herning: Et lokalt bud på et moderne teknologisk fællesskab, der udvider bibliotekets brugergrupper

Makerspace Vordingborg: Brugernes kompetencer kommer bedst i spil, når personalet faciliterer og understøtter, men makerspacet er også et forum for videndeling mellem borgere

Silkeborg Biblioteks Makerspace: Et åbent makerspace kræver tydelig formidling og indretning og frivillige, der kan inspirere i den selvbetjente åbningstid

Vejle Bibliotekernes makerspace: Et samskabelsesprojekt mellem bibliotek og elever, der kan skabe ambassadører for biblioteket efterfølgende.

Kilde: Billund Bibliotek Makerspace, erfaringer fra danske biblioteker