Gå til sidens indhold

Leder: Lad os styrke dialogen om seniorkarriere og pension

Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 8/2020.

Portræt af Forbundet Kultur og Informations formand Tine Segel

Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk

Med regeringens udspil til tidligere pensionsret for bestemte grupper tilbage i august, kom der atter fokus på danskernes høje og stigende folkepensionsalder og behovet for at se på, hvem der skal have ret til at trække sig lidt tidligere tilbage. Skal det være de nedslidte, eller skal det være dem, der er startet på arbejdsmarkedet i en ung alder? En svær debat, når udspillet handler om, at en tidligere tilbagetrækning skal være retfærdig. For der er ikke er en entydig sammenhæng mellem antal år på arbejdsmarkedet og nedslidning. Nu må vi se, hvad forhandlingerne ender med. Uanset hvad, så kan nedslidning ramme alle, og derfor er det også vigtigt, at der er et sikkerhedsnet. Som det er nu, kan man forsikre sig mod tab af erhvervsevne via vores pensionsaftale, og det kan være altafgørende, når mulighederne for fleksjob og førtidspension er forringet efter store reformer på området.

I forbindelse med debatten var en professor i arbejdsmiljø fremme med en undersøgelse om, hvornår hvilke faggrupper forventer at gå på pension. Forbundets medlemmer ligger i top med en forventning om at fortsætte på arbejdsmarkedet frem til, de er 70 år. Der kan jo ligge meget gemt bag sådanne tal. Har man svaret ud fra en forventning om, at man først får ret til folkepension som 70-årig? Eller er det en tilfredshed med arbejdsopgaver, kollegaer og udviklingen i arbejdet, samt at både det fysiske og mentale helbred er intakt? Jeg håber, at det er det sidste, som gør sig gældende, og dermed at mange af forbundets medlemmer oplever, at arbejdslivet er værdifuldt og meningsfyldt – uanset alder.

Overordnet set er årsagerne til tilbagetrækning mange, og der er mange faktorer, der spiller ind, når den enkelte skal træffe beslutningen om at trække sig tilbage – eller blive på arbejdsmarkedet. Jeg så gerne, at vi i større grad begynder at dyrke samtalerne om karriere og især senkarriere. Vi skal tale om metoder og rammer for, hvordan arbejdslivet skal forme sig i faser. Det starter ikke, når du runder 60 år. Det starter før.

Jeg vil gerne slå et slag for et opgør med den måde, vi taler om arbejdslivet på, og særligt hvordan vi taler om overgangen til pensionen. Det er som om, at der er et alt for stort fokus på, at arbejdslivet er et stort hamsterhjul og et kapløb om at holde sig til. Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver da også selv en gang imellem lidt forpustet, når jeg på papiret kan se, at min pensionsalder er 72 år. Lad os i stedet tale om den værdi, vores arbejdsliv skaber, og skabe fleksibilitet, så vi mindes om og har mulighed for at leve livet - også før pensionen. Det handler om kompetenceudvikling, karriereskift, orlovsmuligheder med mere. Noget kan vi (måske) indrette os efter i vores liv og privatøkonomi, men måske skal vi turde tænke tanken, at fleksibiliteten kan opnås i vores arbejdsliv og pensionsopsparinger.

En ting er i hvert fald sikker. Pensionsområdet bliver ikke mindre vigtigt i de kommende år, og derfor har vi i forbundet fortsat stor fokus på at skabe de bedst mulige rammer for medlemmernes tryghed, hvad angår pensionsopsparing og gode pensionsforsikringer. Men det er også vigtigt, at du selv har fokus på din pension og senkarriere, så tjek din pension, og brug vores rådgivning.