Gå til sidens indhold

Har biblioteker en rolle i kampen mod stigende ensomhed

Ensomhed rammer bredt, men særlig de unge, de udsatte og de ældste er i risiko for at blive ramt af svær ensomhed. Med viden om ensomhed og kendskab til forebyggende tiltag og civilsamfundets ensomhedsbekæmpende indsatser vil biblioteksansatte kunne spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af ensomhed.

Tekst Sarah Elizabeth Hvidberg, cand.scient.bibl., Social-humanitær konsulent i Ældre Sagen

Da Covid-19 ramte Danmark, og mange af os blev sendt hjem fra arbejde, gik min arbejdsplads, Ældre Sagen, i tænkeboks. Hvordan kunne vi hjælpe nogen af alle de mange mennesker, der blev afskåret fra fysisk kontakt på ubestemt tid?
Det blev på få dage til Ældretelefonen. En telefonlinje, alle kan ringe til for at få eller blive frivillig telefonven. Det væltede ind med mennesker i alle aldre, der gerne ville gøre noget for et fremmed menneske. Det var lidt sværere at nå målgruppen – mennesker, der var ramt af ensomhed og kunne have glæde af en telefonven. Et samarbejde med en større madleverandør viste sig at være en rigtig god måde at nå ud med tilbuddet til målgruppen. Sammen med dagens ret modtog borgerne en folder, og det kunne straks mærkes på telefonlinjen. Pointen er, at ensomhedsbekæmpelse fungerer bedst i et samarbejde mellem flere aktører.
Det er en kompleks opgave at komme ensomhed til livs, fordi den er usynlig og tabubelagt. Der er brug for en palet af indsatser, og der er flere roller, aktører kan indtage. For eksempel er der brug for tilbud om sociale aktiviteter, opsporing og formidling, lokaler, logistik og følgeskab. Nogle af rollerne passer perfekt til frivilligorganisationerne, andre til det private erhvervsliv og andre igen til bibliotekerne. Det er ikke alene gjort ved at stable et godt tilbud på benene – tilbuddet skal formidles til de rette modtagere, og ofte er der flere forhindringer for deltagelse, der skal ryddes af vejen. Det kan for eksempel være kendskab, transport og følgeskab. Derfor denne opfordring til øget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Ensomhed beskrives i forskningslitteraturen som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår som følge af en oplevet diskrepans mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer. Denne følelse kan opstå, når man er alene og savner social kontakt og nærhed, men også når man er omgivet af andre mennesker.

Kilde: Lasgaard, M. & Friis, K. (2015): Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser.

Hvorfor skal bibliotekerne være med?

Biblioteksansatte er frontmedarbejdere og har derfor en unik mulighed for at blive bindeled mellem mennesker ramt af ensomhed og de mange foreninger, der lokalt skaber brugerdrevne, ensomhedsbekæmpende aktiviteter. Vi ved nemlig, at
det at gøre noget aktivt, som man finder meningsfuldt, sammen med andre, kan bane vejen ud af ensomhed.
I Storbritannien, hvor man siden 2018 har haft en national ensomhedsstrategi, indgår bibliotekerne naturligt i ensomhedsbekæmpelsen. Styrkelse af medborgerskabet og det lokale tilhørsforhold er et væsentligt ben i strategien. I Danmark har vi endnu ikke en national ensomhedsstrategi, men under Covid-19 nedsatte regeringen fire partnerskaber, der fik til opgave at udarbejde en akut ensomhedsstrategi for henholdsvis ældre, børn og unge, mennesker med handicap og udsatte voksne. Måske bibliotekerne også kan komme til at spille en væsentlig rolle i en dansk national ensomhedsindsats?
Biblioteker, også i Danmark, har bevæget sig over en årrække fra at være, lidt groft sagt, lagerbygninger med bibliotekarerne som en art kustoder til i dag at være community hubs, hvor de ansatte er facilitatorer. Målet er at skabe aktive medborgere i et inkluderende lokalsamfund. Denne bevægelse har åbnet bibliotekerne mod lokalsamfundet. Det er i forlængelse af denne udvikling, inddragelsen af biblioteker i arbejdet med at reducere ensomhed kan ses. Derudover er det oplagt, at lige præcis biblioteker påtager sig rollen som opsamlere og formidlere af viden om, hvad der er af aktivitetstilbud i kommunen. Jeg kalder det »medborgerservice«.
I flere år har bibliotekerne arbejdet med brugerinddragelse og skabt mange nye klubtilbud: blandt andet læse-, lytte-, film- og debatklubber. Der er blevet eksperimenteret med at invitere til fællesspisning, åbne makerspaces og café-arrangementer. Alt sammen aktiviteter, der har et dobbeltformål: knytte flere brugere til biblioteket (og booste besøgstallet) samt skabe meningsfulde og sociale aktiviteter for borgere i lokalsamfundet. Næste skridt må være at sikre, at tilbuddene også når borgere, der er ramt af ensomhed. Det kan være en god idé at tænke i samarbejdspartnere, som for eksempel hjemmeplejen, jobcentret eller den lokale afdeling af Ældre Sagen, Røde Kors eller Ventilen.

Ensomhed har mange årsager

Jeg har haft flere »vagter« på Ældretelefonen, og talt med mennesker, der er hårdt ramt af ensomhed. Ofte er den ensomhed ikke opstået med Coronaen, men har været en del af deres liv længe. Jeg har hørt historier om tab af sociale relationer ved pensionering, tab af ægtefælle, psykisk og fysisk sygdom og flytning. Fælles er et stort savn og en trist historie om, hvor svært det er at skabe nye meningsfulde relationer.
I Danmark var der, før Covid-19 ramte, 350.000 svært ensomme mennesker, og nye undersøgelser har vist, at tallet er tæt ved fordoblet som følge af pandemien og nedlukningen af store dele af samfundet.
Nu står efteråret for døren, og Covid-19 er her stadig. Det betyder også, at ensomheden i befolkningen er i fare for at vokse yderligere. Derfor er der brug for øget samarbejde om at forebygge og bekæmpe den. Og her kan bibliotekerne og de ansatte spille en større og mere aktiv rolle både som igangsætter, samarbejdspartner og bindeled.
Vil du vide mere om ensomhed og blive inspireret til at gøre mere for at komme den til livs, afholder Gentofte Centralbibliotek en temadag den 12. november. Program og tilmelding på: centralbibliotek.dk.