Slå GPS’en fra i dine professionelle samtaler

Af Laura Kjestrup Nielsen 

Vores hverdag er fuld af samtaler. Vi taler med naboen, ægtefællen og ham den flinke fra roklubben om vejret, maden og ferieplanerne, og vi gør det mest af alt for hyggens skyld og for at pleje den gode relation. Indholdet i samtalen er til gengæld ikke så vigtigt. Det kan af og til faktisk være ganske irrelevant!
Anderledes forholder det sig med professionelle samtaler, som er en del af mange menneskers arbejdsliv, hvad enten det er lægens samtale med patienten, jobkonsulentens møde med den jobsøgende eller bibliotekarens dialog med en studerende, der mangler litteratur til opgaveskrivningen.
Fælles for alle de forskellige typer af professionelle samtaler er, at samtalen skal balancere noget ubalanceret.
Det fortæller coach og forfatter Klaus Bakdal, der sammen med Frederik Fredslund-Andersen har skrevet bogen Atlas over professionelle samtaler.
- Her er det den professionelles ansvar at få afdækket ubalancen og finde en form for løsning. Desværre lykkes det ikke altid.
For hvis patienten går hjem og stadig føler sig lige bekymret, og den studerende kommer forvirret hjem fra biblioteket med mangelfuld litteratur i tasken, så er ubalancen der stadig. Og den professionelle samtale har dermed ikke fuldført sin mission om at skabe balance.

Kollektiv monolog

Men hvad er det så, der ofte går galt i professionelle samtaler, når de ikke opnår den ønskede effekt? En af faldgruberne, ifølge Klaus Bakdal, er, at vi som fagprofessionelle kan have en tendens til at køre samtalen efter en nogenlunde fast skabelon. Skabelonen kan være helt konkret, hvis vi tager udgangspunkt i en bestemt metode eller teori. Men det kan også være, at vi bare har skabt et bestemt mønster på baggrund af vores egen lange erfaring.
- Faglighed og erfaring er selvfølgelig værdifuldt. Men hvis vi ikke er villige til at justere vores metode i forhold til lige præcis den person og den samtale, vi møder i nuet, så risikerer vi at misse det vigtigste, påpeger Klaus Bakdal.
I værste fald kan den professionelle samtale ende som en kollektiv monolog, hvor vi taler fra hver vores position og ikke får rakt ud til hinanden.
- Så opstår der ikke et fælles tredje, og samtalen ender ofte med at blive akavet eller uforløst. Det har begge parter selvfølgelig del i, men det er den samtaleansvarlige, der har serven, siger Klaus Bakdal.

Mod til at lytte

I Atlas over professionelle samtaler er der flere gode råd at hente til, hvordan man som fagprofessionel kan forvalte serveretten på bedste vis. Her er mod og aktiv sansning et par af kodeordene. Det kræver eksempelvis både mod og vilje at lade sin faglighed og egen fortolkning træde lidt i baggrunden, når man påbegynder en professionel samtale.
Men kan man udskyde sin trang til hurtige konklusioner, så kan der være meget godt at hente i at bringe samtalepartner-en mere i spil. Det kræver nysgerrighed på den anden, aktiv lytning og opmærksomhed på de signaler, samtalepartneren udsender.
- Hvis vi er villige til at bevæge os i løbet af samtalen og løbende træffe valg undervejs, så kan det bringe meget godt med sig, siger Klaus Bakdal.
For måske blev samtalen ikke som forventet - men til gengæld meget mere virkningsfuld.
Det gælder også i de mange samtaler, hvor den fagprofessionelle har til opgave at overlevere en vis mængde information til samtalepartneren.
Her kan overleveringen af information risikere at skygge for det, som den anden egentlig syntes, var det vigtigste at få talt om og afklaret.
- Måske skal vi lytte først i stedet for at overlevere først? Det kan være, man skal hjælpe den anden med at formulere spørgsmålet i stedet for at give svaret i blinde uden at kende det præcise spørgsmål, påpeger Klaus Bakdal.

• Syv måder at forholde sig på i den professionelle samtale:

  1. Du skal være modig

  2. Du skal fokusere på det væsentlig - accept og loyalitet

  3. Du skal være i bevægelse

  4. Du skal være parat
  Åbenhed og parathed til at lade mange signaler råde på samme tid

  5. Du skal glemme den rigtige rækkefølge

  6. Du skal tage den anden for pålydende - anerkendelse i sproget

  7. Du skal gøre brug af forenklinger - samtalens kompleksitet

  
  Kilde: Atlas over professionelle samtaler, s. 43-65

Gylden middelvej

Med Atlas over professionelle samtaler håber Klaus Bakdal og Frederik Fredslund-Andersen, at de kan bidrage med en gylden middelvej inden for disciplinen professionelle samtaler.
De ser på den ene side en tendens til, at stadig flere professionelle samtalepartnere bekender sig til én bestemt metode eller ét bestemt pædagogisk eller filosofisk princip. På den anden side oplever de en tendens til antiprofessionalisme, hvor den professionelle samtale opfattes som alle andre samtaler og derfor ikke nødvendigvis kræver en særlig metode eller teori.
- Vi prøver at opponere mod begge tendenser ved at fokusere på evnen til at tage udgangspunkt og træffe valg i den særlige situation, som hver enkelt professionel samtale udgør, forklarer Klaus Bakdal.
At forfatterne også er glade for begreber inspireret af geografi og spejderliv, bærer bogen også præg af. Men det giver god mening i konteksten, når Klaus Bakdal og Frederik Fredslund-Andersen skriver om, hvordan man skal finde den bedste vej i terrænet (samtalen) ved hjælp af en vekselvirkning af orientering og kort.

Mange kort på hånden

GPS’en bør man til gengæld slå fra. For en professionel samtale er meget mere end et spørgsmål om at komme hurtigst muligt fra A til B.
- Når man kører efter GPS, glemmer man at holde øje med landskabet. Man sætter sine sanser lidt på pause, og det dur netop ikke, siger Klaus Bakdal.
Mens orientering handler om at kigge sig omkring og bruge sine sanser, skal kort forstås som de teorier, metoder og anskuelser, man kan vælge at bringe i spil.
Her præsenterer forfatterne hele 30 kort i bogen, der kan inspirere til at prøve noget nyt, næste gang kalender-
en byder på en professionel samtale.
Sidst, men ikke mindst, er Klaus Bakdals håb, at læserne vil finde stof til at reflektere over netop deres egen måde at føre professionelle samtaler på:
- Der foregår jo hundredtusindvis af professionelle samtaler i løbet af et år, og jeg kan godt undre mig over, at der ikke er mere kritisk fokus på, hvad vi gør i de her samtaler, og hvilken værdi og effekt det har. Vi kender nok alle sammen fornemmelsen efter en samtale, der endte med at skabe mere forvirring end gavn. Hvor vi står tilbage med et spørgsmål eller en bekymring, der ikke blev imødegået. Og det er jo rigtig ærgerligt.