Gå til sidens indhold

Mit arbejdsliv under Coronanedlukningen: Digital vejhælp og guerilla-markedsføring i Nordsjælland

Hvordan blev KI’ernes arbejdsliv påvirket af nedlukningen af Danmark på grund af Covid-19? Perspektiv har spurgt fire privatansatte, hvordan deres arbejdsliv blev påvirket, og billedet er meget forskelligt. Læs med her, hvor Perspektiv taler med Annette Sørensen, direktør i Visit Nordsjælland.

Hvad gør man, når omdrejningspunktet i ens arbejdsliv er turisme, og Danmark lukkes ned, og grænserne lukkes? Den udfordring blev højaktuel for direktør i VisitNordsjælland Annette Sørensen, der er uddannet bibliotekar. Foto Simon Klein-Knudsen

Tekst Anette Lerche

Hvad var du i gang med som direktør i VisitNordsjælland, da Danmark lukkede ned, på grund af Covid-19?
- I januar og februar var der jo ingen, der så det komme. Der talte vi om bæredygtig turisme og grøn omstilling. Vi skulle blandt andet afholde en konference 12. marts med over 100 deltagere om et grønnere Nordsjælland rent turismemæssigt. Den aflyste jeg dagen før pressemødet, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Så der sad jeg og havde sendt alle medarbejderne hjem, kiggede ud af vinduet og tænkte: Hvad så? Jeg vidste, at turismeområdet ville blive hårdt ramt. Ingen flyvemaskiner, ingen udenlandske gæster. Men fredag gik organisationen i gang. Vi kunne godt arbejde hjemmefra, og vi fokuserede på at give »digital vejhjælp« til alle de erhverv, der understøtter turismen. Blandt andet hjalp vi med at synliggøre deres produkter på nye måder. For eksempel en virksomhed, der lever af at udleje telte til events. Deres forretning var jo lukket helt ned, men vi hjalp med Facebookannoncering, og så kom forretningen i gang igen, fordi der skulle bruges testtelte i forbindelse med Corona, og telte til børnehaver og plejehjem. Så forretningen overlever.

Hvilke andre ting kunne I sætte i gang for at hjælpe turismeerhvervene?
- Vi fokuserede på, hvordan vi skulle være klar til at få genstartet turismen i Nordsjælland, når der blev givet grønt lys. Vi var hurtigt i dialog med VisitNordsjællands fem ejerkommuner, som bevilligede ekstra midler. Dette er jo en ekstraordinær tid, som kræver en ekstraordinær indsats af os. Vi arbejder jo normalt regionalt, nationalt og internationalt med at markedsføre Nordsjælland. Men nu havde vi også lokal »guerilla-markedsføring« med flyers og lignende for at sikre, at de lokale brugte restauranternes takeaway og så videre. Vi vidste, at hvis vi skulle tilbage til noget, der mindede om det, vi havde før 12. marts 2020, så var der brug for, at også lokalbefolkningen hjalp med at holde liv i erhvervene. Vi har også forberedt informationsmateriale, for eksempel hvis der kommer for mange gæster på en strand, kan de se, hvor der er andre strande i nærheden. Vi er også med i den nationale kampagne Meget Mere End #BareDanmark, som er en anbefaling om, at vi alle holder ferie hjemme og bruger pengene her.

Hvordan kommer en bibliotekar i turismebranchen?
- Jeg blev bibliotekar i 1986, hvor der var høj arbejdsløshed og havde en del vikariater i folkebibliotekerne. Jeg blev ansat i Hovedstadsregionens Naturgasselskab, hvor jeg byggede et bibliotek op og endte som leder af et sekretariat. Derfra blev jeg kulturchef i en kommune, hvor jeg var chef for kultur, erhverv og turisme og var med til at starte et turismesamarbejde op på tværs af kommunerne, hvor VisitNordsjælland blev etableret for 11 år siden. Dengang med en anden direktør, men da hun stoppede, søgte jeg stillingen. For kommunerne var det godt at få en for bordenden, der forstår kommunerne og deres forretningsgange og kan formidle stoffet til de politiske udvalg. Til gengæld vidste jeg ikke så meget om turisme, der er meget komplekst med mange forretningsben, så det har været en stejl læringskurve, og heldigvis har jeg virkelig dygtige medarbejdere.

Hvordan er det at være leder og skulle sætte retning i en tid, hvor tiltag for at begrænse spredningen af Covid-19 ændrer vilkårene fra dag til dag?
- Det er en stor glæde at mærke, hvor omstillingsparat den her organisation er. Jeg kan se, at fremtiden ikke er, at mine medarbejdere skal sidde på kontor fra 8-16 alle ugens fem dage. Vi er blevet meget effektive, og vi kunne omsætte transporttid til kontortid i en tid, hvor vi virkelig skulle kæmpe for et erhvervs overlevelse. Vi afholdt digitale møder med erhvervene – eksempelvis Handelstandsforeningerne, campingpladser, hoteller og vandrehjem, og jeg har også måttet sande, at digitale møder er hårde, fordi man er så intenst på, men også meget givende, fordi man på kort tid kan komme i dialog med mange af vores samarbejdspartnere.

Tror du, at din bibliotekariske faglighed har hjulpet dig i denne tid?
- Jeg har med i rygsækken, at jeg arbejder ekstremt systematisk. Vi havde allerede et system (Slack), der gør det muligt at kommunikere og undgå mange mails. Derudover et velfungerende CRM-system. På den måde havde vi allerede et godt digitalt fundament. Og jeg har talt meget i telefon, så jeg har hele tiden haft en fornemmelse af mine medarbejdere, og hvordan de har det. Det er vigtigt, når man ikke ses fysisk hver dag.

Kan du se en vej ud af krisen for turismeerhvervet?
- På et tidspunkt stod vi lidt i den modsatte udfordring. Der var mange københavnere, der tog i sommerhus, hvilket gjorde nogle lokale bekymrede for smittetrykket. Der var jeg meget opmærksom på, at man ikke skulle blive for negativ, men i stedet fokusere på den betydning, det havde for de lokale erhverv. På grund af sommerhusgæsterne var der flere byer, der ikke mistede helt så meget omsætning. Det er positivt. Og sommerhusudlejning er i den grad i gang igen, mens eksempelvis vandrehjem og hotellerne har brug for særlige indsatser. Jeg tror på, at vi nok skal klare det, selvom vi ikke kommer til at indhente den omsætning, der blev mistet under nedlukningen. Mit håb er, at danskerne er lige så indstillede på at spise ude og besøge attraktionerne, altså være på samme måde, som når de er på ferie i udlandet. Vi skal alle hjælpe med at få gang i Danmark igen.