Hvad gjorde Europas biblioteker under Covid-19?

Tekst Sabrine Mønsted

- Covid-19-krisen har virkelig vist diversiteten i Europas biblioteker, siger direktør i EBLIDA, den europæiske sammenslutning af biblioteksorganisationer, Guiseppe Vitiello. Han har fulgt og følger Europas biblioteker tæt under krisen. Han er selv italiener, bor og arbejder i Holland, og han er som leder af EBLIDA bindeled mellem de europæiske biblioteker som rådgivende og politisk organisation.
Guiseppe Vitiello inddeler de europæiske bibliotekers modsvar på Coronakrisen i to. Det første er det, stort set alle biblioteker har gjort. Det andet er de mange unikke tiltag, der er opstået både nationalt og lokalt.
- Øget digitalisering (og bekæmpelse af fake news om virussen) har vi set hos stort set alle offentlige biblioteker i Europa. Da spredningen af Corona fik landene til at lukke ned, konverterede bibliotekerne deres fysiske services til digitale. Mange biblioteker fordoblede eller triplede deres digitale udlån. Og ikke kun kvantiteten, men også kvaliteten og variationen af de digitale biblioteksservices har taget et kæmpe spring frem, siger Guiseppe Vitiello.
Bibliotekernes tilbud har været alt fra e-bøger, musik, adgang til aviser og informationer til online undervisning, workshops, oplæsning og teater.

- Pludselig var det digitale i fokus, og der var mange hænder til rådighed, siger Guiseppe Vitiello og nævner Estland som et bemærkelsesværdigt eksempel. Her havde man praktisk taget ikke ét digitalt bibliotekstilbud, da krisen lukkede bibliotekerne. Men det blev udviklet, og brugen steg med 1.500 procent på to måneder.

Værnemidler og samtaler

I Litauen kørte biblioteksansatte mere end 35.000 tablets og computere fra bibliotekerne ud til socialt udsatte børn under nedlukningen, da både forældre og børn skulle arbejde og gå i skole hjemme, men ofte kun havde én computer til deling.
I Litauen var der, som i de fleste europæiske lande, mangel på værnemidler. Og nationalbiblioteket blev koordinator for alle landets folkebiblioteker, der printede værnemidler på 3D-printere til sundhedsvæsenet. Det samme gjorde biblioteker i Portugal, Frankrig og Danmark, men i langt mindre målestok.
I Irland samarbejdede bibliotekerne med hospitalsvæsenet, for Covid-19 satte andre sygdomme i baggrunden og lod blandt andet udsatte og psykisk syge i stikken. Bibliotekarer blev en livline og tilbød samtaler én til én, og i samarbejde med sundhedspersonale holdt de online-workshops særligt for den målgruppe og leverede desuden materialer til isolerede personer.
Bibliotekerne i Irland har også fået opgaven at formidle den statslige smitteopsporingsapp, så man sikrede, at så stor en del af befolkningen som mulig downloadede den. Den irske premierminister anerkendte bibliotekernes indsats på den irske nationaldag, hvor han nævnte behovet for biblioteker og bibliotekarer i sin tale og sagde, at de ville få tildelt ekstra økonomiske støtte i 2020.

Faggrænser?

Debatten om, hvor langt man skal vige fra sin faglighed i en krise, og hvad der ligger i bibliotekarfagligheden, er ikke kun pågået i Danmark, ifølge Guiseppe Vitiello, men der er store kulturelle forskelle i Europa på, hvordan man identificerer sig som bibliotekar, hvordan man ser sin rolle i lokalsamfundet, og hvad man opfatter, at der ligger indenfor bibliotekernes formål.
- I den her specifikke krise er der jo en ekstra dimension på grund af bekymringerne for selv at blive smittet. Men bibliotekernes rolle handler generelt også om relationer mellem biblioteker og det politiske niveau, både lokalt og nationalt, siger Guiseppe Vitiello.
I Danmark har der været delte meninger om, at biblioteksansatte blev sendt ud i andre funktioner i kommunerne under nedlukningen, for eksempel for at vaske legetøj i daginstitutioner eller som lærervikarer.
- Håndteringen af hele pandemien viser forskelligheder i kulturer, mindset og opfattelse af risiko. I Sverige har bibliotekerne for eksempel aldrig været lukkede. I Polen indførte man 15 dages karantæne for biblioteksbøger, før de kan lånes ud igen, mens det i andre lande er 24, 48 eller 72 timer, siger Guiseppe Vitiello, der er blevet glædelig overrasket over sine egne landsmænd under krisen.
- Jeg er overrasket over, hvor stor respekt og disciplin befolkningen i Italien har udvist, fordi social afstand og troen på autoriteter er langt fra den normale kultur, hvor vi er tæt sammen og meget ude.

Bedre til at bruge data

Guiseppe Vitiello mener, at det digitale bibliotek er en trend, der er sat så meget skub i med Coronakrisen, at den vil fortsætte, men selvfølgelig med en anden balance mellem det fysiske og digitale indhold. Desuden ser han gerne, at bibliotekerne bliver bedre til at bruge data til at udvikle deres tilbud.
- For de har statistikken, men mangler værktøjer til at gøre data anvendelige, siger han. Og så mener han, at de skal markere sig tydeligt i den bæredygtige dagsorden.
- Jeg tror, kerneforretning for biblioteker fremadrettet udover uddannelse og kultur bliver bæredygtighed og klima. Men absurd nok er luftfartsbranchen p.t. bedre end biblioteker til at beskrive, hvor bæredygtige de er, siger EBLIDA direktøren.
EBLIDA er i gang med tre rapporter, der skal tegne fremtiden og vejlede de europæiske biblioteker, og den ene handler netop om bæredygtighed med titlen: Sustainable Development Goals and Libraries.
De to andre rapporter er henholdsvis: A European library agenda for the post-Covid 19 age og European Structural and Investment Funds (ESIF) 2021-2027. Sidstnævnte er et forsøg på at foregribe de økonomiske konsekvenser, som Covid-19-krisen kan betyde for bibliotekerne.
- Biblioteker har som kulturinstitution klaret sig godt under krisen, fordi de formåede at gøre deres services digitale. Andre kulturinstitutioner forsøgte uden samme succes. Men bibliotekerne kan alligevel blive dem, der skal holde for i nedskæringer efter krisen, så det er vigtigt at tænke i alternativ økonomi. For eksempel er der penge at søge i den europæiske investeringsfond, siger Guiseppe Vitello og tilføjer, at den positive effekt af krisen er, at mange har reflekteret over værdien af kultur i deres liv og for den sociale udvikling, fordi det hele pludselig var væk.