Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Leder: Vi skal ikke bare fortsætte i samme rille

Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 6/2020.

Egentlig er det vel for tidligt at evaluere på Corona, da mange kun er delvist tilbage på arbejdspladsen med en hverdag og arbejdsliv, der stadig er påvirket af krisen. Men når du, kære medlem, sidder med dette nummer af fagmagasinet Perspektiv, er det på kanten af en sommerferie, som for mange er ekstra tiltrængt ovenpå et hektisk forår. Og netop en sommerpause kan være med til, at vi hver især får lidt ekstra luft til at tænke over, hvad der er sket, og hvad vi kan lære af det. Skal vi tilbage i samme rille, eller skal vi tage ved lære af denne sundhedskrise? Gøre op med os selv, hvad vi skal tage med os, hvad vi skal gøre mere af, og hvad vi kan smide væk?
Helt overordnet er det vigtigt, at vi som samfund og borgere bevarer den kritiske sans og ikke giver køb på vores rettigheder. Det kan du læse mere om i dette nummer af fagmagasinet. Det kræver noget af os som borgere, og vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for fællesskaber, alsidige kvalitetsmedier og stærke institutioner, som for eksempel biblioteker, hvis formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Vores faglighed som formidlere og informationsspecialister er vigtig i krisetider, og vi skal være klar til at sætte den i spil på nye måder.


Gennem de sidste måneder har vi set eksempler på, hvordan kulturlivet er kommet ud via nye kanaler. Brugen af digitale bibliotekstjenester er eksploderet, og nogle steder er der fortsat kommet bøger ud til borgerne via bogposer. Undervisningen af elever og studerende i kildekritik og informationssøgning er håndteret på distance, og dermed har man sikret, at der kunne skrives opgaver og gennemføres eksamener. Jeg har stor respekt for, hvordan alle har omstillet sig. Når det så er sagt, så er det også vigtigt, at man på bibliotekerne tænker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Hvad med alle dem, der har følt sig isolerede og ensomme, hvad enten det er den studerende, der har mistet studiefællesskaberne, eller den ældre medborger, der sidder alene og isoleret i eget hjem eller på plejehjem. Og hvad med de børnefamilier, hvor det at hjemmeundervise og få adgang til litteratur enten fysisk eller digitalt ikke er en del af dna’et? Vi taler ofte om vigtigheden af og værdien i det opsøgende arbejde, men hvordan står det egentlig til med dette arbejde, når der arbejdes hjemmefra?Og nu vi er ved det at arbejde hjemmefra, så bør vi også overveje, om der er noget fra hjemmearbejdspladsen, vi kan tage med videre, og hvad vi bør lade være. Hvor nogle trives med at arbejde hjemmefra, er det for andre nærmest ensomt. Derfor skal vi være gode til at bevare den sociale kontakt fra distancen og give plads til virtuelt at dyrke den smalltalk fra kaffemaskinen, der giver meget god videndeling. En anden kultur, vi bør gøre op med, er, hvordan møder er blevet lagt i forlængelse af hinanden, og den kultur skal i hvert fald ændres. For ligesom vi til fysiske møder skal have tid til at flytte os fra sted til sted, skal vi også ved virtuelle møder have tid til at flytte os mentalt. Jeg håber dog, at vi fremadrettet kommer til at arbejde mere med en kombination af fysiske og online møder, temadage og kurser, hvor det giver mening. Og jeg håber, at erfaringerne med hjemmearbejde vil give flere mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, så man af og til kan arbejde hjemmefra. Det kan give plads til ro og fordybelse og sparer transporttid.
Vi skal dog vide meget mere om, hvad det gør ved os som arbejdsfællesskab og individer, og hvordan vi indretter en arbejdsplads, hvor ikke alle altid er til stede på samme tid. Det kræver noget af infrastrukturen og arbejdsmetoderne. Det handler om gode internetforbindelser og teknologi, hvor dataetikken ikke tilsidesættes, og det kræver noget af både ledelse og medarbejdere, hvis det, vi har været tvunget til i disse måneder, skal fortsætte i en ny virkelighed. For vi er sandsynligvis nødt til at affinde os med, at uanset om vi vil det eller ej, så fortsætter Corona med at påvirke vores arbjedsliv noget tid endnu. Derfor er det afgørende, at man på arbejdspladserne har fokus på trivslen og de gode samarbejder på tværs af tid og sted. Lad os lære af de sidste måneders erfaringer og forholde os aktivt til, hvad der virker, og hvad der ikke gør.