Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Kulturen trænger til et normkritisk blik

Kulturinstitutioner som biblioteker og museer har blinde pletter. De leverer kultur til de mange, men glemmer de få, mener Amalie Ørum Hansen, der er medstifter af Nordisk Netværk for Normkritisk Ledelse for ledere i nordiske kunst- og kulturinstitutioner.

Amalie Ørum Hansen ønsker en debat om, hvordan bibliotekerne kan afspejle og invitere alle i samfundet. Foto Gitte Sofie Hansen

Tekst Sabrine Mønsted

Biblioteket er et neutralt, ikke-kommercielt sted, hvor alle er velkomne - sådan opfatter de fleste bibliotekerne. Men det er ikke sandheden, mener Amalie Ørum Hansen, mellemleder på Gentofte Centralbibliotek og medstifter af det normkritiske netværk for ledere, kunstnere og aktivister i nordiske kunst- og kulturinstitutioner.
- Biblioteket er for majoriteten, som de fleste andre større kulturinstitutioner, og har ikke blik for den indsats, det kræver at gøre rummet inviterende for minoriteter, siger Amalie Ørum Hansen, der ønsker en debat om, hvordan bibliotekerne kan afspejle og invitere alle i samfundet.
- I Finland har de for eksempel LGBT-hylder på de fleste biblioteker. Det er markeret med regnbueflag og står tydeligt frem i rummet for at vise, »I er også velkomne«. Hvis man ikke har lyst til at gå hen til den hylde, så står de samme materialer også blandt de øvrige. Men det er afgørende med tydelige og eksplicitte signaler, siger Amalie Ørum Hansen, der mener, at netop biblioteker og museer som offentlige kulturinstitutioner har en særlig forpligtigelse til at kaste et kritisk blik på de normer, de reproducerer, og gå forrest i at være inkluderende.
- Biblioteker har en enorm troværdighed. Derfor skal vi være ekstra kritiske overfor vores rutiner og de signaler, vi sender. Her er normkritikken et værktøj, der kan udfordre vores vaner og tænkning. For bibliotekernes selvopfattelse af at være neutrale rum duer ikke, det er de ikke og har aldrig været det, siger Amalie Ørum Hansen.
Et eksempel på at være normkritisk er at se på det, man plejer at gøre. Mange biblioteker har for eksempel i årevis haft drenge- og pigehylder med drenge- og pigebøger.
- Det reproducerer normerne om, hvad, vi tænker, er en »rigtig« pige eller »rigtig« dreng, men vi skal ikke som bibliotek sætte et køn på bestemte temaer eller emner på forhånd. Et andet sted, man kan se kritisk på, er, hvem bibliotekerne giver taletid. Hvem, hvilke kroppe og hvilke køn får scenetid i aktivitetsprogrammet, og hvem gør ikke? Igen kommer vi ikke uden om den politiske diskussion af, at ens krop, hudfarve, seksualitet, handicap og så videre har betydning for, hvordan man bliver opfattet, og hvordan ens stemme vægtes. Det er stadig i dag en hvid, heteroseksuel person, der tillægges størst værdi og gives mest taletid i hele samfundet.

Biblioteket er et politisk rum

- Vi er nødt til at erkende, at biblioteker er politiske rum, og tage en snak om, hvordan vi synes, det rum skal være, siger hun.
I Sverige kan biblioteker få en LGBT-certificering, der betyder, at medarbejderne har tilegnet sig viden indenfor de områder.
- I virkeligheden handler det jo blot om, at vi er kildekritiske overfor os selv, materialerne og rummet, som vi er gode til på alle andre områder, siger hun. Men det er lettere sagt end gjort, og derfor er der behov for et normkritisk netværk for ledere. Det er dem, der skal vise vejen og sætte det på dagsordenen.
Indtil videre er 20 kulturledere, kunstnere og aktivister fra Danmark, Sverige og Finland med i netværket, der repræsenterer alle typer af kulturinstitutioner fra biblioteker til kunstnerkollektiver. Fra Danmark er Kvinfo for eksempel med og Wearhouse9, der er et queer performanceteater og aktivistisk fællesskab beliggende i Kødbyen i København. Fra Sverige er Den Kongelige Skole for Scenekunst i Stockholm og den svenske ligestillingsmyndighed (jämställdhetsmyndigheten) med.

Ensomt at arbejde normkritisk

- Netværket er først og fremmest et fællesskab for ledere indenfor kulturområdet, fordi det kan være ensomt at arbejde normkritisk og ligefrem ubehageligt at være den på en arbejdsplads, der peger på de normer, vaner, systemer og strukturer, som er ekskluderende. For de fleste af os ser os jo allerede som inkluderende. Netværket giver også en større legitimitet og en platform at tale ud fra, siger Amalie Ørum Hansen, der stiftede netværket i 2018 med lederen af den finske institution Kultur för alla Rita Paqvalén, der arbejder for mangfoldighed og tilgængelighed i offentlige finske kulturinstitutioner.
- I netværket er vi meget forskellige, men kan dele erfaringer og debattere, fordi vi er fælles om at arbejde normkritisk forskellige steder i kulturlivet, siger Amalie Ørum Hansen.
Netværket har netop fået tildelt langvarig netværksstøtte af fonden Nordic Culture Point og har i 2019, før Coronakrisen satte ind, holdt to netværksmøder i Finland og Danmark. Ud over de kommende tre interne netværksmøder vil der i den næste tid blive afholdt en mere praksisorienteret workcamp i Finland og en konference i Stockholm i 2021.