Urafstemning

Valg til Forbundet Kultur og Informations hovedbestyrelse

Gå til sidens indhold

Citizen Science: Biblioteker kan binde borgere og forskning sammen

Citizen Science er et oplagt nyt område for forsknings- og folkebiblioteker, mener flere biblioteksfolk, men ledelsen skal vise vejen, for det kræver prioritering og ressourcer at involvere sig selv og brugerne i forskningen.

Som led i den årlige Naturfagsfestival samler godt 35.000 danske skole- og gymnasieelever naturmateriale ind. Masseeksperimentet i 2018 skulle gøre os klogere på mikrobiologi. Samarbejdspartneren Novozymes vil bruge prøverne til at kortlægge de gode bakterier i naturen, som vi kan få gavn af. Foto Sanne Vils Axelsen/Ritzau Scanpix.

Tekst Sabrine Mønsted 

Forskning er ikke længere forbeholdt de få bag universitetets mure. Citizen Science gør det muligt for alle at deltage og bidrage til forskning i alt fra opdagelsen af nye myrearter og himmellegemer til at stille datakraften fra sin computer eller mobil til rådighed for bearbejdning af store mængder data. Det er, ifølge lektor på Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen, en bevægelse, der vokser hastigt over hele verden, og der er et utal af måder at bedrive Citizen Science på (se boks side 27). Kernen er dog, at det er fællesskabet, der skaber resultaterne, fordi mange flere bidrager til dataindsamlingen, end én forsker ville kunne opnå alene.
I efteråret 2019 hjalp 57.000 skoleelever for eksempel forskere med den største nationale kortlægning af plastikforurening. Den viste, at den største plastiksynder i naturen er cigaretskod, og at grøfterne er de mest udsatte. I Myrejagten indsendte børnefamilier, skoleelever og naturinteresserede borgere 17.000 fotos af myrer og data om dem. Resultatet var blandt andet, at forskeren bag identificerede 27 unikke myrearter.
Citizen Science er også oplagt for bibliotekerne at gribe på mange forskellige niveauer, mener både Heidi Aistrup Holt, formidlingschef på Silkeborg Bibliotekerne, og Bonnie Frisendahl, afdelingsleder på Københavns Universitetsbibliotek, KUB Frederiksberg/KUB Nord.

  • Citizen Science – mange metoder

    Open Science
    Målet er her, at alt offentlig betalt forskning skal være tilgængeligt for alle

    Activism
    Målbevidst handlen med henblik på at opnå noget bestemt, som regel politisk eller socialt

    Action Research
    Når forskere også deltager direkte og aktivt i den virkelighed, forskningen beskæftiger sig med

    Responsible research and innovation
    Når samfundets værdier og borgernes meninger har medindflydelse på forskningen

    Public participation
    At borgerne deltager

    Crowdfunding
    Når mange borgere støtter et projekt med et lille beløb, så det store projekt kan blive til virkelighed

    Crowdsourcing
    Når mange mennesker er sammen om at løse et problem, for eksempel på internettet

    Volunteered information
    Det kan være, at man frivilligt afgiver sundhedsdata eller lokationsdata til forskningsbrug

    Volunteered computing
    Hvis man har ledig plads på sin computer og lader forskningsprojekter, der kræver meget data, optage denne plads, for eksempel til store beregninger. Det kan være om natten, man kobler sig på.

    Volunteered thinking
    Frivillige, der bidrager med hver deres viden til at løse en lille del af et større videnskabeligt problem

    Amateur science
    Når man udfører videnskabelige eksperimenter i det små, uden at det er blevet finansieret af nogen.


    Kilde: Lektor på Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen, Cambridge Dictionary, ordnet.dk, ufm.dk, Researchgate.net.

     

Mange veje ind i Citizen Science

- Grundlæggende er det spændende, at vi alle kan bidrage til forskning, som kan gøre verden bedre. De fleste mennesker vil gerne gøre en forskel, og gennem Citizen Science gør vi sammen noget meningsfyldt og bidrager til noget, der er større end os selv, siger Heidi Aistrup Holt, der mener, at folkebiblioteket kan være en platform og et bindeled mellem de mange forskningsprojekter og borgerne.
- Helt lavpraktisk kan vi som bibliotek oplyse borgerne om, at Citizen Science findes, så de ved, at de kan bidrage til alle mulige former for forskning. Det kan være folk med en særlig hobby eller interesse, men det kan også være alle andre, der synes, det er sjovt at holde øje med bestemte dyr, stjerner eller lignede, siger hun.
- Det er også helt i tråd med bibliotekernes formål om folkeoplysning at bringe resultaterne af forskningen ud til den brede befolkning. Og det er i tråd med målet om at skabe samfundsdebat og udvikle en demokratisk tankegang og kritisk tænkning, siger Heidi Aistrup Holt, der er begejstret over perspektiverne for bibliotekernes arbejde med Citizen Science. Det er for eksempel oplagt at bruge Citizen Science i forbindelse med undervisning i informationskompetencer og gøre det til en del af læringsforløbene med de studerende på kommunernes ungdomsuddannelser, mener Heidi Aistrup Holt, der er inspireret af Syddansk Universitetsbibliotek, der, som nogle af de første, har inddraget Citizen Science i læringsforløb for gymnasieelever.
- Tænk, hvis vi kan aktivere de unge i forskning og samtidig lære dem om kildekritik.

3 veje

Bidragende:
Frivillige bidrager med dataindsamling eller dataanalyse

Samarbejdende:
Frivillige samarbejder med forskere på hele eller dele af forskningsprojektet

Samskabende:
Frivillige er med til at definere forskningsspørgsmål, metode, publikation og/eller anvendelse.

Kilde: Lektor på Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen.

 

Forskning helt tæt på

Og det er faktisk lykkedes, siger Berit Elisabeth Alving, bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek og projektansvarlig på bibliotekets pilotprojekt, der kombinerer Citizen Science og undervisning i kildekritik, i første omgang med tre gymnasieklasser i 2019.
- Udover, at mange af de unge fik en interesse for forskning, så lærte de at vurdere valid forskning gennem kildekritik og metodevurdering, siger hun.
Projektet var et parallelprojekt til et stort Citizen Science-projekt for hele region Syddanmark kaldet Et Sundere Syddanmark, der handlede om at inddrage borgerne i sundhedsforskningen ved at give dem stemmeretten til, hvilke sundhedsprojekter der skal forskes i og have offentlige støttekroner. De kunne stemme på deres favoritter blandt fem udvalgte projekter.
Projektet var et partnerskab mellem SDU, hospitalerne i Region Syd og de regionale medier TV2 SYD og TV2 Fyn, og med i styregruppen sidder souschef for Syddansk Universitetsbibliotek Thomas Kaarsted. Han så en oplagt rolle for biblioteket i forhold til at få de unge med.
- Det var et mål i sig selv, at man gerne ville aktivere de unge, give dem viden om sundhedsområdet og eventuelt inspirere dem til en sundhedsfaglig uddannelse. De to tv-stationer havde derfor oprettet en ungdomsredaktion, og biblioteket havde jo en indgang til gymnasierne, siger Berit Elisabeth Alving.
Hun, souschefen og gymnasielærerne skræddersyede et forløb for de tre klasser.
- De fem forskningsprojekter blev for eksempel fordelt mellem eleverne, der skulle lave en poster, der forklarede om projektet for de andre unge, eventuelt med argumenter for, hvorfor et projekt skulle vinde. Det krævede, at de satte sig ind i området og interviewede både forskerne og almindelige borgere. Undervejs underviste vi dem i kildekritik og metodevurdering og præsenterede dem for eksempel for avisoverskrifter som: »Øl er sundt« eller »Skønhed er lig med intelligens«. Når de selv dykkede ned i den rigtige forskning om emnet, kunne de godt se, det var langt mere nuanceret. Vores undervisning blev meget konkret, og tilbagemeldingen fra eleverne var, at det bedste var at møde forskerne, siger Berit Elisabeth Alving.
Hun mener, at det er i rollen som bindeled, at både forsknings- og folkebibliotekerne har en gylden mulighed.
- Vi kan koble universiteter og forskere med borgere og her gymnasieelever, siger Berit Elisabeth Alving. Hun mener, at samarbejde bibliotekerne imellem også er helt oplagt, fordi de har forskellige kontaktflader.
- Professionshøjskolerne har eksempelvis de lærerstuderende, universitetsbibliotekerne har forskerne, og folkebibliotekerne har kontakten til de lokale borgere.
På Fyn har de tre partnere et forsøgsprojekt i gang: Global night, hvor SDU Bibliotek, UCL på Fyn og Odense Centralbibliotek er gået sammen i et Citizen Science-projekt med måling af lysforurening. SDU har blandt andet indkøbt målekit, som borgerne kan låne på biblioteket.
Universitetets ledelse har fået øje på den rolle, biblioteket kan have i Citizen Science-projekter, siger Berit Elisabeth Alving.
I nytårstalen til de cirka 800 medarbejdere blev biblioteket rost. »Biblioteket er med sit bidrag til Citizen Science med til at formidle forskning, hvilket vi forskere ikke altid selv er så gode til«, blev der for eksempel sagt.

Tænk, hvis vi kan aktivere de unge i forskningen og samtidig lære dem om kildekritik.
Heidi Aistrup Holt

Informationsspecialister som datavogtere

Bonnie Frisendahl, afdelingsleder på Københavns Universitetsbibliotek, ser også mange muligheder og mange veje ind i Citizen Science for universitetsbibliotekerne. Hun ser især et stort potentiale i medarbejdernes kompetencer.
- Informationsspecialister på universitetsbibliotekerne ved, hvordan man behandler og strukturerer enorme mænger af data, så data er beskyttet og kan genfindes og genanvendes, så partnerskaber vil være oplagt, hvor biblioteket byder ind med medarbejdere i forskningsprojekterne. Men det er afgørende, at vi inddrages fra starten, fordi det også handler om, hvordan man indsamler data, og hvordan man stiller sine spørgsmål, siger hun og understreger, at det vil kræve en prioritering fra ledelsen.
- Det er afgørende, at ledelsen sætter Citizen Science på dagsorden, fordi det kræver fokus og ressourcer, men kompetencerne, dem har vi allerede i bibliotekerne, siger hun.

Citizen Science som arbejdsmetode

Heidi Aistrup Holt ser også mere omsiggribende perspektiver for folkebibliotekerne og medarbejderne. Hun mener, biblioteket selv skal bedrive Citizen Science-projekter for at få input fra borgerne til at tilpasse og udvikle biblioteket som kulturinstitution og til at udvikle lokalsamfundet.
- Vi har jo allerede undersøgelser og statistik om brugernes kulturvaner, men vi kan supplere den viden med »borgernes tavse viden«, altså data om det, de gør, og det, der optager dem, siger hun.
Derfor skal Citizen Science ifølge Heidi Aistrup Holt heller ikke blot være et projekt i ny og næ, men en grundlæggende metode, medarbejderne bruger til at udvikle.
- Citizen Science er jo blot endnu en del af samskabelsestanken og deltagerkulturen, som bibliotekerne er en del af, siger Heidi Aistrup Holt, der erkender, at den lette del bliver at oplyse om Citizen Science og formidle forskningen, mens den svære del bliver at få folk til at deltage aktivt, og endnu sværere selv at bedrive den som bibliotek. Derfor er hun også opmærksom på, at det skal være en ledelsesmæssig prioritering, og at det kan kræve kompetenceudvikling med ny viden og konkrete værktøjer for medarbejderne.

Samarbejde mellem folke- og forskningsbiblioteker

Heidi Aistrup Holt ser også et stort potentiale for samarbejde mellem folke- og forskningsbiblioteker og ungdomsuddannelserne, og det er sådan, hun har tænkt sig at tage de første skridt ind i Citizen Science.
- Vi skal aktivere vores netværk i forskningsbibliotekerne og på ungdomsuddannelserne. Jeg tror, der er masser af lavthængende frugter, hvis vi går i gang med at udvikle på området. De har kontakten til forskerne og masser af studerende. Vi har kontakten til befolkningen.

Citizen Science på gå-hjem-møde

Bibliotekar fra SDU Bibliotek Berit Alving og lektor fra Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen holdt begge oplæg på et gå-hjem-møde om Citizen Science i februar 2020 i Forbundet Kultur og Information. På mødet kom flere idéer til, hvordan biblioteker kan arbejde med Citizen Science. Nogle af kommentarerne lød: »I »den åbne skole« er det oplagt at tænke Citizen Science-projekter ind, hvor biblioteket kan være samarbejdspartner med lærerne.« »I projektet Læsekompasset kunne man som et Citizen Science-projekt få borgernes hjælp til at tagge gamle bøger, så de kom med ind i systemet.« »Folkebiblioteket er et godt bindeled, for borgene har tillid til det, der ligger på bibliotekets hjemmeside, og bibliotekerne laver på den måde også en form for kuratering i Citizen Scienceprojekter, som de vælger at lægge på deres side. Samtidig kan bibliotekerne forklare folk, hvad der sker med deres data.«