Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 5/2020.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
Kalenderen skriver maj, og vi er nu på anden måned af Coronakrisen. Selvom der er lukket lidt op for Danmark, er intet, som det plejer. Meget af det, vi tog for givet i vores hverdag, savner vi, og vi står fortsat foran en stejl læringskurve.
Vi skal som individer balancere mellem det helt nære og det store perspektiv. Det er en balancekunst, der kræver meget af os. Vi skal vise rummelighed overfor hinanden og være opmærksomme på, at vi som mennesker oplever, tolker og reagerer forskelligt i krisesituationer. Og det er en krise, vi er i. Nogle tager udmeldinger fra statsministeren og sundhedsmyndighederne helt bogstaveligt, andre tolker på det, og andre tager måske lidt mere let på det. Det kan give udfordringer i vores dagligdag og for samarbejdet på en arbejdsplads, både mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Er der noget, vi bestemt ikke har brug for, er det, at den tillid og det gode arbejdsmiljø, der er blevet opbygget gennem lang tid, forsvinder eller lider skade under Coronakrisen.
Netop tillid og hensyn til hinanden er det, vi skal trække på i den kommende tid – hjemme, såvel som på arbejdspladsen. Kort sagt, vi skal give plads!
Samfundssind er ordet, der går igen, når der appelleres til os om at udvise ansvarlig adfærd. Men hvor samfundssind for nogle uger siden handlede om, at vi skulle blive hjemme, så begynder samfundssind nu også at handle om, at vi skal finde måder at komme tilbage. Tilbage til vores arbejdspladser og tilbage til at få hjulene til at dreje rundt. Det er en svær øvelse, og hvad der ligger i det, ved ingen helt endnu, eller hvad den delvise åbning gør for antallet af smittede. I fagbevægelsen har vi indgået tre-parts-aftaler, fælleserklæringer, og i øjeblikket arbejder vi for at sikre en tryg og sikker genåbning. Det giver tryghed til jer på arbejdspladserne, at der laves fælles og generelle retningslinjer, og det, arbejder vi for, sker.
Men det er ikke alle, der har en arbejdsplads at vende tilbage til, og jeg ved, at det er en svær tid for mange. Ledighedstallet er steget voldsomt, og man kan godt frygte, at den økonomiske nedgang vil påvirke arbejdsmarkedet længe. Vi arbejder i fagbevægelsen for at skabe tryghed – trods den situation, vi er i. For jer, der har været på arbejdsmarkedet længe, og ikke mindst for jer, der er studerende, som står overfor et arbejdsmarked, der er radikalt ændret. I er ikke alene, og husk at bruge de tiltag, vi har, både indenfor faglige netværk, kurser og karriererådgivning.
Coronakrisen har vist os, hvor vigtigt det er med fællesskab og sammenhold, og vi har set med egne øjne, at den danske model er et godt værn og redskab i krisetider. Tiden derhjemme har givet mange af os nye perspektiver på hverdagen og på vores måde at leve på. Jeg tror – og jeg håber – vi kommer til at se, at der ud af krisen bliver nye samtaler om, hvordan vi lever vores liv, og hvad vi prioriterer. Vi skylder os selv, at vi tager ved lære af det, vi nu har oplevet sammen og fortsat må stå igennem sammen. Jeg tror på, at det nok skal gå, og på, at vi ved fælles hjælp kommer ud på den anden side.
Formandens leder er skrevet den 5. maj 2020.
