Fem kontrakter på halvandet år

Arbejdsmarkedsforskere har længe talt om, at vi i fremtiden vil have flere korte, midlertidige ansættelser i vores arbejdsliv, og der er allerede en stigning i antallet af løstansatte i Danmark inden for kultursektoren og for eksempel undervisning på universiteter, men er det overhovedet den bedste løsning for en arbejdsplads? En ny undersøgelse fra Roskilde Universitet udarbejdet under forskningsprojektet SIV (Social Innovativt Vidensarbejde) viser, at de midlertidige ansættelser påvirker hele personalegruppen, og at de løstansatte smutter med værdifuld viden. Så når det store regnskab skal gøres op, er der, ifølge adjunkt på RUC Sabina Pultz, flere ting, der skal tages med i betragtningen.

Fastansatte på overarbejde

Der findes allerede en del forskning i, hvordan det påvirker individet at være løstansat. Den gruppe udgør 15 procent af styrken på arbejdsmarkedet, og halvdelen af dem ønsker en fastansættelse. I en ny undersøgelse har adjunkt Sabina Pultz og hendes kollega Katia Dupret set på, hvordan de midlertidige kontrakter påvirker alle medarbejdere, ledelsen og opgaverne. Casen har været Roskilde Festivalen med 75 fastansatte og 10-20 projektansatte.
- Det er selvfølgelig en case, hvor de har ekstremt mange løstansatte, men det er de samme dynamikker, der kan gøre sig gældende andre steder. For de betingelser, en større eller mindre del af en medarbejdergruppe er ansat på, har betydning for alle på arbejdspladsen.
- I vores undersøgelse kan vi for eksempel se, at de fastansatte varetager et usynligt arbejde med at »on- and off-boarde« de midlertidigt ansatte. Det er en konstant proces, fordi der hele tiden er nye, der skal introduceres, og andre, man skal sige pænt farvel til. Det er et praktisk og følelsesmæssigt arbejde, hvor de fastansatte skal håndtere både begejstring og konflikt med kolleger, der er kede af ikke at være blevet forlænget, mens andre er ovenud begejstret over at være kommet med om bord. Så selvom man umiddelbart tænker, at opgaven med løstansatte ligger på ledelsens bord, fordi de hyrer og fyrer, så er det altså de fastansatte, der laver en væsentlig del af arbejdet, siger Sabina Pultz.

Brænder gejsten op

En anden problemstilling, som har betydning for hele arbejdspladsen, er, at gejst kan blive til frustration hos den midlertidigt ansatte.
- I starten arbejder man »røven ud af bukserne« for at bevise sit værd, men der sker noget psykologisk i takt med, at udløbsdatoen for ens job nærmer sig. Ens fokus flytter sig fra opgaverne til usikkerheden – bliver jeg forlænget, bliver jeg fastansat, skal jeg søge videre? – ressourcer, der går fra det konkrete arbejde til at håndtere situationen.
Og ledelsen har ikke interesse i at melde ud i god tid, om de kan tilbyde forlængelse eller ej, for hvis de ikke kan, vil motivation og effektivitet gå ned, og hvis de kan, er der måske andre løstansatte, som så ved, at de ikke er blevet forlænget, siger Sabina Pultz og tilføjer, at en forlængelse selvfølgelig skaber glæde, men at der også er grænser for, hvor mange gange man kan forlænge medarbejdere uden konsekvenser.
En kvinde i undersøgelsen fortæller for eksempel om fem konktrakter (forlængelser) på halvandet år.
- Og det er altså spild af ressourcer, siger Sabina Pultz, fordi medarbejdere bruger energi på det faktum, at vedkommende ikke er fastansat. Selvom man er glad for en forlængelse, så opleves det også som en afvisning af ens faglige kompetencer, fordi den midlertidige ansættelse ikke førte til en fastansættelse.
- Fastansættelsen bliver ligesom det gyldne mærke på skulderen, man higer efter – den ultimative anerkendelse af ens faglighed. Der, hvor man for alvor bliver en del af holdet. Når vi taler om vores første job, er det ofte den første fastansættelse. Vi kan se i undersøgelser, at der sker noget med os, når vi bliver fastansat. Det er der, vi får vores faglige selvtillid.
Selv på områder og i brancher, hvor der er tradition for midlertidige kontrakter, eller der, hvor der er en stigning i antallet af løstansatte, så ønsker de fleste sig det skuldermærke, ifølge arbejdsmarkedsforskeren.
- Undtagelsen er, hvis du er selvvalgt freelancer eller iværksætter og selv har valgt friheden og de løse tilknytninger og sælger dine ydelser til mange forskellige arbejdsgivere og tager dig godt betalt. Det er en anden snak og en helt anden gruppe, vi taler om. Men hvis du er midlertidigt ansat på fuld tid et sted, så er de fleste i kapløb om en fastansættelse og opfatter det som det fineste adelsmærke for faglighed, siger Sabina Pultz.

Manglende selvbestemmelse

Men konsekvenserne af løse ansættelser handler ikke kun om faglig stolthed for den enkelte, det betyder også, at der er valg, man ikke selv kan træffe.
- For bankerne er løstansættelser ikke »det nye sort«, så du kan for eksempel ikke få et lån til en bolig uden en mere permanet indtægt. Omverdenen er ikke designet til midlertidige ansættelser. Det kan måske være okay, mens man er yngre, men i takt med, at man bliver ældre og får flere forpligtigelser, er det ofte et problem, siger Sabina Pultz.
Det er også en dagsorden i fagbevægelsen og i landets a-kasser, hvor man diskuterer, hvordan man kan understøtte de midlertidigt ansatte. Det handler for eksempel om mulighed for efteruddannelse, barsel og andre goder, som de fastansatte har. Sabina Pultz ser små indikationer på, at for eksempel dagpengesystemet ændrer sig, men det går langsomt, siger hun.

Ikke plads til ærlighed

Deltagerne i hendes undersøgelse taler om, at det kræver mere overskud og mere »skuespil« at være i et midlertidigt job.
»Der er ikke plads til ærlighed om ens faglighed. Man giver udtryk for, at man kan det hele, og siger ikke nej til opgaver, selvom de er på grænsen af, hvad man formår«. En anden siger: »Man giver alt som løstansat, men det er en produktivitet, som man ikke ville kunne leve op til som fastansat«. Og en tidligere løstansat, der nu er fastansat, siger: »Jeg tænkte meget kortsigtet i forhold til opgaverne før, nu løser jeg dem anderledes, fordi jeg ved, de måske skal laves igen, og jeg kan gemme og genbruge min viden.«
Sabina Pultz ser flere problemer med de løse ansættelser, særligt hvis arbejdsgiveren har flere midlertidigt ansatte, fordi det potentielt kan skabe et konkurrencepræget arbejdsmiljø.
I foråret 2020 debatterede politikerne de løse ansættelser på en konference om videnarbejderes beskæftigelses- og arbejdsvilkår på Christiansborg.
Enhedslisten mener for eksempel, at a-kasserne skal have et bedre sikkerhedsnet for personer med mange korte ansættelser, som for eksempel kombinerer selvstændige opgaver og fastansættelser. Desuden skal der som hovedregel ikke være midlertidigt ansatte i det offentlige, eller som i Norge, hvor der på universiteterne er et maksimumantal på løstansatte.
I hovedorganisationen Akademikerne, som er Forbundet Kultur og Informations hovedorganisation, er holdningen, at de løstansatte skal sikres i overenskomstforhandlingerne ved at få samme vilkår og rettigheder som fastansatte.