Hvad skal du kunne på fremtidens arbejdsmarked? Tro det eller ej: Det handler om gamle dyder som koncentration, kritisk tænkning og karakterdannelse, siger forfatter og forsker i digital medieadfærd Camilla Mehlsen.
Tekst Jo Brand
Det kan være svært at spå om fremtiden. Hvem havde for eksempel i 2019 en forestilling om verdenssituationen i 2020? Nok de færreste. Alligevel er der folk, der stadig forsøger at kigge fremad, så vi kan være klar til fremtiden, hvad enten det handler om pandemier, uddannelse eller noget tredje. En af dem er Camilla Mehlsen. Hendes fokus er på vores digitale medieadfærd, hvad fremtiden bringer på den front, og hvordan vi ruster de unge til den, når de skal ud på fremtidens arbejdsmarked. Det har hun skrevet bogen Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid om, hvor hun præsenterer de kompetencer, der vil være nødvendige for at kunne tackle de udfordringer, som hun mener, de udspiller sig nu og om ti års tid og frem.
Helt overordnet ser Camilla Mehlsen fremtiden placere sig et sted mellem to scenarier: utopien og dystopien.
- Utopien er der, hvor vi ikke er slaver af teknologien, men bruger den til at forbedre vores liv. Teknologiutopisterne drømmer om det »opgraderede menneske«, hvor teknologien giver os superkræfter som for eksempel skærpede sanser, og vi lever længere, fortæller hun.
- Dystopien er dér, hvor teknologien stjæler menneskets privatliv og frie vilje, og hvor man kan tale om det »nedgraderede menneske«. Det ser vi allerede tendenser til i dag med svækkelse af koncentrationen, fordi vi bliver forstyrret hele tiden, og vores data afslører vores adfærd og følelser. Det er også der, hvor empatien risikerer at komme under pres, fordi en stor del af kommunikationen er ansigtsløs. Og vi ved, at empatien kan svækkes, når der ikke er øjenkontakt, så hvad betyder det at vokse op med ansigtsløs kommunikation? For eksempel at der er nogle kompetencer, du ikke lærer, siger Camilla Mehlsen, der altså ikke mener, at det bliver et enten-eller, når det kommer til de to scenarier.
- Jeg mener, at vi skal stræbe efter en tredje vej, og det kræver, at vi som samfund værner om en række menneskelige kompetencer. Vi skal selvfølgelig leve i en digital tid, hvor vi fortsætter med at bruge teknologien, men vi skal blive meget mere bevidste om hvordan, og vi skal sikre, at det er os, der styrer teknologien, frem for den anden vej. Ellers risikerer vi at miste evner, der er helt centrale for os som mennesker. Og det betyder, at der er nogle kompetencer, vi skal vælge at prioritere, siger hun.
- Fremtidens vigtigste kompetencer er menneskelige, ikke teknologiske. Det er generiske kompetencer, du kan tage med dig ud i livet uanset din baggrund, for de er relevante for alle. Og de vil blive mere og mere vigtige i en digital tid til trods for, at de vil komme under pres af netop den digitale udvikling, forklarer Camilla Mehlsen og fortæller her om hver de syv kompetencer, som hun mener, er de helt afgørende:
Den digitale udvikling har gjort, at vi er blevet dårligere til at koncentrere os. Og ligesom med meget andet handler kompetencer også om udbud og efterspørgsel, så hvis mange er dårlige til at koncentrere sig, vil mennesker, der kan styre deres opmærksomhed, komme i høj kurs. Vi har i mange år hyldet folk, der kan have mange bolde i luften på én gang, og det skal man også kunne i fremtiden, men der vil i høj grad også være efterspørgsel på dem, som kan fokusere på én ting ad gangen. Det med at kunne arbejde dybt er der stor værdi i. Det er jo sådan, at hvis du er videnarbejder og i gang med en opgave, og du samtidig tjekker dine notifikationer, så tager det hver gang tid at komme tilbage til opgaven. Så hvis du har vænnet dig til sådan en »jonglørhjerne«, går det ud over kvaliteten af dit arbejde.
Ironisk nok kan man bruge teknologien til at fremme koncentrationen. Der er programmer, som for eksempel appen Moments, der kan hjælpe én til at begrænse sit forbrug på telefonen. Den skønlitterære forfatter Zadie Smith har sagt, at hun ikke kunne have skrevet sine bøger, hvis de ikke fandtes.
Den ansigtsløse kommunikation har taget over, og med den ser vi også den billedbårne kommunikation med emojis og memes, hvor vi i stedet for at svare med ord i stigende grad svarer med billeder. Men vi mangler normer for, hvordan vi kommunikerer på de nye medier, og det betyder, at misforståelser og »hadtale« fylder mere og mere. Fordi empatien risikerer at forsvinde, når vi ikke kan se hinanden. Vi skal lære, hvordan vi kommunikerer empatisk online. Samtidig er det også vigtigt at værne om øjenkontakten, selv om det kan virke nemmere og hurtigere at sende en digital besked til kollegaen på kontoret ved siden af. Vi skal passe på, at vi ikke bliver så effektive, at vi ender med at miste det allermest basale som samtalen. Faktisk viser en undersøgelse fra Harvard Universitet, at det er 34 gange mere effektivt at henvende sig ansigt til ansigt end gennem en e-mail, hvis du for eksempel vil have folk til at donere til en sag.
Et andet aspekt af fremtidens måde at kommunikere på er, at vi skal lære at kommunikere med robotter. I USA ser man allerede nogle steder, at indledende jobsamtaler bliver varetaget af en robot, der så skal vurdere, om man for eksempel er nervøs, eller om man lyver. Så alt andet lige kan man sige, at hvis du er god til at tale med en robot, så vil det gå dig bedre, end hvis du er dårlig. Men det rejser også en række etiske dilemmaer om, hvad vi kan og vil outsource til robotter.
Hvis man arbejder i teams, giver teknologien fantastiske muligheder for kollaboration. Både når det kommer til tværfaglighed og på tværs af kulturer, og det er helt nødvendigt med samarbejde, når vi skal løse store udfordringer. Det er dér, de gode resultater ligger. Mangfoldighed giver gode resultater. Men ofte bliver det desværre sådan med digitale delingsprogrammer, at man blot uddelegerer opgaverne, hvorefter man laver hver sit, fremfor at man reelt arbejder sammen som gruppe. Derfor er det nødvendigt, at man er rustet til gruppearbejde og har de nødvendige sociale kompetencer, kan arbejde med forskellige kulturer og ved, hvordan man kan få forskellige kompetencer i spil.
Kritisk tænkning er en god, gammel klassisk dyd, der altid er relevant, men i fremtiden vil den blive endnu mere vigtig. En stigende del af informationen kommer gennem digitale medier. Der er sket et gigantisk informationsboom, hvor fake news fylder mere og mere. Samtidig er der »filterbobler«, der gør, at du kun får det, du gerne vil have – eller det, som YouTubes og Facebooks algoritmer udvælger. Ligesom man også ser, at børn og unge får deres informationer fra influencere frem for fra styrelser og traditionelle medier – for eksempel om Corona. Så mere end nogensinde vil der være brug for at styrke den kritiske tænkning og forståelsen af de mekanismer, der er på spil. Vi vil for eksempel se flere manipulerede videoer, hvor man kan få kendte og ganske almindelige mennesker til at sige alt muligt, og for at kunne gennemskue, hvornår det sker, skal du jo først og fremmest vide, at de eksisterer. Man kan sige, at i fremtiden er hver eneste dag »første april«. Hvor det tidligere kun var én gang om året, man skulle spørge sig selv »kan det nu også passe?«
Forandring er den eneste konstant i fremtiden, og der skal hele tiden findes nye løsninger på nye problemer. Derfor bliver det endnu mere vigtigt at kunne få nye idéer og sætte to uforbundne domæner sammen til noget nyt. Med andre ord er der brug for kreativitet i både det store og små. Samtidig ser vi frem mod et jobmarked, hvor der er fokus på innovation, entreprenørskab og iværksætteri, og hvor det ikke er givet, hvad du skal lave om ti år. Det kræver, at du kan omstille dig og se mulighederne.
Kuriositet eller nysgerrighed er afgørende i fremtiden. Der er brug for mennesker, der har lyst til at lære, blandt andet fordi arbejdsmarkedet vil være så omskifteligt. Børn er naturligt nysgerrige og stiller spørgsmål og udforsker, men desværre aftager den nysgerrighed med alderen. Faktisk er det sådan, at når du er færdig med din uddannelse, vil du være mindre nysgerrig, have mindre lyst til læring og i højere grad være præget af vanetænkning. Samtidig er nysgerrigheden også særligt truet i en digital verden, fordi der, som før nævnt, er systemer, der giver dig det, du gerne vil have, eller som ligner det, du har søgt før, og som samtidig udfordrer evnen til at koncentrere sig. Men nysgerrigheden er en muskel, der skal trænes. I stedet for at læse overfladisk i en masse medier, kan man udvælge sig et medie og læse det til bunds. Eller man kan bruge tiden på at blive klogere på ét spørgsmål. Bare i nogle minutter. Det handler også om at gøre noget, man ikke plejer. At overraske sig selv.
Sociale medier gør os ydrestyret på den måde, at der er fokus på præstationer, likes, udseende og så videre. Det påvirker vores indre kompas og identitetsdannelse. Og her skal vi tilbage til de gode gamle grækere, for som der stod på væggen i templet i Delfi: Kend dig selv … Det bliver en af de vigtigste ledetråde i fremtiden: At finde ud af, hvem man er i en ydrestyret verden, så vi ikke mister os selv til fordel for »identitetsmanagement« på de sociale medier.
