Gå til sidens indhold

Leder: Mens vi venter på genåbningen

Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 4/2020.

Portræt af Forbundet Kultur og Informations formand Tine Segel

Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk

Fra den ene dag til den anden skiftede mange af os arbejdspladsen ud med et hjemmekontor, og vi har siden fulgt nyheder om hjælpepakker, smitteomfanget og meget mere. Mandag den 6. april fremlagde statsminister Mette Frederiksen planen for delvis genåbning, og det betyder, at de mindste kan komme i vuggestue og børnehave, og at skoleelever i 0.-5. klasse kan komme i skole fra den 15. april. Vi skal indtil videre vente frem til 10. maj med at besøge frisører, restauranter, biografer og bibliotekerne, og til og med august er begivenheder med større forsamlinger aflyst. Som ventet skal de fysiske biblioteker altså fortsat være lukket. Brugerne har flyttet sig til de digitale platforme, hvilket kan ses på stigningen i de digitale udlån gennem de seneste uger, og formidlingen og vejledningen ligeså. Det er bevist, at informationsspecialister, bibliotekarer og kulturformidlere om nogen kan levere varen på distancen.

Det krævede lidt tilvænning fra brugerne, og billedet var lidt mudret af, at det fra starten blev kommunikeret ud fra statsministeren, at nu blev biblioteket lukket. Det er nemlig heldigvis ikke rigtigt – for selvom det fysiske bibliotek har været lukket, så har I været i fuld sving ude i bibliotekerne og på vores andre offentlige arbejdspladser. Og fra vores medlemmer i det private har vi også meldinger om, at arbejdet er fortsat. Det har været vigtigt for mig, at historien om jeres arbejde hjemmefra er blevet fortalt på vores hjemmeside, sociale medier og gennem det politiske system i Akademikerne.

For der er ikke nogen tvivl om, at arbejdet med kultur og information har en essentiel funktion i disse tider. Definitionen ”samfundskritisk” har med rette været sat på vores sundhedssystem og beredskab, der er altafgørende for, at Danmark kommer trygt igennem denne krise. Men for den opgaveskrivende studerende eller elev er det kritisk at have adgang til kilder. For virksomhederne er compliance og systemhåndtering ikke sat ud af spil, og kulturen bærer mange igennem en tid i isolation.
Derfor er det også vigtigt, at der nu forhandles om hjælpepakker til kulturlivet. Vi må ikke glemme, at der i kulturlivet hentes kapital til vores liv og samfund – åndeligt såvel som økonomisk. Og vi går nu en sommer i møde uden festivaler, koncerter, byfester og alt det andet, som samler os og skaber økonomi for foreningslivet. For de institutioner vores medlemmer arbejder på, kommer der sandsynligvis et økonomisk efterspil. Der er åbnet op for ekstra adgang til litteratur, film og databaser via bibliotekernes tjenester, og de bruges flittigt viser de nyeste tal. Hurra for det, men der er jo en regning, der skal betales, og er det ud af de eksisterende budgetter, eller tilføres der ekstra midler?

De seneste uger har vist, at vores danske model er stærk i krisetider. Der er lavet aftaler omkring vores dagpengesystem, så ledige kan få ekstra sikkerhed. Og udover hjælpepakker er der på det offentlige område lavet fælleserklæringer om, at medarbejdere kan overflyttes til funktioner i nødberedskabet, og i sidste uge kom der så en aftale omkring afvikling af 5 feriedage, for dem der ikke varetager en kritisk funktion eller kan arbejde hjemmefra. I skrivende stund har det ikke givet anledning til større sager i vores rådgivning, og mit indtryk er, at der er fundet lokale løsninger på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det samme vil ske, når vi skal til at åbne op for funktioner igen, og her må et af de vigtigste budskaber være at have fokus på koordinering, sikkerhed, arbejdsmiljø og på at få alle med i de delvise rul, som vi må forvente kommer til at ske.

Alt i alt har vi gennem de sidste uger bevist, at vi som samfund står stærkt i krisetider. Dette er ikke en situation, som nogen af os har ønsket at stå i, og for nogen er det deres livsværk, som står til at gå i opløsning. Det er et langt sejt træk, vi er i gang med, og det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi vil komme ud på den anden side. Forandrede som samfund og som individer, men sammen klarer vi den og vil finde fodfæste i en ny almindelig hverdag igen.