Gå til sidens indhold

Er biblioteket for alle?

Gentofte Centralbibliotek har taget et nyt format i brug; en debatsalon, hvor medarbejdere fra regionens biblioteker inviteres til at debattere. I marts var emnet: Er bibliotekerne så inkluderende, som vi tror?

May-Britt Diechmann, Özlem Cekic og Amalie Ørum Hansen debatterer biblioteker
Fra venstre: May-Britt Diechmann, Özlem Cekic og Amalie Ørum Hansen debatterer biblioteker. Foto Gentofte Bibliotek

Tekst Sabrine Mønsted

Cirka 30 biblioteksmedarbejdere var 10. marts samlet på Gentofte Hovedbibliotek til en debat, der stillede flere spørgsmål, end den besvarede, hvilket viser, at der ikke er facit på, hvordan bibliotekerne bedst muligt løfter sine opgaver lokalt.
Spørgsmålene lød blandt andet:
Skal vi være for de få eller de mange? Og når vi ser et problem, skal vi så sende det et andet sted hen, eller skal vi forsøge at løse det selv?
Debatpanelet bestod af Özlem Cekic, tidligere folketingspolitikere og debattør, Amalie Ørum Hansen, mellemleder på Gentofte Bibliotekerne og stifter af et nordisk normkritisk netværk for ledere, og May-Britt Diechmann, biblioteksleder på Stevns Bibliotekerne. De havde hver især forberedt spørgsmål, der dannede grundlag for debat ved bordene.
Er vi gode nok til at møde de unge?, spurgte May-Britt Diechmann for eksempel.
- I Stevns Bibliotekerne oplever vi, at unge bruger os som varmestuer. Medarbejdere oplever konflikter med grupper af unge eller møder ind til rum med dåser og aviser overalt. Ofte er det en lille gruppe, der ødelægger det for de mange, hvilket er en tendens landet over. Jeg blev så træt af de unge for et stykke tid siden, at jeg fik lyst til at smide dem alle sammen ud, men det fik mig i stedet til at overveje, om vi er gode nok til at møde de unge?
Det spørgsmål fik også drejet debatten hen på andre grupper, som kan være svære at håndtere, for eksempel hjemløse eller andre social udsatte. For hvor langt skal biblioteket gå i sine hensyn?
- Man skal have et ærinde på biblioteket efter min mening. Ellers må vi sige: »Vi kan ikke løse det behov, I har«. Ellers er vi selv med til at skubbe grænserne for, hvad vores opgaver er, til områder, vi ikke er klædt på til at håndtere. Som bruger skal man heller ikke »flytte ind« på biblioteket og okkupere en computer en hel dag. Så vi skal hellere henvise folk til de rette steder for hjælp, sagde en bibliotekar fra et mindre bibliotek i København, hvor de udover hjemløse oplever unge, der ryger hash på biblioteket.
På et forstadsbibliotek til København oplever man, at en gruppe skoleelever kommer hver dag i spisefrikvarteret og koger vand til nudler og hænger ud, hvilke nogle medarbejdere og brugere mener er problematisk i forhold til lugtgener og larm.
- Men det er en balancegang, for det giver også en mulighed for at skabe en relation til de unge, sagde den kulturfaglig leder fra biblioteket.
- Jeg har spurgt, om der er noget, de gerne vil lave på biblioteket, og de har valgt en spilleaften med FIFA. Det har jeg sagt ja til, fordi min tanke er, at de derved kan få en relation og kendskab til huset, som de »kommer i tanke om«, når de så får brug for mere biblioteksrelaterede ting.
Amalie Ørum Hansen mener, biblioteket har en rolle i at finde løsninger til lokale udfordringer. Hun nævner et bibliotek, der har fået etableret et bad, fordi de havde en hjemløs, der tog bad i håndvasken.
- Der er noget befriende i, at biblioteket ikke bare skubber opgaven videre, sagde hun.
Özlem Cekic mener også, bibliotekerne skal strække sig meget langt for at rumme alle, fordi de er et af de eneste steder for alle, og fordi de har en brobyggerfunktion.
- Nej, I skal ikke være jurister eller socialrådgivere, men undervurder aldrig jeres indsats. Jeg tilhørte socialklasse fem som barn med forældre på kontanthjælp på Vesterbro. Og det var min bibliotekars fortjeneste, at jeg gennemførte 9. klasse, fordi hun var der og hjalp mig med at finde bøger, lave lektier og tage en snak med mig.

Biblioteksrummet kan ekskludere

- Det er den vildeste myte, at biblioteket er for alle, selv om de fleste synes, at det skal være det, og mange også har en selvforståelse af, at det er det, sagde Amalie Ørum Hansen. Hun mener, at mange biblioteker, uden at vide og ville det, er ekskluderende.
- Det kan være deres arrangementsprogram, der ikke er så mangfoldigt, som de tror. Eller kønsstereotyper, der går igen, for eksempel med drenge- og pigehylder. Vi skal være bedre til at få andre end majoriteten til at føle sig velkommen i rummet, siger hun.
Derfor var hendes spørgsmål til debatten: Hvilke metoder har vi til at gøre biblioteket til et inkluderende sted?
Hendes egne bud var at sikre større mangfoldighed i materialeindkøbet og sikre, at udstillinger viser bredden, så for eksempel alle familieformer og køn er repræsenteret. Bibliotekerne bør også gå foran og skubbe til grænserne, mener hun. Et eksempel er Hvidovre Bibliotekerne, hvor drags læser højt i børnebiblioteker, selvom biblioteket også får kritik for det tiltag på sociale medier.
I skal ikke være bange for kritik af de valg, I tager, sagde Özlem Cekic.
- Hvis folk ikke har en holdning til det, I gør, er det ligegyldigt. Jeg arbejder med dialogkaffe, som handler om, at jeg mødes med folk, som sender mig hademails, med det udgangspunkt, at jeg tror, vi har mere, der binder os sammen end skiller os ad. Vi skal turde tale om de svære emner og være bedre til at tolerere uenigheder. Tv-stationen BBC arbejder med begrebet »uenige sammen«. Og som biblioteker kan I skabe et trygt rum, hvor uenighed kan mødes til konstruktiv og kritisk samtale, sagde hun.

Debatsalon

Gentofte Centralbibliotek planlægger at invitere til 1-2 debatsaloner i efteråret. De vil blive annonceret på centralbibliotek.dk samt i magasinet Bibforum senere på foråret. Kontakt Gentofte Centralbibliotek for yderligere oplysninger: bsc@gentofte.dk