Gå til sidens indhold

Bibliotekarer uden Grænser

Lad os skabe et forum for bibliotekarer uden grænser, der bruger deres faglighed til at gøre en positiv forskel i enten Danmark eller udlandet. Sådan lyder idéen fra Forbundet Kultur og Informations Seniorgruppe.

Helle Arendrup Mortensen, formand for Seniorgruppen, er selv frivillig i en genbrugsbutik i Søborg.

Tekst Ulla Abildtrup

Helle Arendrup Mortensen er formand for seniorgruppen i Forbundet Kultur og Information med omkring 530 medlemmer. I efteråret fik bestyrelsen en henvendelse fra et par kolleger, der havde været med til at etablere et bibliotek i Ghana. Henvendelsen satte gang i en debat om at oprette gruppen Bibliotekarer uden Grænser.
- Mange begynder at arbejde frivilligt, når de stopper på arbejdsmarkedet, men vi vil gerne brede idéen ud til alle medlemmer af forbundet. Bibliotekarer uden Grænser kan også rumme erhvervsaktive, som har tid og lyst til at lave lidt frivilligt arbejde ved siden af jobbet eller i en ferie. Vi har for eksempel lige fået en henvendelse fra SOS Gambia, som spørger, om vi kan formidle kontakt til en bibliotekar, som kan hjælpe med at etablere et bibliotek for elever på en teknisk skole, fortæller Helle Arendrup Mortensen.
- Det er vores tanke at skabe interesse for at oprette en ny faggruppe med titlen Bibliotekarer uden Grænser, hvor man kan inspirere hinanden til at lave frivilligt arbejde i ind- og udland. Vi vil gerne have skabt et forum for udveksling af erfaringer og for formidling af arbejdsmuligheder. Seniorgruppen ser sig selv som katalysator i starten, men vi vil gerne have flere med, også studerende, som kan have glæde af mulighederne, siger hun.
Helle Arendrup Mortensen håber på opbakning til oprettelsen af faggruppen Bibliotekarer uden Grænser, både fra medlemmerne og forbundet. Selv er hun frivillig i en genbrugsbutik i Søborg:
- Jeg gik på efterløn i 2014, og efter et fjumreår kastede jeg mig ud i frivilligt arbejde, smiler hun.
Helle Arendrup Mortensen har én ugentlig vagt i butikken, men kommer der flere gange hver uge for at holde styr på de mange bøger.
- Vi får så mange bøger doneret, at jeg faktisk godt kunne bruge en kollega til at hjælpe med at sortere og formidle bøgerne. Jeg kan godt lide at præsentere god litteratur for kunderne. Der skal være noget for alle, både de bøger, som der tales om for tiden, og klassikerne. Jeg har sat bøgerne i system på samme måde som på biblioteket og laver også udstillinger. Det kan ses på salgstallene, siger hun.
- Vi har en del ældre kunder, der klager over de små bogstaver i bøgerne, så henviser jeg dem til bibliotekernes bøger med stor skrift. Det er dejligt at møde en masse mennesker, der, lige som jeg, kan lide at læse. Jeg synes, det er sjovt og givende at være frivillig, og håber, at det lykkes at få Bibliotekarer uden Grænser etableret, siger Helle Arendrup Mortensen.

Adgang til viden kan sikre demokrati

Britta Bitsch og Jim Højberg er børnebibliotekarer og har de seneste fem år brugt masser af tid og penge på at hjælpe med at etablere et bibliotek i en landsby i Ghana i Vestafrika.
- For mig handler det om, at biblioteker i deres grundsubstans giver alle lige adgang til viden, og dermed er de med til at sikre demokratiet, siger Britta Bitsch.
I Ghana er arbejdsløsheden høj, især blandt unge mænd. Der er også korruption og udbredt fattigdom.
- Jeg læste om den her lille gruppe lokale frivillige, som ønskede hjælp til at etablere et bibliotek i landsbyen Dalun. De ville have noget at læse i, så de kunne få sig en uddannelse og deltage i de demokratiske processer, fortæller Britta Bitsch.
- Det var vigtigt for os, at lokale stod bag projektet, supplerer Britta Bitschs mand, Jim Højberg.
- Vi har set flere kuldsejlede projekter i den tredje verden, som var styret af folk udefra uden lokal opbakning.

Jim Højberg ved Dallung Community Library i Dalun, Ghana
Jim Højberg med tre lokale frivillige foran indgangen til Daluns bibliotek.

Thorkild Hansens slavetrilogi er på biblioteket

Ægteparret rejste flere gange til Ghana for at tale med både de lokale i Dalun og myndighederne i den nærmeste storby. Overalt var stor støtte til tankerne om et bibliotek i landsbyen. Høvdingen skænkede et stykke land til projektet, og det nærmeste hovedbibliotek lovede at hjælpe med uddannelse af personalet.
Hjemme i Danmark søgte parret støtte fra blandt andet Rotary og Jelling Musikfestival, og i sommeren 2019 blev biblioteket indviet.
- Til indvielsen kom en bogbus fra det nærmeste hovedbibliotek med 200 bøger, fortæller Britta Bitsch.
Biblioteket består af en børneafdeling med plads til op til 60 siddende børn og en afdeling for unge og voksne med omkring 20 siddepladser. På reolerne er cirka 600 bøger. De fleste er på engelsk, som er fællessproget i Ghana.
- Alt inventar og alle bøger er købt lokalt, understreger Jim Højberg. På hylderne er bøger, som interesserer de lokale. De handler for eksempel om løver og elefanter og Champions League, som alle drenge i Ghana følger med i.
Bøgerne er både skrevet af lokale forfattere og udlændinge, blandt andet står Thorkild Hansens trilogi om slavehandlen fra Vestafrika til De Vestindiske Øer på hylderne.

Hvordan bladrer man i en bog?

Det danske par var med til indvielsen, og den første tid efter åbningen arbejdede de også frivilligt på biblioteket.
- Mange i Ghana er ikke vant til bøger som os, både børn og voksne har for eksempel svært ved at bladre i en bog uden at ødelægge den. Og når de er færdige med at læse i den, krøller de bogen sammen til et rør og stikker den i lommen, fordi de ikke har en taske, fortæller Britta Bitsch.
Problemet gav Jim Højberg idéen til at producere en billedbog i samarbejde med lokale børn om, hvordan man behandler bøger godt.
- Vi lavede for eksempel en billedserie, hvor en dreng tog en bog med fra biblioteket og hen på fodboldbanen. Dér glemte han alt om bogen, og så var den selvfølgelig væk, da han kom tilbage for at lede efter den. Bogen demonstrerede, hvordan man skal passe på bøgerne. Det var en stor succes og rigtig god reklame for biblioteket, fortæller han.
Udfordringen med at passe på bøgerne betyder dog, at der endnu ikke er åbnet for udlån. Brugerne læser i bøgerne, mens de er på biblioteket, og tager dem ikke med hjem.
- Vi har desuden fået indført en regel om, at man vasker hænder, inden man går ind og sætter sig med en bog. I starten blev bøgerne fyldt med fingeraftryk fra beskidte fingre, siger Britta Bitsch.

Dalun fremfor Mallorca

Bibliotekets bestyrelse består blandt andre af en imam, en skoleleder og en mor, der er analfabet. Bestyrelsen afspejler herved brugerne, fortæller Britta Bitsch:
- Nogle kan dårligt læse, andre overrasker ved at have læst en hel masse. For eksempel købte vi bogen Alkymisten af Paulo Coelho til biblioteket, og så kom der en ung mand hen til os og fortalte, at han havde læst alt af Coelho.
Biblioteket i Dalun er så stor en succes, at det har fået 100.000 kroner i støtte af CISU (Civilsamfund i Udvikling – tidligere Projektrådgivningen), som forvalter en lille del af den danske udviklingsbistand. De 100.000 kroner skal det kommende år bruges til blandt andet kompetenceudvikling af medarbejderne på biblioteket. En del af pengene skal også styrke samarbejdet med skoler i området og et forsøg på at danne læseklubber for børn.
- For mig giver projektet en ny identitet, efter jeg stoppede med at arbejde sidste forår, siger Jim Højberg.
- Ja, jeg vil hellere tage til Dalun end Mallorca, siger Britta Bitsch.
- Jeg blev bibliotekar, fordi bøgerne på det lokale bibliotek i min barndom gjorde mig klogere på verden. Hvis mennesker skal have en chance for at ændre og forbedre deres livsvilkår, skal de have viden. Så det her projekt giver så meget mening for mig.

Britta Bitsch i Dalun i Ghana
Ægteparret deltog også i indvielsen af biblioteket og var frivillige på det efterfølgende.

Bibliotekarer er også frivillige her:

  • Ældre Sagens it-klub
  • Bibliotek ved landsbyskole Nepal
  • www.kantipur.dk
  • Skolebibliotek i slummen i Kenya
  • Fotobibliotek hos SOS Børnebyerne

 

Højskolens lille bibliotek giver elever store læseoplevelser

Bibliotekar Aase Andreasen på Borup Højskole i København
Aase Andreasen finder sit frivillige arbejde berigende.

Det er mandag morgen, og eleverne på Borups Højskole i hjertet af København har meget at tale om. Fra hjørnet af den højloftede fællessal flyder blid flygelmusik, indtil klokken slår ni, og forstanderen beder alle rejse sig og synge »I østen stiger solen op«
Aase Andreasen er med på forreste række. Hun og forstanderen, Bjørn Bredal, var kolleger på Politiken, hun som bibliotekar og Bjørn Bredal som journalist, indtil Aase Andreasen gik på pension i 2015. Denne morgen introducerer de sammen biblioteket for forårets elevhold.
- I 2017 bad Bjørn mig om at hjælpe med at etablere et bibliotek på skolen. Jeg tøvede lidt, for jeg har ikke arbejdet så meget med skønlitteratur. Jeg var referencebibliotekar blandt andet på Politikens Oplysning, der var en gratis telefonservice, som eksisterede i næsten 100 år, hvor enhver kunne ringe ind og få svar på alverdens spørgsmål. Jeg sad så i den anden ende af røret og slog op i alverdens opslagsbøger og lovsamlinger. Du kan kalde os datidens Google, siger Aase Andreasen.

Vi skal have verdens 1000 bedste bøger

Aase Andreasen tog alligevel imod forstanderens udfordring, og i dag er hun på højskolens lille bibliotek hver onsdag eftermiddag, eller når det som denne dag passer med den aktive pensionists kalender.
- Vi har en ambition om at skabe et bibliotek med verdens 1000 bedste bøger, men det er selvfølgelig lidt forskelligt, hvad man synes om. Jeg spørger meget de unge, hvad de gerne vil læse. Det er sjovt at følge med i, hvad der rører sig hos dem.
Borups Højskole har en forfatterlinje, så nogle af eleverne er meget læsende og udgiver sågar egne bøger. Andre læser sjældent eller slet ikke, viser en håndsoprækning ved morgensamlingen.
- Min opgave er at samle og præsentere god litteratur, så eleverne kan få gode læseoplevelser. Det tvinger mig også til at følge med i nye udgivelser, og hvad der i øvrigt sker. Det er berigende for mig, siger Aase Andreasen om sit job som frivillig.
- Skolen har ikke råd til at lønne en bibliotekar, så jeg tager ikke brødet ud af munden på en ledig bibliotekar – det er også vigtigt for mig, understreger hun.

Link om seniorgruppen

Gruppen arrangerer kulturelle arrangementer og ture til eksempelvis nye biblioteker i ind- og udland. Facebookgruppe: BFs Seniorgruppe.

 

Læs også