Gå til sidens indhold

Vi skal ikke vide alt…

Privatsfære er afgørende for sammenhængskraften i organisationer, virksomheder og i samfundet, mener professor på CBS Mikkel Flyverbom. Han har skrevet bogen The Digital Prism om det ødelæggende i idealet om total gennemsigtighed.

Computerskærme, der viser overvågningsbilleder af mennesker på gaden
Foto Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Tekst Sabrine Mønsted

Gennemsigtighed er blevet vores ideal.Tanken er, at jo mere information, jo mere gennemsigtige beslutninger og jo mere åbne, virksomheder, organisationer og politikere er, des bedre et samfund kan vi skabe. Og de digitale teknologier er blevet midlet til at opnå det indblik. Der er ingen grænser for, hvad teknologierne kan overvåge, og hvad algoritmerne kan indsamle af data om os, siger Mikkel Flyverbom, professor mso på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS.
- Overvågning og indsamling af data er blevet løsningen på (at afsløre) alt fra korruption og lægesjusk til socialt bedrageri og børnearbejde, og hvis bare vi tvinger virksomheder, organisationer og politikere til at lægge alle beslutningsgrundlag, arbejdsprocesser og regnskaber frem, så vil alt fungere bedre, siger Mikkel Flyverbom, der ikke er enig i den slutning. Et ræsonnement, der ellers er »købt« på ministerniveau. Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde for eksempel fra Folketingets talerstol i starten af december 2019: »Med overvågning stiger friheden« i forbindelse med argumenter for regeringens plan om flere overvågningskameraer og mere overvågning på nettet.

Data er ikke vinduer til virkeligheden

Men total åbenhed er lige så skidt som total lukkethed, mener Mikkel Flyverbom, der i bogen The Digital Prism problematiserer idealet om fuld gennemsigtighed på flere niveauer.
Et aspekt er, at digitale teknologier bliver set som et indblik i virkeligheden.
- Men data om vores adfærd er ikke vinduer til virkeligheden. Det er mere som en prisme, hvor noget indfanges, brydes og viser én vinkel af virkeligheden. Problemet er, at vi tror, at digitale teknologier er blevet en måde, vi kan producere viden på, siger Mikkel Flyverbom.
I den offentlige sektor eksperimenterer man for eksempel med at bruge data til at forudsige, hvem der er i risiko for at blive langtidsledige, til at pege på udsatte familier, eller til at indfange, hvem der kan være i risiko for at blive radikaliseret. Som sådan ædle formål, men, siger han:
- Data leverer ikke sandheder. Det er ét værktøj blandt andre til at forstå og analysere en kompleks virkelighed, og vi reducerer kompleksiteten ved at gøre mennesker til spor i de digitale systemer. Mikkel Flyverboms bekymring er, at der sker en afkobling fra faglighed, erfaring og de menneskelige relationer, når vi reducerer sociale fænomener til datapunkter.
- Der er mere end nogensinde brug for fagpersoner og faglige og menneskelige kompetencer til at forstå, hvilke kriterier og samkøringer af data der ligger bag. Det må ikke være kommunens it-afdeling, der afgør, hvilke algoritmer der skal ind i systemet, siger Mikkel Flyverbom og understreger, at den personlige relation er helt afgørende i et samfund, hvor den offentlige sektor er datadreven og digitaliseret (hvilket den skal være, for der er masser at vinde), men både sagsbehandlere og borgere skal kunne følge med og forstå, hvordan vi finder data. Vi skal tale om, hvad systemerne kan og ikke kan. Det må ikke blive sådan, at man kun når at få et svar fra en computer. Det er den faglige og erfaringsmæssige vurdering, der skal fylde mest, siger Mikkel Flyverbom.

Vi reducerer kompleksiteten ved at gøre mennesker til spor i de digitale systemer.
Mikkel Flyverbom

Ledere skal trække grænser

Vi skal altid sætte spørgsmålstegn ved data, fordi det blot er én måde at skabe informationer på. Andre tider i historien har fokus været på tal og statistik, siger Mikkel Flyverbom, der mener, at vi om ti til tyve år vil ryste på hovedet af, hvor meget lid vi satte til algoritmer.
- Vi er på et historisk lavpunkt i vores forståelse af, hvordan teknologier fungerer og i forhold til vores kritiske stillingtagen til grænserne for, hvad de kan levere.
Mikkel Flyverbom underviser offentlige og private ledere, og hans budskab er, at hvis ikke de tager ansvar for brug af digitale teknologier og sætter grænser, så er de ikke de rigtige på posten.
- Mange ledere tænker, at digitalisering er noget, der foregår i it-afdelingen, og derfor ikke er deres ansvar. Men når teknologien ikke har grænser, er valg og fravalg en vital del af ledelse.

Mellemregninger for os selv

Et andet aspekt ved samfundets ideal om gennemsigtighed er idéen om, at ultimativ åbenhed skaber bedre resultater i virksomheder eller organisationer.
Mikkel Flyverboms eksempel er den amerikanske software-virksomhed Buffer, hvor ledelsen indførte et åbent mailsystem, så alle kunne se alt. Medarbejderne måtte også holde så meget fri, de ville. Det skulle bare skrives ud til alle. Men åbenheden havde den stik modsatte effekt med et dårligere arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gik andre steder hen for at aftale ting end at skrive mails, og de holdt næsten ikke fri.
- Det er fundamentalt for mennesker at have »private rum«, også i sociale sammenhænge. Det er vigtigt for de sociale dynamikker, at der er privatsfære i en organisation eller virksomhed. For eksempel skaber det nærhed i et team, at der er kollegaer, vi deler visse ting med. En masse ting ville bryde sammen, hvis den indforståethed og intimitet ikke er der.
Det samme gør sig gældende i et samfund, for eksempel i forhold til politiske forhandlinger. Nogle vil kalde det mørklægning, når offentligheden ikke ved, hvad der sker i forhandlinger om et regeringsgrundlag eller i politiske udvalg. Mikkel Flyverbom kalder det en form for »nødvendig arbejdsro«.

Det er fundamentalt for mennesker at have private rum.
Mikkel Flyverbom

Hvad tog du i den skuffe?

En aktuel debat er, om læger skal filmes, mens de opererer, så man kan dokumentere, hvad der skete under en operation.
- Men lægegerningen bliver en anden, hvis du overvåges, og måske derfor ikke tør tage chancer, der kan redde en patient, fordi det kan skabe tvivl om, hvorvidt du gjorde det rigtige. Det er igen blot en digital prisme – en optagelse af en operation er jo ikke fuldstændig adgang til alle facetter af, hvad der skete.
En anden fejlslutning, ifølge Mikkel Flyverbom, er, at Nordsjællands Hospital har opsat videoovervågning af medicinrummet, som konsekvens af en sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske forsøgte at slå patienter ihjel med stærk medicin. Argumentet er, at overvågning beskytter de sygeplejersker, der ikke gør noget galt.
- Men alle situationer kan tolkes forskelligt: »Hvad tog du i den skuffe?«. Den form for »gennemsigtighed« skaber ikke bedre resultater, men tværtimod mistillid til de mange på grund af de få. Eller forestil dig et krav om, at pædagoger konstant skulle overvåges. Det er ikke den slags pasning, jeg ønsker for mine børn, siger Mikkel Flyverbom.

Modreaktion på gennemsigtighed

Ifølge Mikkel Flyverbom er der brug for andre typer af idealer i en verden, hvor alt er overbelyst og overvåget. Han ser da også modreaktioner.
Sager som Edward Snowden, Umbrellasagen og Cambridge Analytica* har bidraget til, at folk er blevet mere bevidste og kritiske om indsamlingen af data.
De politiske modreaktioner er kommet fra EU, der har indført persondatabeskyttelsesloven i 2018 (GDPR), hvor omfanget af dataindsamlingen skal stå mål med formålet. Og EU har indført »retten til at blive glemt«, altså at få slettet oplysninger om sig selv på nettet.
For Mikkel Flyverbom er det afgørende, at ansvaret ikke er den enkeltes. For internettet er politisk, og regulering er nødvendigt, mener han.
- I dag kan du ikke fravælge at afgive data uden også at sige nej til sociale medier, hvor du jo holder kontakt med dine venner, og konsekvensen ved at sige nej til cookies (digital sporing) er ofte, at du så ikke får adgang til den information, du søgte.
Mikkel Flyverbom mener, det er velfærdssamfundets ansvar, at vi får trukket nogle grænser som samfund i form af lovgivning, for eksempel et krav om dataportabilitet, altså at techgiganterne ikke ejer vores data, men at vi kan flytte alt vores indhold til en anden udbyder. Det kan også være samfundet, der tilbyder nogle af de tjenester, vi lige nu får af techgiganterne mod at betale med vores data. Det kunne være en sikker e-mail-adresse.
Han tror også, vi vil se en slags mærkningsordning for virksomheder med ansvarlig brug af teknologi og data, men igen, understreger han, må det ikke være forbrugerne selv, der skal have ansvaret og tjekke en virksomhed, før de handler.
- Ellers risikerer vi at få et A- og B-hold, hvor A-holdet kan betale sig fra en version af de digitale tilbud, så de slipper for overvågning.

*Sager, der har sat spot på overvågning

Edward Snowden:
Edward Snowden lækkede i 2013 hemmelige dokumenter om USA's masseovervågning af internettrafik og telefonaflytning til blandt andet den britiske avis The Guardian. Han er tiltalt af det amerikanske justitsministerium for spionage og tyveri af statens ejendom. Han opholder sig i Rusland for at undgå retsforfølgelse.
Kilde: nyheder.tv2.dk


Umbrellasagen:
Mere end 1.100 danske unge er siden 2017 blevet sigtet for at have delt videomateriale med krænkende seksualiseret indhold på de sociale medier. Politiets sigtelser kom på baggrund af et tip fra Facebook i USA, der blev opmærksom på de mange delinger af videoerne på deres besked-app Messenger og videregav dataene til Europol.
Kilde: dr.dk og berlingske.dk


Cambridge Analytica:
I 2018 kom det frem, at 87 millioner Facebook-brugere havde fået høstet deres personlige data af psykolog Aleksandr Kogan på universitet i Cambridge via en personlighedstest-app på Facebook. I appen gav testpersonerne tilladelse til, at data om samtlige af deres venner måtte videregives. Dataene blev solgt til analysevirksomheden Cambridge Analytica, hvor de blev brugt til psykologiske profiler på Facebook-brugere og målrettet annoncering under det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Kilde: dr.dk

Læs mere

Bogen The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World, 2019

Shosanna Zuboff’s bog: Overvågningskapitalismens tidsalder, 2019

Artiklen: Tid til oprør mod dataindustrien i Perspektiv nr. 10, 2019