Gå til sidens indhold

Leder: De vigtige relationer – for dig og for arbejdspladsen

Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 3/2020.

Portræt af Forbundet Kultur og Informations formand Tine Segel

Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk

»Kompetencer, karriere og arbejdsliv« er et af Forbundet Kultur og Informations strategiske fokusområder. Derfor har forbundet for nogle år tilbage udarbejdet en arbejdsmarkedsanalyse, som gav viden om fremtidens arbejdsmarked, og hvilke kompetencer som er vigtige fremadrettet. En af de efterspurgte kompetencer, der gik igen blandt alle adspurgte, er relationskompetencer. Evnen til at arbejde på tværs og skabe relationer med andre fagligheder, brugerne eller kunderne – og dermed også evnen til at sætte ord på det, man leverer/arbejder med på en måde, så også udenforstående kan være med.

Det var to hurtige bud på definitioner af relationskompetencer fra min side, men faktum er, at vi som fag på mange måder mangler at arbejde os mere ind på, hvad relationskompetencer handler om. For det summer med »relaterede« begreber, når jeg kommer ud i landet og besøger medlemmer. Der tales om værtsskab, markedsføring, samskabelse, konsulentjakker, og i arbejdsmarkedsforskningen bliver koblingskompetencer nævnt igen og igen.

Netop koblingskompetencer er måske et godt bud på at få et teoriapparat til samtalerne om tværfaglighed. Det er et nyere begreb i forskningen, og definitionen er: »sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at få bragt aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige«. Og selvom afsættet er i en offentlig kontekst, mener jeg godt, at man i private virksomheder arbejder indenfor disse rammer og kan gøre det endnu mere. Da jeg blev ansat som projektleder i IBM for år tilbage, var det netop med udgangspunkt i, at min faglige viden skulle sættes i spil i samarbejde med andre fagligheder/specialistområder.

DFFU (Danske Fag-Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker) havde for nylig en konference om relationer, hvor der blev sat ord, eksempler og metode på det at arbejde med relationer. Og det kan integreres mange steder, for eksempel i biblioteksudvikling, som man har gjort det i Aarhus Bibliotekerne, hvor design thinking anvendes som metode til at sætte sig ind i brugernes behov, og hvor man laver prototyper, som man tester, inden man beslutter sig for, om man går videre. Relationskompetencer handler også om at tænke brugernes baggrund og kompetencer ind i undervisningen og formidlingen, så når en pædagogstuderende i Svendborg for eksempel skal lære om referencemetode, så synger og bevæger man det ind via en lille referencesang.

Uanset om man er leder eller medarbejder, er det vigtigt at dyrke de gode relationer med omverdenen. Det handler om legitimitet, om at skabe samarbejde og om at få sine varer, services, produkter og tilbud udbredt. Vi skal huske på ikke at lukke os om os selv med fare for at glemme, hvem vi er der for, eller at omverdenen glemmer, at vi er der for dem. Det er vigtigt at gøre omverdenen bevidst om det, man leverer, men dér – hvor det for alvor bliver stærkt – er, når man formår at gøre dét, man leverer, relevant i modtagerens kontekst. Det kan både handle om, at borgmesteren åbner en udstilling, at rektor er inde at markere, på hvilke områder biblioteket og dets ansatte understøtter undervisningen og forskningen, og at direktøren kan se, hvordan dit arbejder styrker forretningen.

Relationskompetencer er altså for alle, og det er noget, som kan læres, uanset om man er introvert eller ekstrovert. Men det kræver, at man bliver klædt på med det mindset og de kompetencer, der hører til.