Gå til sidens indhold

Hvorfor går de efter bibliotekerne?

Siden 2017 har Forfatternes Forvaltningsselskab og bibliotekerne været i strid om betaling for oplæsninger på bibliotekerne. En håndfuld biblioteker har indgået aftaler, men i eksempelvis Gentofte Kommune afventer man stadig et forbedret aftaleudspil og en garanti for, at det ikke kun er bibliotekerne, der skal punge ud.

Sonja Richter læser "Den uartige dreng" op på Odense Teater
Er det først og fremmest på bibliotekerne, der læses op? Eller sker det også ved andre kulturbegivenheder? Her ses skuespiller Sonja Richter, der læser eventyret »Den uartige dreng« op på Odense Teater i forbindelse med uddelingen af Hans Christian Andersen Prisen i 2016. Arkivfoto Johnny Wichmann/Ritzau Scanpix

Tekst Anette Lerche

Hvorfor er det kun bibliotekerne, Forfatternes Forvaltningsselskab (FFS) er ude efter, når det handler om at sikre rettighedshavernes betaling for oplæsning? Det spørgsmål har leder af Kultur og Bibliotek i Gentofte Kommune, Thomas Angermann, stillet FFS, siden striden mellem bibliotekerne og FFS brød ud i 2017, da FFS sendte folderen Bliv lovlig til bibliotekerne med opfordring om at betale for oplæsninger.
- Min pointe er, at alle skal være lige for loven, hvorfor går man efter bibliotekerne som det første i forhold til oplæsninger? Bibliotekerne kommer til at fremstå som malkekøer, der ikke kan forsvare sig, siger Thomas Angermann, der ærgrer sig over, at han ikke har modtaget et revideret udspil siden det, han kalder den fejlbehæftede folder fra 2017, som indeholdt fejl og fejlantagelser omkring bibliotekerne og oplæsninger blandt andet om læseklubber og forfatternes egne oplæsninger.

En flerårig konflikt

Spoler man tiden tilbage brød uenighederne mellem FFS og bibliotekerne ud i lys lue til UBVA’s symposium (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) den 9. november 2017. Her diskuterede parterne rimeligheden i den folder, der var sendt til alle biblioteker, og repræsentanter fra rettighedshaverne luftede trusler om eventuelle retssager mod biblioteker, der blev grebet i oplæsninger uden at betale.
I folderen Bliv lovlig blev der lagt op til, at bibliotekerne skulle indgå aftaler, der alt efter kommunestørrelse ville betyde en udgift på mellem 3.000 og 12.000 kroner pr. år for oplæsning på hovedbiblioteket plus et eventuelt ekstra beløb pr. filial med videre. Desuden medtog folderen betaling for forfatternes oplæsning af egne værker. Helt uspiseligt, mente bibliotekerne, og KL og Bibliotekschefforeningen opfordrede blandt andet bibliotekerne til at ignorere henvendelsen.

Jeg synes, det er etisk forkert at gå efter bibliotekerne på den måde, fordi bibliotekerne jo ikke arbejder kommercielt.
Thomas Angermann

Misforståelser omkring læseklubber

Thomas Angermann uddybede i debatten til UBVA’s symposium tilbage i 2017 baggrunden for bibliotekernes afvisning af kravet:
»Folderen omtaler blandt andet oplæsning i læseklubber, hvilket viser, at man slet ikke har undersøgt, hvordan læseklubber foregår. Her læser folk jo hjemme og mødes så på biblioteket og taler om det, de har læst. Måske læser de en passage op, måske gør de ikke, men det ved vi ikke, for personalet deltager ikke«.
I dag undrer han sig fortsat over, at FFS ikke har erkendt, at folderen byggede på misforståelser omkring, hvordan bibliotekerne arbejder og bruger litteraturen i formidlingen, og det undrer ham, at der ikke er sendt et nyt udspil ud til alle biblioteker.
- Ikke mindst efterlyser jeg, at man også stiller krav om honorering for oplæsning til for eksempel litteraturfestivaler og i kulturhuse – i stedet for kun at gå efter bibliotekerne, siger Thomas Angermann
- Jeg synes, det er etisk forkert at gå efter bibliotekerne på den måde, fordi bibliotekerne jo ikke arbejder kommercielt, men er folkeoplysende og en del af det litterære økosystem, hvor bibliotekerne har som formål at fremme læsning gennem formidling. Det burde anerkendes med samarbejde og ikke girokort, men jeg er klar til at gå i dialog, siger Thomas Angermann.
Der er nemlig sket ændringer i kravene fra FFS til bibliotekerne, for efter bibliotekernes kritik af Forfatternes Forvaltningsselskabs fremgangsmåde i 2017 gennemskrev UBVA’s formand og professor i ophavsret, Morten Rosenmeier, og Christian Søndergaard Christensen, chefkonsulent i Danskernes Digitale Bibliotek, et notat, hvilket i 2019 gav et forbedret aftaleudkast, der fik Københavns Kommune og tre andre kommuner til at indgå en aftale om oplæsninger.
I forhold til oplægget fra 2017 er det en aftale, der indeholder mindre bureaukrati omkring indberetning af oplæsninger, læseklubber er ikke omfattet, og de arrangementer, hvor forfatterne læser op af egne værker, er også fritaget.