Gå til sidens indhold

Er dit arbejdsliv bæredygtigt?

Skal vi knække stresskurven, kræver det, at vi løfter blikket fra individet og zoomer ind på arbejdspladsens strukturer og kultur. Sådan lyder budskabet fra Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, som vil udfordre den eksisterende praksis på arbejdsmiljøområdet.

I
Illustration Pernille Mühlbach

Tekst Laura Kjestrup Nielsen 

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat stress og depression øverst på listen over sygdomsfaktorer i 2020, og det kommer næppe som en overraskelse for mange af os danskere. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) føler 15 procent af den arbejdende danske befolkning sig enten ofte eller hele tiden stressede i løbet af en to-ugers periode.
Stress er som bekendt en kompliceret størrelse, og der kan være mange ting både i privatlivet og arbejdslivet, der påvirker den enkeltes tilstand. Men når lidt over halvdelen af de adspurgte i NFA’s opgørelser angiver arbejdet som hovedkilde til en belastende psykiske tilstand, så understreger det i hvert fald, at arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle.
Og det er netop arbejdspladsens rammer, strukturer og kultur, som vi ifølge Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv bør sætte under lup, hvis vi for alvor vil skabe positive ændringer i det sociale og psykiske arbejdsmiljø.
- Vi har en tendens til at fokusere på individet og den enkeltes ressourcer og robusthed, når det handler om stress. Og det er selvfølgelig vigtigt, at den enkelte bliver hjulpet og får det bedre. Men på mange arbejdspladser fører stresssygemeldinger desværre ikke automatisk til en refleksion over egen praksis, lyder det fra tænketanksmedlem Tanja Kirkegaard, der er ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Hun vurderer, at arbejdspladserne kan komme meget videre, hvis de ikke udelukkende sender folk på stresshåndteringskurser, men også går rammerne for arbejdet og den herskende kultur på arbejdspladsen efter i sømmene.
- Jeg vil gerne vove den påstand, at en systematisk tilgang til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø vil resultere i færre sygemeldinger.

  • DEFINITION: Bæredygtigt arbejdsliv

    Et bæredygtigt arbejdsliv skal give det enkelte individ mulighed for at udføre sit arbejde under livs- og arbejdsvilkår, der giver gode betingelser for konstruktiv og meningsfuld deltagelse, både i det nuværende arbejde og i fremtidige jobs, samtidig med, at et godt helbred og psykologisk velbefindende kan opretholdes.

Trivsel og produktivitet hænger sammen

Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv blev stiftet i 2018. Alle medlemmer har en ph.d., og alle arbejder i en eller anden form med udviklingen af et bæredygtigt arbejdsliv. Målet med tænketanken er at bidrage til samfundsdebatten med forskningsbaseret viden og samtidig udbrede værktøjer til forebyggelse af arbejdsrelateret stress.
- Et bæredygtigt arbejdsliv handler om, at vi skal kunne holde til at være på arbejdsmarkedet et helt liv. Vi skal have det godt, mens vi arbejder, og derfor skal arbejdspladserne investere i det psykiske arbejdsmiljø, påpeger Tanja Kirkegaard.
Det er ikke kun en god investering rent menneskeligt, men kan også blive det økonomisk.
- Trivsel og produktivitet hænger sammen. Vi performer bedre og er mindre syge, når vi har det godt. På den måde bliver arbejdslivet også økonomisk bæredygtigt for virksomhederne.
På mange arbejdspladser kan det dog virke uoverskueligt at komme i gang med en mere helhedsorienteret og systematisk tilgang til forebyggelse af stress og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. For det kræver både tid, vilje og måske ligefrem store kulturændringer.
- På mange arbejdspladser hersker der en silence-kultur, hvor det kan være tabuagtigt at ytre sig om problemer. Man er simpelthen bange for, hvad det kan føre med sig at åbne munden, forklarer Tanja Kirkegaard.
En sådan kultur kan nemt spænde ben for forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø. For en fælles dialog på personalemødet om, hvad der belaster og begejstrer i arbejdet, kan netop være et godt sted at starte.
- Fællesskab og åbenhed er nøgleord. For vi skal turde tale om arbejdsmiljøet, hvis vi skal forbedre det. Her er det også et problem, at mange ledere er bange for at åbne op for samtalen. De er simpelthen bange for, at stress smitter, og det er jo ærgerligt, for det handler netop om at forebygge stress.

  • Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv

    • Blev stiftet i 2018 og er en national, uafhængig og non-profit tænketank

    • De otte medlemmer er Anders Raastrup Kristensen, Camilla Kring, Christine Ipsen, Janne Skakon, Vita Ligaya Dalgaard, Tanja Kirkegaard, Vivi Bach Pedersen og Yun Ladegaard.

Systematisk tilgang

Netop forebyggelse er en rød tråd i de ni anbefalinger til et bæredygtigt arbejdsliv, som tænketanken udkom med i 2019. Anbefalingerne kobler teori og praksis, så der er læsestof til både den videbegærlige og den, der søger konkrete værktøjer til at komme i gang med forbedringerne af det psykiske og sociale arbejdsmiljø på en given arbejdsplads.
- Vi håber, at anbefalingerne kan inspirere både den almindelige medarbejder, men selvfølgelig også arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, siger Tanja Kirkegaard.
Særligt ledere af alle slags og på alle niveauer spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og flere af anbefalingerne tager derfor også udgangspunkt i lederrollen. Det handler blandt andet om at styrke lederfællesskaber, uddanne i ledelse af arbejdsmiljø og være opsøgende i sin ledelse. Desuden er ledelsen afgørende for at få skabt strukturer og konkrete procedurer for, hvordan der eksempelvis bliver fulgt op på en stresssygemelding.
- Man kan gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet, hvis man som leder er systematisk i sin tilgang til arbejdsmiljøet. Det handler blandt andet om kontinuerligt at kortlægge og følge op på problemer ved at sikre sig, at de lander på bordet hos den leder, der rent faktisk har beslutningskompetencen til at handle på dem, påpeger Tanja Kirkegaard.
Det sker nemlig ganske ofte ude på arbejdspladserne, at mellemledere står alene med arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som de ikke har beslutningskompetencen til at løse.

  • Værktøj: Fish-Bone-workshop - begejstring og belastning i arbejdet

    Formålet med workshoppen er, at ledere og medarbejdere skal arbejde struktureret med at afdække og beskrive de forhold i deres arbejde, som de oplever, der begejstrer og belaster. Ved hver workshop udarbejdes to »Fish-Bone-diagrammer«, et for begejstring og et for belastning.

    Step 1. Identificering af begejstring og belastning i arbejdet
    Refleksionsspørgsmål til hver deltager: Hvad begejstrer og belaster i dit arbejde? Skriv de tre vigtigste forhold, der begejstrer, og de tre vigtigste, der belaster i dit arbejde, på post-it-sedler
    (5 min).

    Step 2. Præsentation af begejstrende og belastende faktorer i arbejdet
    Alle deltagere bliver nu bedt om at gå op én ad gangen og præsentere, hvad de har skrevet på deres sedler, og knytte et par kommentarer til, så andre kan forstå baggrunden. På sidelinjerne i skelettet monterer man nu sine sedler. Det kan eksempelvis være »gode kolleger«, »udfordrende opgaver«, »variation i arbejdet« eller »synlig ledelse«.

    Step 3. Udarbejdelse af fælles løsningsforslag
    i forhold til belastende faktorer
    Løsningsforslag diskuteres, og der udarbejdes fælles løsningsforslag. De belastende faktorer i arbejdet, som medarbejderne eller lederne ikke selv kan løse, bringer lederne med videre til det ledelsesniveau, der kan løse problemet. Den videre proces kan man læse mere om i »Forebyg stress - i en fælles proces« (Ipsen & Andersen, 2011).

Tid til balance

Tanja Kirkegaard håber at kunne bidrage til, at flere og flere arbejdspladser får øjnene op for, hvor meget organisationens strukturer og den herskende arbejdskultur betyder, når det kommer til forebyggelsen af arbejdsrelateret stress.
Hun fremhæver Novo Nordisk som en virksomhed, der har arbejdet systematisk med disse elementer, og det har givet pote i form af målbar øget trivsel og reduceret stress blandt medarbejderne.
Balancen mellem arbejde og fritid og muligheden for at skabe en mere fleksibel arbejdskultur er også et tema i de ni anbefalinger fra Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv.
Det handler blandt andet om at skabe en arbejdskultur, der kan tage hensyn til en mangfoldighed af familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer, og det går godt i spænd med en nylig undersøgelse fra Dansk Magisterforening, der konkluderer, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for den enkeltes oplevelse af tilfredshed og stressniveau på arbejdet.
De senere år har flere virksomheder også høstet gode erfaringer med at nedsætte den generelle arbejdstid til 30 timer om ugen - vel at mærke uden at det går ud over produktiviteten. Et tiltag, der også potentielt kan hjælpe til at reducere stress ved at give den enkelte mere tid til familielivet.
Selvom nogle arbejdspladser heldigvis lykkes med at mindske arbejdsrelateret stress blandt medarbejderne, vil samfundsdebatten om stress i arbejdslivet givetvis fortsætte mange år frem.
Mange stressramte får god hjælp af eksempelvis terapi og mindfulness-øvelser, og Tanja Kirkegaard vil bestemt ikke undervurdere stressbehandlingens betydning for den enkelte. Men hun håber også, at vi både som arbejdsplads og som samfund kan løfte blikket mere kollektivt mod forebyggelse.
- Man står lidt i stampe, hvis man kun fokuserer på individet. For det hele hænger sammen. Hvad er det for en kultur, man er en del af? Hvilke normer styrer i medarbejdergruppen? Er arbejdet organiseret på en god måde? Og hvad gør ledelsen, når der er problemer med arbejdsmiljøet? Stress er bestemt ikke kun et individuelt problem, men i høj grad også et kollektivt problem, hvor løsningerne skal findes i fællesskab ude på arbejdspladserne.

De ni anbefalinger

1. Skab en fleksibel arbejdskultur

2. Match arbejdstider til menneskers forskellige døgnrytmer

3. Sæt fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø frem for på personer

4. Arbejd organisatorisk med forebyggelse og involvér dine medarbejdere

5. Etablér konkrete procedurer for tilbage-venden til arbejdet efter stresssygemeldinger

6. Lær at lede - prioritér arbejdsmiljøuddannelse for ledere

7. Styrk lederfællesskaber til fælles bedste

8. Vær opsøgende i din ledelse

9. Skab gode arbejdsvaner.


De ni anbefalinger bliver udfoldet med refleksionsspørgsmål og konkrete værktøjer i udgivelsen, der kan downloades her.