Privatansatte medlemmer af Forbundet Kultur og Information får mere og mere i løn. Faktisk er lønstigningerne de største, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus har hørt om lige nu.
Tekst Jo Brand
Er du medlem af Forbundet Kultur og Information og ansat i det private erhvervsliv, er det formentlig blevet en del sjovere for dig at tjekke lønkontoen i din netbank omkring den første i hver måned. I hvert fald har de privatansatte medlemmer oplevet den højeste lønstigning i mange år ifølge tal fra lønundersøgelsen på privatområdet fra september.
I gennemsnit har de privatansatte medlemmer fået en årlig lønstigning på 6,5 procent, og det er en del mere end den gennemsnitlige stigning, der generelt har været for akademikere ansat i det private. Den ligger ifølge cheføkonom i Akademikerne, Benn Gandløse Vestergaard, på mellem 3,5 og 4,5 procent. Ligesom stigningen er endnu større end den generelle gennemsnitlige lønudvikling i det private, der er på omkring 2,5 procent.
Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, der er lektor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, siger om stigningen for medlemmer af Forbundet Kultur og Information:
- Det er flot, meget flot endda. Det er jo dobbelt op på den generelle lønstigning og førende inden for det private. Det er i hvert fald den største stigning, jeg er opmærksom på, siger han og understreger, at der godt kan være nogle mindre grupper, der har fået mere, men at han bare ikke har hørt om dem.
Nogle af de andre grupper, der også ligger i top, er ifølge Akademikernes cheføkonom Benn Gandløse Vestergaard akademikere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer, der arbejder med den grønne eller digitale omstilling.
- Her ser man lønstigninger på omkring 5 procent. Det gælder også andre grupper, som spiller en rolle i de omstillinger, der foregår i øjeblikket. Derimod har akademikere med samfundsfaglig og humanistisk baggrund en lidt lavere lønudvikling. Den lave inflation for tiden indebærer dog, at langt de fleste akademikere har oplevet en betragtelig reallønsfremgang i det forgangne år, påpeger han.
Men hvorfor går det de privatsatte medlemmer af Forbundet Kultur og Information så godt?
- Stigningen siger mig, at de kan varetage nogle specialistfunktioner, der gør, at de er særligt eftertragtede, for det er ikke det generelle billede, siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus og fortæller, hvad der helt overordnet skal til, hvis man vil opleve store lønstigninger:
- Det handler om at have nogle kvalifikationer, der er efterspurgt i brancher, der ikke er pressede, og hvor der er vækst.
At være sådan en lidt isoleret og eksklusiv flok, kan godt give en enestående position i forholdt til det generelle lønperspektiv.Jørgen Stamhus
Chefjurist i Forbundet Kultur og Information Karin V. Madsen oplever også, at det er medlemmernes kompetencer, der har spillet en stor rolle for den generelle lønstigning.
- De har nogle specialkompetencer, som er efterspurgte, og som gør, at de nu ligger over gennemsnittet, hvilket de ikke plejer at gøre. Det kan for eksempel være kompetencer inden for Records Management, hvor vores medlemmer er med til at sikre, at der er styr på forretningskritisk dokumentation, eller det kan være kompetencer inden for håndtering af persondata. Så det handler jo i bund og grund om udbud og efterspørgsel, siger hun og påpeger ligesom Benn Gandløse Vestergaard, at eftersom prisudviklingen i samme periode har været på 0,5 procent, så er der også tale om pæne reallønsstigninger.
- Det er vigtigt at tage med. Det handler jo om at få mere ud af sine penge, og en høj lønstigning er ikke meget værd, hvis mad og husleje er steget tilsvarende.
En anden ting, man kan se ud af lønstatistikken fra Forbundet Kultur og Information, er, at der ofte er god økonomi i at skifte job. Således har de privatansatte medlemmer, der har skiftet job, fået en gennemsnitlig lønstigning på 13,7 procent.
- Det er i forbindelse med jobskifte, at man får de store lønstigninger. Det er dér, ens forhandlingsposition er bedst. Hvis først arbejdsgiveren har besluttet sig for, at de gerne vil have én, og man er nået til lønforhandling, så sidder pengene ofte lidt løst, forklarer Karin V. Madsen.
Ifølge statistikken er gennemsnitslønnen for et privatansat medlem 49.884 kroner, og det er inklusiv pension. Men gennemsnitslønnen dækker over en stor spredning, fortæller Karin V. Madsen.
- Der er store forskelle på lønningerne. Ansatte i medicinal- og konsulentvirksomheder ligger typisk 12-13.000 kroner højere om måneden end de lavest lønnede ansatte, som man finder i for eksempel mediebranchen og copyrightbureauer, siger hun og fortæller, at man ikke ser nogen stor forskel i lønnen hos mænd og kvinder.
- Som det er nu, har de privatansatte medlemmer, der er mænd, en gennemsnitsløn på 50.769 kroner, mens kvindernes er 49.820. Denne forskel er ikke stor nok til at sige, at vi skulle have et ligelønsproblem på det private arbejdsmarked, siger hun og fortæller, at tre ud af fire privatansatte medlemmer er kvinder.
Kort opsummeret kan man altså sige, at hvis man som medlem af Forbundet Kultur og Information gerne vil tjene flest mulig penge, behøver man ikke skænke sit køn mange tanker, til gengæld kan man med fordel tænke branche og efterspurgte specialkompetencer. Men er der andet?
- Man skal have en kandidatgrad. Vi ser stort set kun, at det private ansætter kandidater i dag, lyder det fra Karin V. Madsen.
Men kan den positive lønudvikling udvikling fortsætte? Ja, det mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus godt, at den kan.
- Hvis der er rift om de særlige kvalifikationer, så er der intet til hinder for, at man kan blive ved med at stige lønmæssigt, men måske vil virksomhederne med tiden have fokus på, at en enkelt gruppe kan være med til at presse lønnen op for andre grupper, og det er de jo ikke interesserede i, og så vil man nok begynde at være mere tilbageholdene. Men så vidt jeg vurderer, så er de privatansatte medlemmer af Forbundet Kultur og Information ikke en kæmpe gruppe, og at være sådan en lidt isoleret og eksklusiv flok, kan godt give en enestående position i forholdt til det generelle lønperspektiv, siger han.
Det er i forbindelse med jobskifte, at man får de store lønstigninger. Det er dér, ens forhandlingsposition er bedst.Karin V. Madsen
Tine Segel, formand i Forbundet Kultur og Information, ser mange perspektiver i de pæne lønstigninger til forbundets privatansatte medlemmer.
- Den positive lønudvikling i det private viser, at der er et stigende behov for det, vores medlemmer kan. Nemlig at være helt inde i kernen af virksomhedernes forretning og systemer med et særligt perspektiv på kvalitet og brugerinddragelse, hvilket i høj grad bidrager til virksomhedernes vækst og til at sikre overholdelse af de lovkrav indenfor datahåndtering, som virksomheder mødes af. Den positive lønudvikling viser, at vores medlemmer er eftertragtede specialister, siger formand Tine Segel.
- Vi har i forbundet arbejdet målrettet for at sikre kompetenceudvikling blandt vores medlemmer. Blandt andet har vi jo haft mere end 100 deltagere på vores miniuddannelser inden for Records Management, og der er ingen tvivl om, at det har givet nye karrieremuligheder for mange af deltagerne, og nu kan vi så se, at det også får betydning for den enkeltes løn. Det er yderst positivt, siger Tine Segel.
Samtidig ser hun muligheder for, at endnu flere medlemmer bliver ansat i det private, og for at forbundet kan være en attraktiv fagforening- og interesseorganisation for andre, der arbejder med håndtering af data og information. Det handler både om behovet for interessevaretagelse, organisering, netværksdannelse, jobmuligheder og kompetenceudvikling. Derfor vil Forbundet Kultur og Information opprioritere indsatsen for at synliggøre medlemmers kompetencer i forhold til det private arbejdsmarked.
- Det gør vi jo både, fordi vi kan se, at det er her, der er behov for medlemmernes kompetencer, og fordi vores medlemmer oplever, at det giver dem en højere løn.
• Videnstrukturering
• Medieovervågning
• Kvalitetssikring
• Undervisning
• Implementering af it-system
• Research
• Systemovervågning
• Informationssøgning
• Markedsanalyse
• Records Management
• Journalisering i ESDH
• It-arkitektur
Kilde: Forbundet Kultur og Informations undersøgelse af privatansatte medlemmer, 2019, de privatansatte blev bedt om at nævne de fem vigtigste opgaver.
Analytiske kompetencer 61%
Systematisering/strukturering 56%
Systemforståelse 52%
Brobygger mellem system og bruger 48%
Brugerforståelse 46%
Informationssøgning
(herunder kildekritik) 46%
Planlægning/koordinering 43%
Informationsarkitektur 39%
Metadata management 39%
Kommunikative kompetencer 38%
Kilde: Forbundet Kultur og Informations undersøgelse af privatansatte medlemmer, 2019
Lønstatistikken fra Forbundet Kultur og Information er fra september og baseret på lønoplysninger fra medlemmerne selv. Svarprocenten er på omkring 55 procent ifølge chefjurist Karin V. Madsen, der fortæller, at det er en statistisk tilfredsstillende svarprocent. Tallene fra Akademikerne er indsamlet blandt medlemsorganisationerne, og her varierer svarprocenterne, og nogle er ifølge cheføkonom i Akademikerne, Benn Gandløse Vestergaard, ret lave, hvilket vil sige, at der er en vis usikkerhed i forhold til, hvor præcise tallene er.
”Jeg sikrer valid research, kilder og data til konsulenterne”
”Mit fokus er på at få planlagt, hvordan visionerne bliver til handling, og så lukke de løse ender”
”Jeg sikrer, at alle manuelle processer bliver automatiseret”
”Jeg dokumenterer brug af data og laver impact-analyser, så vi ved, hvilke portaler der bliver påvirket, hvis vi ændrer i dataflow. Udviklerne synes, jeg er vildt irriterende, men nogle gange fanger jeg ting, de har overset”
Kommentarer fra Forbundet Kultur og Informations undersøgelse af privatansatte medlemmer, 2019
