Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Fag i formidling

80 førstesemester-studerende på Informations-studier på Institut for Kommunikation har gennem et halvt år arbejdet med nye formidlingsformer ud fra cases fra Ballerup og Lejre bibliotekerne. Perspektiv var med, da de studerende pitchede deres idéer og viste prototyperne frem.

Foto Sabrine Mønsted

Tekst og fotos Sabrine Mønsted

Casen fra Lejre Bibliotek lød:

Biblioteket på Lejre Station er genåbnet i april 2019, den gamle stationsbygning, hvor biblioteket har til huse, har gennemgået en større renovering, derfor: Hvilke formidlingsmæssige greb kan gøres, så den udvendige kommunikation på selve biblioteksbygningen og den omkringliggende stationsplads understøtter de aktiviteter, der allerede foregår?
Samt aktiverer perronen, så især pendlermålgruppen inddrages?

De primære målgrupper er: dagplejere og institutioner, freelanceren, skoleeleven, »den klassiske læser«, tilflytteren, turisten og ikke mindst pendleren.

En skærm vækker interesse

Foto Sabrine Mønsted

Idé:
Opsæt en stor skærm, hvor biblioteket er tydelig afsender. Skærmen skal have fire kategorier af indhold:

1. Dagens spørgsmål, som gør en nysgerrig: »Hvor mange tænder har en ræv?«. Spørgsmålet vises om morgenen, når pendlerne tager afsted, og svaret vises om eftermiddagen, når de kommer hjem.
2. Dagens refleksion med et budskab, man kan tænke over.
3. Lokale arrangementer.
4. Reklamer for biblioteket.

Feedback:
- Jeg kan lide idéen om en refleksion eller et spørgsmål om morgenen, det giver noget at snakke om på perronen, sagde leder af Lejre Bibliotek og Arkiv, Lunde Ljungberg.

- DSB har fokus på pendlerne, og hvad der gør det fordelagtigt at tage toget. Og refleksion taler ind i ro, og DSB’s motto »DSB - hvis tiden er vigtig«. Idéen taler ind i den »oplevelsesstation«, vi arbejder med, sagde specialkonsulent i DSB, Jeppe Erikstrup Møller.

 

Snup en bog fra pendler-reolen

Idé:
En reol med bokse med lys i og udvalgte bøger med forsiden udad, så man på perronen kan vælge en bog og låne den. Man trykker sit lånerkortnummer ind for at få boksen til at gå op.

Reolen hedder »Vores reol«, fordi den skal være et fælles samlingspunkt på stationen. Når bogen afleveres, skal det ske på biblioteket. På den måde får man også folk ind på biblioteket.

- Idéen er god og fungerer allerede i Glostrup, sagde Lunde Ljungberg.

 

Bogspor og dans

         

Idé:
En stor skærm på perronen viser også bogudvalget på biblioteket og for eksempel tal på, hvor mange bøger der er udlånt den dag.
Ved hjælp af nudging i form af tegnede spor fra perronen til biblioteket, der ligner bøger, skal pendlerne føres hen til biblioteket.
Bogsporene på selve perronen fungerer også som en opfordring til bevægelse, hvor der spilles musik, når man træder på dem. Det vil skabe bevægelse og fællesskab på perronen blandt de ventende togpassagerer.

Feedback:
- Alle taler om, at vi skal bevæge os mere, men jeg har stadig ikke set idéer til, hvordan vi kan gøre det, mens vi venter på toget, men her er en idé. Tjekket. Igen noget, der kan forbedre oplevelsen af at vente på toget. Og måske man skal køre den endnu længere ud, så bevægelserne også kaster lys op på væggen, eller at de kun virker, hvis flere gør det sammen, sagde Jeppe Erikstrup Møller.

 

Casen fra Ballerup Bibliotekerne lød:

Robotteknologien kan både understøtte den daglige drift, formidling over for borgerne og indgå i læringsforløb om ny teknologi. Robotteknologi er stadigvæk i en tidlig udviklingsfase generelt i de danske folkebiblioteker. Men der er ingen tvivl om, at det vil være en naturlig bestanddel af fremtidens opgaver og formidling.
Så hvordan kan man integrere robotteknologi i de danske folkebiblioteker, med fokuspunkter som formidling, læringsforløb og drift?

Event om teknologi

Idé:
Bibliotekerne skal være en arena for debat om teknologi, hvor borgerne kan møde ny teknologi, fordi der er en tendens til frygt, når man ikke ved, hvad teknologien er og kan. Konkret kunne biblioteket afholde events fire gange om året med præsentation og debat om ny teknologi. Konceptet skulle være uformelt med kaffe, kage og popcorn.

Målgruppe: Familier med store børn og unge over 20 år.

Feedback:
- Idéen med, at biblioteket skal være stedet, borgerne kan møde den nye teknologi, er oplagt, og jeg kan godt lide, at det er noget, vi gentager. En indgang til debatemnet kan være en aktuel sag som Red Barnet, der har været ude med sager om børn, der er blevet narret på nettet, sagde Thomas Sture Rasmussen.

- Jeg kan lide idéen om at skabe samtaler om teknologien, men jeg tror, at det er svært at få unge på 16 år til at komme på biblioteket for at se på teknologi med deres forældre, sagde postdoc Eva Pina Myrczik fra Institut for Kommunikation.

 

App med boganbefalinger til unge

Idé:
En app til unge med boganbefalinger for at få flere unge til at læse, da kun otte procent af de 16-19-årige læser dagligt. Det kan lokke flere af dem på biblioteket, fordi de skal hente de fysiske bøger. 35 procent af de køb, der sker på Amazon, er på baggrund af anbefalinger. Det vil vi gerne efterligne, men vi vil ikke bruge deres personlige data. I stedet skal det være gennem brugerinddragelse, for eksempel med anmeldelser af bøger, ved at de liker bøgerne eller giver dem stjerner, så der bliver skabt et slags community i appen som på sociale medier.

Målgruppe: 12-17-årige.

Feedback:
- Fedt, at I har fokus på de unge, og at I har defineret et problem og arbejder med trenden om igen at promovere de fysiske bøger blandt unge, sagde Eva Pina Myrczik.

- Idéen er god, men grunden til, at Amazon og Netflixs anbefalinger fungerer så godt, er netop brugen af persondata. Desuden er en målgruppe fra 12 til 17 år et stort spænd, sagde digital leder i Ballerup Michael Anker.

 

Robot som bog-anbefaler

 

 

 

 

 

 

 

Idé:
Brug robotten Pepper til at anbefale nye bøger til brugerne. Når de afleverer en bog, de kunne lide, scannede de
forsiden, og Pepper kom med 10 nye bud på titler, der kunne appellere til dem.
Den er sjovere end en scanningsmaskine og vil give opmærksomhed til samlingen uden at tage opmærksomhed
fra de andre ting i biblioteket.

Målgruppe: Alle, men appellerer måske mest til de yngre brugere. Den viser også borgerne, at vi ikke skal være bange for robotter.

Feedback:
- Det kunne godt være en idé, især i den ubemandede åbningstid, hvis de ikke var så dyre, sagde Michael Anker. Og interessant, hvis udviklingen med tiden gør, at læseanbefalinger også kan handle om stemninger og setting i bogen – den såkaldte appelfaktor – og at man kan få en dialog med robotten eller trykke sig frem til en indsnævring af det, man kan lide.

- Og fint at få en samtale i gang om, hvad robotter kan og ikke kan. Og at de ikke er så farlige endda, sagde bibliotekar og udvikler Thomas Sture Rasmussen.