Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

”Vi var allerede digitale, da corona lukkede Danmark”

Da Danmark i foråret blev lukket ned på grund af covid-19, var digital undervisning for mange undervisere ukendt land. Men for informationsspecialisterne på Københavns Universitet tog omstillingen til ren digital undervisning kun 14 dage. De var sådan set klar.

To personer sidder foran en computerskærm
Arkivfoto Jakob Boserup

Tekst Anette Lerche

Blended Learning er en undervisningsmetode, hvor man blander digital og fysisk undervisning. Det kan være digitale øvelser, som kombineres med efterfølgende klasserumsundervisning, og er en metode, som universitetsbibliotekerne har brugt i undervisningen i informationskompetencer før corona. Netop de gode erfaringer med at blande undervisningsmetoder og udnytte de digitale muligheder gjorde, at universitetsbibliotekerne var blandt dem, der var hurtigst til at gribe de digitale muligheder under coronanedlukningen.
Bonnie Ranvild Frisendahl, der er uddannet cand.scient.bibl. og afdelingsleder på KUB Frederiksberg (Natur- og Biovidenskab) og KUB Nord (Natur- og Sundhedsvidenskab), kalder det et kvantespring.
- Hvis man skal nævne den ene ting, corona har været god for, så er det digitaliseringen af undervisningen. Bibliotekernes undervisning har taget et kvantespring på området, siger hun.
Hun husker især nedlukningen for medarbejdernes mod.
- Det, der slog mig mest, var den enorme parathed og det store mod. Folk kastede sig bare ud i det. En af mine kolleger havde 200 studerende igennem onlineundervisning på én dag – i mindre hold selvfølgelig. Og kollegerne var super seje og delte deres erfaringer fra både de gode og de svære episoder. For eksempel oplevede en kollega at undervise et hold på 20 medicinstuderende, der nægtede at slå kameraet til, og det gør undervisningen ret vanskelig, siger Bonnie Ranvild Frisendahl.

Digital didaktik

- På bibliotekerne har vi længe undervist i informationskompetencer og arbejdet med digitale metoder, fordi vi var først på digitaliseringsbølgen. Men at blive god på dette område handler ikke kun om at gøre undervisningsindholdet digitalt. Det er lige så meget et spørgsmål om at bringe digitale pædagogiske og didaktiske metoder i spil.
Netop pædagogiske og didaktiske kompetencer er ikke en del af uddannelsen som cand.scient.bibl., selvom Bonnie Ranvild Frisendahl meget gerne så det. I stedet er det blevet en vigtig del medarbejdernes kompetenceforløb efter deres uddannelse, fordi mange skal kunne undervise som en del af deres arbejdsopgaver.
- Alle medarbejdere, der skal undervise eller præsentere noget i en forsamling, bliver sendt på et kompetenceudviklingsforløb, vi kalder »Bliv en bedre formidler«. Her bliver de klædt på med didaktiske metoder, og det gav en enorm parathed i organisationen, da corona ramte. Inden for 14 dage havde vi gjort al vores undervisning digital.
I organisationen var man bevidst om, at når undervisningen bliver ren digital, skal man gennemtænke sin forberedelse og interaktion med de studerende på ny. Man kan eksempelvis ikke afkode folks kropsprog på samme måde som i et fysisk klasselokale.
- Du skal kunne fornemme, om de studerende er med eller stempler ud. Før corona foregik den digitale del af undervisningen normalt asynkront. Først forbereder de studerende noget digitalt eller laver digitale øvelser efter klasseundervisningen, men nu skulle det foregå synkront, og det skulle vi også udvikle på, siger Bonnie Ranvild Frisendahl, der blandt andet fremhæer, at der var stort fokus på, hvordan man aktiverer de studerende og stiller spørgsmål, der fungerer i et digitalt univers. Desuden udviklede man et kompetenceforløb, så medarbejderne blev certificeret i onlineundervisning og fik værktøjerne til at gå fra fysisk til digital undervisning.

Der kom en langt større bevågenhed om, at bibliotekerne står for en meget central service for uddannelserne.

Studerende savnede studiemiljøet

De studerendes evaluering af informationsspecialisternes undervisning viser, at tilfredshedsgraden er uændret under corona. Det er altså lykkedes at gå fra fysisk til digital undervisning uden, at det er gået ud over kvaliteten. De studerende savnede dog de fysiske studiemiljøer og bibliotekets fysiske samlinger, men var tilfredse med, at bibliotekernes services fortsatte i ren digital form.
- Vi har fået en masse erfaring fra nedlukningen, og vi er jo desværre stadig ret meget i coronasuppen, fordi den jo fortsat definerer, hvad vi kan og ikke kan. Eksempelvis fungerer en service som »Bestil en informationsspecialist« ret godt digitalt, mens workshopformatet er sværere at omsætte til digitalt, ligesom den vejledning, vi tilbyder i vores datalab-værksteder, er svær at gøre digital, fordi man arbejder med store mængder data, der er svære at dele på en skærm, siger Bonnie Ranvild Frisendahl.
Også tiltag som Datasprint, der er to-dages-arrangementer, hvor studerende, professorer og andre interesserede arbejder med data inden for et bestemt emne og nørder i at løse opgaver, eksempelvis visualisere eller analysere data, er svære at gøre digitale.
- Her er der brug for, at man kan brainstorme og udvikle sammen, og det er svært at etablere den nødvendige relation mellem deltagerne, hvis arrangementet er digitalt.

Stor bevågenhed

Undervejs i corona var det tydeligt, at for især studerende fra fakulteter, hvor man var afhængig af danske kilder, var den manglende adgang til de fysiske samlinger et problem. Universitetet spurgte ud på Instagram, hvad de studerende savnede mest, og her lå biblioteket meget højt på listen. Undervejs i coronanedlukningen fik biblioteket da også lov til at levere en pdf-service, så studerende kunne få pdf-kopier af de kapitler, de manglede til deres opgaver.
- Der kom en langt større bevågenhed om, at bibliotekerne står for en meget central service for uddannelserne, siger Bonnie Ranvild Frisendahl, der håber, at det fører til, at bibliotekerne bliver indlejret i flere uddannelser end i dag.