Vi skal tro mere på os selv som fag, mener KI’s nye næstformand Daniel Ackey, der i oktober 2020 afløste Jette Fugl på næstformandsposten.
Tekst Anette Lerche
Hvad gør Forbundet Kultur og Information (KI) til noget særligt?
- Vi er et lille forbund med kort afstand fra det enkelte medlem til formand, hovedbestyrelse og sekretariat. KI har medlemmer, der arbejder med eksempelvis dokumenthåndtering, formidling af kultur og medlemmer, der står med hardcore data-mining. Vi er spredt ud på forskellige opgaver og specialer, men ikke flere, end vi har kendskab til, og derfor kan vi som forbund levere en høj service. Vi kender vores medlemmers arbejdssituation og er mere specialiserede end større organisationer. Jeg oplever det på min egen arbejdsplads, hvor kolleger, der er medlem af større faglige organisationer, går til mig, fordi vi som forbund ved mere om arbejdsopgaverne og udfordringerne, end de store forbund gør. Og vi kan blive endnu bedre i takt med, at vi går fra at fokusere på uddannelsesbaggrund til arbejdssituation og arbejdsopgaver. Dér har vi en kæmpe fordel i forhold til større organisationer.
Hvorfor er KI vigtigt for det enkelte medlem?
- Det er vigtigt for medlemmerne at have en fagforening, der forstår deres virkelighed. Både i forhold til relevante arrangementer og uddannelser, i forhold til rådgivningen og i forhold til at vise mulighederne inden for faget både i vores kommunikation og i vores rådgivning. Og så er det vigtigt, at medlemmerne har en organisation, der taler deres fag, hvilket vi skal blive bedre til. Vi skal fortælle, hvad vores medlemmer laver, fordi mange oplever at blive udfordret på deres faglighed både af ledelsen og andre faggrupper. Vi skal vende fokus fra vores uddannelse til, hvad vi laver, og hvordan vores fag har udviklet sig. For vores fag udvikler sig hele tiden, og det skal vi fortælle.
Hvorfor er KI vigtigt set med samfundets briller?
- KI’erne løser en vigtig samfundsopgave. I en tid med fake news og stigende datamængder er vores faglighed afgørende. KI’ere kan organisere viden og data på en etisk korrekt måde, og som fag er vi objektive, saglige og kildekritiske. Derfor har vi en særlig samfundsposition i det nye »videns-« eller måske snarere »datasamfund«. Vi lader os ikke besnære af de nye måder at bruge data på. Vi har en lang faglig historie for, hvordan man arbejder med data og information på en korrekt måde, mens andre fag måske er mere fascinerede af mulighederne for at indsamle data og bruge dem, men glemmer den dataetiske vinkel. Vores medlemmer har kompetencerne til at løse vigtige og afgørende samfundsopgaver, og det skal forbundet fortælle, for ellers bliver det måske usynligt.
- En anden del af fortællingen om, hvorfor KI’erne er vigtige, handler om bibliotekerne. At det, at alle har lige adgang til viden og hjælp, er afgørende for et samfund, der vil mindske ulighed.
På grund af biblioteksloven, har vi nok taget det som en selvfølge, at folk forstod værdien af de opgaver, vi løste, men det gør de kun, hvis vi bliver bedre til at fortælle, hvad vi kan.
Hvorfor er du fagligt aktiv?
- Begge mine forældre har arbejdet i bibliotekssektoren og været fagligt aktive, så det lå lidt i kortene. Jeg har altid syntes, at faget var spændende, men jeg havde tidligere et billede af, at det krævede mange års erfaring, før man kunne blive aktiv i forbundets bestyrelse. Men da jeg blev opfordret til at stille op til forbundets hovedbestyrelse for nogle år siden, tænkte jeg, at det kunne være spændende, og heldigvis blev jeg valgt. Det er fantastisk at kunne nørde i sin egen faglighed.
Hvorfor ville du gerne være næstformand?
- Det var en mulighed for at komme endnu mere ind i det politis-ke arbejde og tale endnu mere for faget, så den chance greb jeg.
Hvad er dine tre mærkesager?
- KI skal blive bedre til at fortælle om de fede ting, vi laver i vores fag, og vise, hvor vigtige vi er. Specielt i forhold til den nye datadagsorden skal vi være skarpere og vise, hvordan vores fag kan bidrage.
- Min anden mærkesag er, at vi skal blive bedre til at tale om vores arbejdsopgaver for at synliggøre vores værdi, i stedet for som tidligere at tænke på os selv som en grundsten i samfundet, der ikke behøver at legitimere sig. På grund af biblioteksloven, har vi nok taget det som en selvfølge, at folk forstod værdien af de opgaver, vi løste, men det gør de kun, hvis vi bliver bedre til at fortælle, hvad vi kan.
- Min tredje mærkesag er, at vi skal have fortalt nye kolleger fra andre faggrupper, hvor meget de får ud af at være i vores fællesskab. Vi har en masse at tilbyde, og som fag skal vi lukke andre faggrupper ind. Nogle kan måske være lidt bekymrede for, om det vil udvande vores fag, men det er jeg ikke. Som fag skal vi tro på os selv og være stolte af den forskel, vi gør. Eksempelvis taler vi slet ikke nok om værdien af at yde en god service. Det har været undervurderet i for mange år.
Hvor vil du gerne gøre en synlig forskel som næstformand?
- Jeg afløser Jette Fugl som næstformand, og hun var meget aktiv, og det eksempel vil jeg følge. En næstformand er ikke bare en stedfortræder, men en aktiv stemme i forbundet og i debatten om faget.
Hvad er dine visioner for KI?
- Vi skal være en stærkere stemme i den offentlige debat. Vi står med et godt udgangspunkt, hvor vi lige har fået et nyt navn, og i vedtægterne er opgaven som interessevaretager blevet opprioriteret, og det betyder, at vi nu skal være mere synlige på fagets vegne.
Navn: Daniel Ackey
Stilling: Specialkonsulent ved Københavns Kommunes Biblioteker. Arbejder som webredaktør med opgaver inden for udvikling og drift af it-systemer.
Uddannelse: Bachelor i informationsvidenskab fra biblioteksskolen i 2007. Cand.it. i E-business fra IT-Universitetet i København i 2009.
Karriere: I 2010 ansat som webredaktør på Gentofte Hovedbibliotek, dernæst ansat i Københavns Kommunes Biblioteker i 2015.
Tillidsposter i KI: Bestyrelsesformand, Faggruppen IT og Data, Medlem af forretningsudvalget siden 2019, samt KI’s repræsentant i Broen til fremtidens styregruppe siden 2019.
Privat
Bor på Nørrebro med Marie, der er informationsspecialist på Det Kgl. Bibliotek. Sammen har de sønnen Jens på næsten 5 år.
Favoritbibliotek: Mit lokale bibliotek på Nørrebro, de har udover et nyt flot bibliotek også været gode til at lave samarbejder lokalt, så der altid er en god stemning, og brugerne hjælper hinanden. Det flotteste bibliotek, jeg har besøgt, er dog Statssalen på Nationalbiblioteket i Wien. Det var imponerende smukt.
Favoritbog: Jeg har to – den ene er Halfdan Rasmussens Lange Peter Madsen, som jeg har fundet en første udgave af for nyligt. Den fik jeg selv læst højt som barn, og nu er det yndlingsoplæsningsbogen hos os. Men ellers er jeg en blanding af skøn- og faglitteratur og ikke typen, der vender tilbage til den samme bog to gange. Skal jeg fremhæve en bog lige nu, er det Stasiland af Anna Funder. Jeg er fascineret af DDR, Berlin og byens mærkelige historie.
Favoritserie: The West Wing. Den har jeg set mange gange. Det politiske magtspil er fascinerende.