Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 09/2020.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
Arbejdet med forberedelserne til OK21 skrider fortsat fremad, og i øjeblikket arbejdes der på de indre linjer, inden mødet med arbejdsgiverne indledes i december, og de konkrete forhandlinger sættes i gang i starten af de nye år. Vi kan i forbundet konstatere, at en stor del af vores krav er gået videre internt i Akademikerne, og det tolker jeg både som, at vi har fælles dagsordener med mange andre organisationer, og at der er en forståelse for nogle af vores specielle krav. Nu skal kravene så videre i forhandlingssystemet med kravsudtagelse i CFU (Det centrale forhandlingsudvalg for stat) og Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område, inden vi går til arbejdsgivernes bord.
Jeg har tidligere skrevet, at vi i denne overenskomst har skruet forventningerne til de økonomiske resultater ned på grund af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den pandemi, vi befinder os i. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi kan se frem til forhandlinger om forholdsvis små beløb, men det kan omvendt potentielt give plads til, at vi tager fat om andre vigtige tiltag omkring bæredygtige arbejdsliv, som dels kan trække på erfaringer (både de gode og mindre gode) fra den tid, vi lever i. Men også tankerne om »Frit Valgs-aftale«, hvor vi kan skæve til de private overenskomster, er noget af det, vi arbejder med. Måske den tid, vi lever i, også kan give anledning til, at vi tager fat om nogle andre store temaer, som gælder globalt, men hvor vi lokalt i Danmark også er og skal i gang med store forandringer. Nemlig den grønne omstilling og arbejdet med FN’s Verdensmål generelt.
For selvom debatten om den grønne omstilling og klima ikke er ny, er det stadig nyt, at vi kan tænke det ind i overenskomstsystemet.
I udvekslingen af krav blandt organisationer kan vi se, at en del organisationer har stillet krav, der vedrører klima og en grøn dagsorden, så også arbejdspladserne kan bidrage til den grønne omstilling. Det bakker vi naturligvis op om fra vores side, uanset at der i vores interne kravproces ikke er indkommet konkrete krav om dette. For selvom debatten om den grønne omstilling og klima ikke er ny, er det stadig nyt, at vi kan tænke det ind i overenskomstsystemet. Men selvfølgelig kan og skal vi tænke i de baner, for meldingerne fra FN’s Klimapanel er alvorlige, og der er sat en målsætning i Danmark på at nå 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.
Der er mange områder at tage fat på denne store dagsorden på, men i første omgang kan vi se på arbejdspladsstrukturerne og medarbejderinddragelsen i den grønne omstilling, og i Broen til Fremtiden, hvor vi som forbund er engageret, arbejder man også med tanker om en grøn APV, hvor man ser på for eksempel organisationens CO2-regnskab, politik for transport og rejse, energieffektiviseringer, drift og byggeri – og skaber en fælles bevidsthed på arbejdspladsen om, hvordan man som ledelse og medarbejdere kan skabe handling til gavn for klimaet.
Arbejdet med klima og FN’s Verdensmål, kan jeg se, fylder i bibliotekernes strategier, både folkebibliotek, fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Mange af jer er i gang med at arbejde med forståelsen og udbredelsen, og derfor er det på tide, at vi som forbund tænker i, hvordan vi kan bidrage. Verdensmålene er naturlige at tænke ind i overenskomsten, tænk blot på, hvordan de adresserer lighed, ligestilling, trivsel, arbejdsforhold med mere. Alt sammen noget, som fagforeninger historisk har været med til at skabe løsninger for. Klimaindsatsen er et af verdensmålene, og også her bør vi kunne tage medansvar mellem arbejdsmarkedets parter og dermed sikre handling og den nødvendige forandring.
