Udlån af plantefrø, surdej, værktøj og strikkepinde er ifølge nyuddannede cand.scient.bibl. og forfatter Anna Arendse Thorsen lige så høj grad en del af bibliotekernes formål som bogudlån.
Man kan næsten høre gispet fra kulturpersoner og mediefolk, der gennem tiden (også i disse spalter) har kaldt bibliotekets udvikling for »tivolisering« eller »et desperat forsøg på at overleve«, når de hører, at der er (flere og flere) biblioteker, der udlåner surdej, plantefrø, kjoler, bageforme, værktøj, badebolde eller strikkepinde. Men ifølge den nyslåede cand.scient.bibl. Anna Arendse Thorsen er det præcis det, bibliotekerne skal - udlåne alt mellem himmel og jord. Dog med den væsentlige pointe, at de samtidig skal være platform for erfaringsudveksling og fællesskaber. Hun kommer med sit bud på, hvordan bibliotekerne kan få fingre i erfaringerne og låne dem videre, og har udviklet en model for »udlån af erfaringer« og samskabelse, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nordic Journal of Library and Information Studies i artiklen »Udlån af erfaringer - alternative udlånsservices og samskabelse på biblioteket«, som hun har arbejdet med sideløbende med studierne på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
I Danmark bliver der eksperimenteret på flere biblioteker med udlån af mange forskellige ting (se listen side 31). I artiklen har Anna Arendse Thorsen udvalgt to; FrøLab med udlån af plantefrø i Valby Bibliotek og udlån af surdej i Risskov Bibliotek.
FrøLab bestod af et kartoteksskab i biblioteket med plantefrø i små kuverter, så brugerne kunne samle de frø, de ville dyrke, hvis de oplyste navn og e-mail og gerne kom tilbage med frø fra deres nye planter og noterede deres erfaringer med dyrkning på kuverterne. I casen med udlån af surdej delte brugerne deres opskrifter og erfaringer med dejen og bagning.
- De her eksperimenter viser, at der opstår spontane fællesskaber, og folk er mere tilbøjelige til at henvende sig til hinanden, når de låner noget, der kalder på en aktivitet. Det samme viser amerikanske undersøgelser, hvor biblioteker i mange år har haft udlån af for eksempel værktøj. Der opstår et socialt aspekt af udlånet, forklarer Anna Arendse Thorsen.
I de to danske cases er det en udvidelse af den fysiske samling, og det er en lokal, fysisk erfaringsudveksling på biblioteket, men hendes idé er, at erfaringsudvekslingen også skal være digital og nå længere ud end det enkelte bibliotek.
- Brugerne på bibliotek.dk skal kunne få andre brugeres erfaringer om alt fra planter, bagning og strikning til byggeprojekter. Vi vil gerne have personlige anbefalinger og råd (det er derfor, folk følger influencere), siger Anna Arendse Thorsen, hvis tanker er, at hvis du klikker ind for at reservere en fisketang eller en værktøjskasse på dit lokale bibliotek, kommer der brugergenererede tips frem i stil med de anmeldelser, der er på litteratursiden, når du søger på en bog.
Amerikanske:
Kageforme (Charles County Library, Maryland),
Legetøj (Cuyahoga County Public Library, Ohio),
Teleskoper (Ann Arbor Public Library, Michigan)
Fiskestænger (The Honeoye Public Library, New York)
Cykler (Athens Public Library, Ohio).
Mange biblioteker i USA har værktøjsudlån fx Berkeley Public Library’s Tool Lending Library
Europæiske:
Holland, udlån af kunstværker
(University Library, Vrijhof)
England, udlån af bærbare computere (Newcastle University,
Newcastle upon Tyne),
Sverige, tøjudlåns-biblioteker
Norge, udlån af symaskiner.
Danske:
Robotstøvsugere, skruelågsåbnere, karkludsvridere - Køge Bibliotek
Krykker og kørestole - Hornslet Bibliotek
Frisbee’er, badebolde og fiskenet - Københavns Strandbibliotek,
Amager Strand
Maker-kasser, blandt andet én med udstyr til at bygge sin egen synthesizer - Nørrebro Bibliotek.
»Bæredygtighedskits« - Odense Bibliotek
Kilde: Anna Arendse Thorsen
For Anna Arendse Thorsen er det en måde at revitalisere bibliotekerne på og gøre dem til en endnu større del af bevægelsen mod et bæredygtigt samfund - hertil kan du lægge begreber som lighed og ensomhed, mener hun.
I Odense kan man for eksempel låne et børnefødselsdagskit, hvilket ifølge Anna Arendse Thorsen kan hjælpe familier, der ikke har så mange ressourcer. Anna Arendse Thorsen mener, vi skal gøre op med sondringen mellem den materielle og den sociale del af biblioteket. Udlån af andre ting end de gængse materialer og fællesskaberne omkring det er netop en måde at integrere de to dele i hinanden på.
- Bibliotekerne gør det jo i forvejen med bog-, læse- og filmklubber, hvor bibliotekarerne skaber fællesskaber og erfaringsudveksling om materialerne, så det ligger lige for at udvide den »gesjæft«. Vi ser også flere og flere private og kommercielle bæredygtige tiltag såsom delebiler, delecykler, deletøj og så videre. Og her har vi en »offentligejet skabelon« - et biblioteksvæsen og et bibliotekssystem (bibliotek.dk), hvor vi kan putte indhold i og skabe fællesskaber, siger Anna Arendse Thorsen, der ikke køber argumentet om det konkurrenceforvridende i for eksempel udlån af værktøj.
- Bibliotekerne udkonkurrerer ikke Silvan. En ældre, mandlig lektor på universitetet sagde, mens jeg skrev mit artikel at »han ikke kunne drømme om at låne en boremaskine på biblioteket«, hvortil jeg måtte svare, at han heller ikke var målgruppen, men at en 18-årig, der lige er flyttet hjemmefra og måske ikke kender nogen med en boremaskine, kan have stor glæde af det. Der er lighedsaspektet igen, siger Anna Arendse Thorsen og tilføjer:
- Vi er sociale væsener og vil gerne vide, hvad andre laver, hvordan de gør det og eventuelt være med i et fællesskab om det, og det kan bibliotekerne hjælpe med, så bekæmpelse af ensomhed kan også være et incitament til initiativer, der samler folk om interesser.
Bibliotekerne udkonkurrerer ikke Silvan.Anna Arendse Thorsen
To kritikpunkter, som høres i debatten, når bibliotekerne eksperimenterer med udlån af ting, er:
Et: økonomi. Det koster penge at udlåne ting, de skal indkøbes og vedligeholdes, ergo går det fra noget andet i bibliotekerne.
To: det udvander bibliotekarernes faglighed at skulle lange bageforme over skranken og kan fjerne fokus fra bøger og læsning. Anne Arendse Thorsen svarer på det sidste først.
Bibliotekarer er allerede eksperter i at facilitere møder mellem mennesker. De skal ikke være eksperter i at bage, plante og sy, som de er specialiseret i litteratur, men vi har et biblioteksvæsen med en unik infrastruktur, der kan bruges til at skabe fællesskaber og dele erfaringer. Hvorfor ikke udnytte det til andet end litteratur i bæredygtigheden og deleøkonomiens navn?, siger hun.
- Desuden har vi som samfund brug for flere unge, der finder interesse i det håndværksmæssige og i at skabe noget fysisk, så det giver mening, at man også kan låne ting på biblioteket, der kan sætte gang i de processer, siger hun.
I forhold til økonomien erkender hun, at behovet for prioriteringer er allestedsnærværende i bibliotekerne og kan sætte en begrænsning for, hvad der skal udlånes.
- Men et biblioteksvæsen med en presset økonomi med færre ansatte gør også, at vi skal udvikle biblioteker, hvor brugerne i højere grad bruger hinanden. Vi har brug for interaktion med andre.
