Biblioteket er indbegrebet af deleøkonomi

Tekst Sabrine Mønsted 

I 2015 fik Odense Bibliotekerne 461.000 kroner af Den Grønne Pulje til en bæredygtig projektidé – at udvide bibliotekets samling med genbrugskits. Det blev til 25 typer af kits, som består af kasser med genstande suppleret med litteratur og tidsskrifter. Kasserne er delt ind i temaer såsom fiskekassen, festkassen, udklædningskassen, innovationskassen og så videre (se boks). Inspirationen kom blandt andet fra det svenske Garage og canadiske biblioteker, der udlåner værktøj. Noget, man også afprøvede i København Kommunes Biblioteker på det tidspunkt.
- Biblioteket er indbegrebet af deleøkonomi og også Danmarks ældste deleøkonomi, så det er nærliggende at udvide samlingen med andre ting end bøger, musik og film, siger Nina Thorsted Petersen, specialkonsulent i Odense Bibliotekerne og leder på projektet i 2015. Et projekt, der hurtigt kom i drift, men også hurtigt kom i stormvejr.

Konkurrenceforvridende?

»Konkurrenceforvridende« kaldte daværende undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance udlånet. Og det endte med en sag anlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Ankestyrelsen, der dog afviste sagen med den begrundelse, at pengene til indkøb af de 25 typer af kits var projekt- og puljepenge og ikke fra bibliotekets budget altså kommunale skattekroner. Men sagen betød, at Odense Bibliotekerne dengang besluttede ikke at købe nye genstande til de kits, når de blev slidt ned. Det var et projekt, der måtte leve, så længe det kunne.
- Men de har holdt i fem år nu, for vi havde også købt reservedele dengang, men når de er slidt ned, bliver kasserne udfaset, og de enkelte brugbare dele vil selvfølgelig blive brugt af biblioteket på andre måder, siger Nina Thorsted Petersen og understreger, at idéen jo stadig er rigtig god og sympatisk.
- Klima, bæredygtighed og deleøkonomi er langt højere på dagsordenen i dag end for bare fem år siden, og mange biblioteker arbejder med FN’s verdensmål, hvor konceptet passer godt ind, så hvis vi skal noget lignende igen, skal det tale ind i den dagsorden, siger hun. Hun mener på ingen måde, at genbrugskasserne er konkurrenceforvridende, heller ikke hvis alle 98 kommuner greb idéen og havde 25 genbrugskits hver til udlån.
- Tværtimod har lånerne af kasserne fortalt, at kasserne ofte har været en før-købs-test, så man lånte et bagesæt eller fiskegrej, før man selv investerede i det. Og vi har fokuseret på samarbejde med lokale forhandlere og socioøkonomiske virksomheder i vores indkøb.

Tilføjet læring

Nogle af de overvejelser, projektgruppen i Odense gjorde, var, hvordan de kunne få læring ind i udlån af genstande. De besluttede, at kasserne også skulle indeholde noget fra den klassiske samling.
- Vi ville lave »læringspakker«, så det ikke kun var genstande, man lånte. Det har så også betydet, at kasserne har været sværere at transportere, og at vi ikke kan sende dem på tværs af kommunegrænsen.
Det har måske også været grunden til, at udlånet ikke, ifølge Nina Thorsen Petersen, står mål med de arbejdstimer, kasserne kræver.
- Det kræver en ekstra indsats at markedsføre genstande, fordi det er noget andet end det, folk kender biblioteket for. Desuden håndterer vi dem som andre materialer, så der er en fagreferent tilknyttet og en del praktisk arbejde med dem.