Gå til sidens indhold

Metadata, open source og sociale medier

Nordic Archive and Research Conference foregik i 2019 i Helsinki den 24.-25. oktober. Konferencen besøges primært af bibliotekarer ansat på mediearbejdspladser, men også enkelte journalister deltager. Konferencen havde i år fokus på metadata, open source og sociale medier. Forskningsbibliotekar fra Syddansk Universitetsbibliotek Lotte Thing Rasmussen inviterer Perspektivs læsere på en rundtur i konferencens highlights.

Vragdele fra flyulykken i 2014, hvor 298 mennesker omkom. Foto Ritzau/Scanpix

Tekst Lotte Thing Rasmussen, forskningsbibliotekar Syddansk Universitetsbibliotek

Sociale medier i research

Oplægget Recording war – social media in conflicts af Veli-Pekka Kivimäki var som at følge en medrivende krimiserie. Veli-Pekka Kivimäki (VP) analyserer begivenheder og konflikter ved hjælp af sociale medier. Ifølge Pew Research Center har 67 procent af verdens befolkning i dag en mobiltelefon. Verden har aldrig været mere transparent. Der er kameraer alle vegne, og hvert minut uploades 400 timers video til YouTube. Konflikter og store begivenheder dokumenteres live, og det giver et stort analyse- og dokumentationsgrundlag. Tænk for eksempel på det arabiske forår i 2010-11, hvor sociale medier for første gang for alvor blev en del af konfliktdækninger.

VP er tilknyttet nonprofitorganisationen Bellingcat, som, med VP’s egne ord, er »…for and by citizen investigative journalists«. Et af Bellingcat-projekterne var flyet MH17, der forsvandt over Ukraine i 2014. Med et stort puslespil af billeder og videoer af militærkonvoj, vragdele, nummerplader med mere postet på Facebook af øjenvidner i Ukraine samt de (sandsynligvis) involverede russiske soldater selv(!), geotagging, Wikimaps, Google Street View, Google Earth Pro, Reverse Image Search og meget mere, kunne Bellingcat-holdet faktisk dokumentere utroligt detaljeret, hvor i Rusland konvojen var startet fra, hele ruten, hvilken brigade det var, affyringssted og -tidspunkt samt ruten både ud og retur, på returruten nu med et manglende missil. Efter denne dækning er det ikke tilladt for russiske soldater at poste på sociale medier – folkene bag Bellingcat kalder det »the Bellingcat Law«.

Digital Open Source Investigation er et interessant krydsfelt mellem metoder fra forskning og journalistik, sort bælte i digitale teknikker samt borgerjournalistik og crowdsourcing. Se mere om denne og flere andre sager på bellingcatfilm.com, bellingcat.com samt deres YouTube-kanal.

Bellingcat bedriver undersøgende journalistik, som udføres af både journalister, forskere og borgere. De er specialiseret i at faktatjekke, og udover spændende medieprodukter publicerer de også guides til deres forskellige søge-, dataindsamlings og -behandlings- samt faktatjekteknikker.

Finsk sproglir

Det mest nuttede biblioteksrelaterede finske ord, vi stødte på: Hyllytys = hyldepleje.
Nogle gange er finsk ret enkelt (og nærmest fynsk): Bussikuski = buschauffør.
Mest kendte finske ord: Sauna.
Længste finske ord: epäjärjestelmällistyttämättömyydelläänsäkäänköhän = ikke engang igennem hendes mangel på organisation,
skulle man tro.


Næste gang Nordic Archive and Research Conference trommer sammen er i Stockholm,
september 2021.

GoogleGoogleGoogle

Konferencens mest indholdskoncentrerede oplæg blev leveret af Laurens Vreekamp fra Google News Lab, som lirede smarte Google Tools af. Se for eksempel newsinitiative.withgoogle.com for Googles samarbejde med journalister. Her er der blandt andet en række tools, der understøtter journalistisk formidling og storytelling generelt, se newsinitiative.withgoogle.com/training/tools. Google News Initiative har desuden udgivet bogen The Data Journalism Handbook 2: Towards a Critical Data Practice i samarbejde med European Journalism Centre. Der er gode datavisualiseringsmuligheder på datagifmaker.withgoogle.com og flourish.studio, som for eksempel både studerende og forskere kan have god brug af, når viden skal formidles. Et eksempel, vi sikkert alle stadig kan huske, er Saxos enkelt formidlende »Sådan læser danskerne 2018«.

trends.google.com kan man se, hvad folk i hele verden søger på – for eksempel kan jeg hurtigt lave en visualisering over, hvor mange gange der i Danmark er søgt på henholdsvis »fastelavn« og »halloween« det seneste år, eller de sidste fem år (gæt hvilket søgeord, der vinder her – eller prøv selv).

Øvrige gode eksempler på datavisualisering er pudding.cool, som laver »visuelle essays,« og Federica Fragapane, som er en prisbelønnet Information Designer, se behance.net/FedericaFragapane. Et godt, gratis online værktøj med masser af templates er datawrapper.de, og Andy Kirk, datavisualiseringsekspert, har muligvis verdens største samling af ressourcer til datavisualisering lige her.

Langt størstedelen af det, vi fik præsenteret, ligger åbent tilgængeligt. Det er ikke oplysninger forbeholdt særlige grupper af graverjournalister eller eliteforskere på prestigefyldte universiteter med adgang til tungt licensbelagt materiale.

Kunstig intelligens og robotjournalistik

Fra Helsinki University Library præsenterede Jukka Englund et oplæg om Scientific Publications, herunder blandt andet om Altmetrics, ORCID med mere. Han fortalte om Iris.ai Focus Tool, som ved hjælp af AI (kunstig intelligens, red.) kan bruges til at indsnævre en stor mængde af videnskabelige artikler til en præcis og relevant læseliste. Find introduktionsvideoer med mere til Iris.ai Focus Tool på YouTube.

Fra NTB News Agency (lidt a la Ritzau i Danmark) fortalte Solveig Vikene, Media Manager, om håndtering af digitalt visuelt indhold. De håndterer cirka 45 millioner billeder, video og grafik. Billeder autotagges og er tilgængelige for kunden sekunder efter, de er taget. AI bruges i stigende grad, og robotjournalistik anvendes på områder som sportsjournalistik og politik, primært i forbindelse med valg. I flere oplæg om metadatering blev det dog understreget, at effektiviteten i at automatisere fortsat skal kombineres med menneskelig præcision. Se memad.eu for et spændende projekt omkring metadatering af audiovisuelt indhold, hvor netop denne kombination er i anvendelse, og den tekniske metadatering suppleres af den mere vejledende, menneskelige metadatering for optimering af genfinding.