Vi skal tage del i børns digitale liv

Tekst Sabrine Mønsted

Når en otteårig dreng kan tjene 22 milliarder kroner ved at vise legetøj frem på YouTube (ifølge en artikel i Forbes Magasin, 2018) kan vi - hverken privat eller professionelt - lukke øjnene for nettets opmærksomhedsøkonomi. Her er YouTubere kendisser og kan tjene svimlende summer som influencere eller – som den otteårige – kidsfluencer. Men det er stadig så nyt, at det ikke er gået op for os, hvor meget indflydelse YouTubere faktisk har på for eksempel vores børn.

- Vi ville aldrig i den fysiske verden overlade pasning og opdragelse af vores børn til fremmede, men det er som om, at det er okay på nettet, hvor de i timevis er i selskab med YouTubere, vi ikke aner, hvem er, eller hvad laver. Men det er ikke okay, siger Mia Ben-Ami, der har arbejdet som børne- og ungdomskulturformidler på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i tre år, før hun blev selvstændig. Og faktisk mener hun, at det er den største udfordring i vores børns og vores eget digitale liv, at vi mangler viden og dialog om, hvad der sker i hinandens virtuelle liv, fordi vi ikke spørger nok ind og interesserer os for det.

- Hvis dit barn starter til fodbold, er man med og hilser på træneren, sætter sig lidt ind i reglerne og taler om kampen over aftensmaden, mens det digitale er blevet noget, man har for sig selv, siger Mia Ben-Ami, der for et år siden blev selvstændig foredragsholder, vlogger (videoblogger, red), podcaster og debattør med den mission at få gang i dialogen om det digitale og skabe mere balance mellem vores fysiske og digitale liv. Kort sagt gøre os digitalt dannede.

Glad og ked af det på samme tid

I 2018 fik hun et tilskud fra BF til at lave en række podcasts under overskriften Digital Dannelse i Øjenhøjde, hvor hun undersøger de digitale muligheder, og hvad de kan gøre ved vores hjerner og relationer.

Et ”like” giver for eksempel en syvendedel samme lykkefølelse som et kram (ikke så underligt at man lige tager telefonen op i hånden), men samtidig sender man signal til hjernen om, at man er ked af det, når man bøjer hovedet og kigger ned i skærmen, hvilket kan give en depressionslignende følelse, når man kigger op igen. Med andre ord – vores skærmforbrug er fyldt med modsætninger.

- På den ene side er der alt det sjove, underholdningen, den nemme adgang til viden og mennesker i hele verden og på den anden side det mere alvorlige som skærmafhængighed og digital mobning. Det er interessant at undersøge, fordi vi reelt ved meget lidt om konsekvenserne ved vores digitale adfærd, siger Mia Ben-Ami, der i sine podcasts formidler viden fra blandt andre filosoffen Vincent Hendricks, leder af Institut for Boblestudier på Københavns Universitet, psykolog Ulla Dyrløv og medie- og uddannelsesrådgiver Camilla Mehlsen. Desuden interviewer hun flere kendte YouTubere om at tjene penge på at dele stort og småt fra sit liv.

Mia Ben-Ami holder også foredrag om digital dannelse. Her har forældre for eksempel mange spørgsmål om alt fra skærmregler til hævnporno. Hendes råd er, at et godt sted at starte er at vise interesse for, hvad dine børn eller de børn, du er i kontakt med professionelt, laver på nettet.

- Ligesom du spørger: har du haft en god dag i skolen? Så spørg dem: har du haft en god dag på de sociale medier? Har du set noget sjovt eller åndsvagt? Så man får talt om deres oplevelser, der er lige så virkelige og kan gøre lige så ondt eller godt som dem i den fysiske verden. Bed dem vise de videoer, de synes er gode, sjove eller for meget, og dem de følger. Så kan man undervejs spørge: hvorfor synes du godt om den video? Hvem har vist dig den? Tænker du, den video kan gøre nogle kede af det?, siger Mia Ben-Ami, der opfordrer til at gøre skærmen til det »fælles tredje«, så det ikke kun er noget, man sidder alene med.

“Jo mere high tech kræver jo mere high touch. Én times iPad skal have modpol af en times leg med lego, en tur i skoven eller holden i hånden.”

Camilla Mehlsen, leder af forsknings- og undervisnings-projektet Digital (Ud)dannelse ved Københavns Universitet

Det er vigtigt at følge hinanden

Børn og unge skal ikke have deres digitale liv for sig selv forstået på den måde, at man som voksen/forældre ikke skal tænke, at de er så gode til det digitale, at jeg bare holder mig væk. Tværtimod skal vi følge hinanden på sociale medier på tværs af generationer. - Det gør, at vi alle skal tænke over, hvad vi deler. Dine børn skal kunne »tåle« at se det, du deler og de ved også, at du ser med hos dem. For det er sådan på nettet, at selvom ting deles i en lukket gruppe på Facebook, så bliver det gemt og husket, siger Mia Ben-Ami.

Glansbilleder skaber selvkritik

- Jeg var selv først 25 år, da jeg kom på sociale medier, så jeg har altid tænkt i »branding«, og kun lagt ting ud med bevidstheden om at alle kunne se det, men det er jo langt fra sådan, man tænker som barn og ung, så de skal hjælpes, og det kan man kun, hvis man er på sidelinjen. For selvom man skal være over 13 år for at være på sociale medier, så er der ingen, der tjekker det, og der er masser af indhold til den aldersgruppe.

Og bagsiden er, at der for eksempel aldrig har været så mange teenagepiger, der ikke føler, de kan leve op til glansbilledet og skærer i sig selv eller udvikler en spiseforstyrrelse. Der opstår sågar fora, hvor de giver hinanden tips til selvskade. Og forældrene føler, at de fejler og er flove, når de opdager at deres børn er med i en mobbegruppe eller har delt et ulovligt billede. De ved ikke, hvordan de skal håndtere deres børns digitale liv, siger Mia Ben-Ami, der gerne vil have bibliotekerne og bibliotekarerne til at tage deres del af ansvaret. Hun sidder med i Tænketanken Fremtidens Biblioteker og mener, der på det digitale område skal være flere fælles indsatser i stedet for små lokale projekter. For det her er stort.

- Nettet er det vilde vesten. Der er endnu ikke regler for, hvordan vi skal opføre os i »verdens største land«. Det er som en ny oplysningstid, hvor vi har adgang til al viden, men vi skal lære at håndtere det og leve sammen derude. Og om nogen kan bibliotekerne bygge broer og gøre digital dannelse til en del af deres public service.

Se YouTube i arbejdstiden

Som professionel, der arbejder med børn og unge, bør det være en del af dit arbejde at se YouTube. Du skal vide, hvem de unge følger, og hvad de ser lige nu. For som i den fysiske verden skal de have hjælp til at skelne skidt fra kanel, mener Mia Ben-Ami. For eksempel skabte YouTuberen Albert Dyrlund denne sommer forvirring og utryghed blandt sine følgere, der hovedsagligt er børn, da han gik fra i hele sin YouTubekarriere at have lavet sjove videoer for børn til at lave en musikvideo med Sidney Lee om vafler (bryster).

- Der er ikke noget i vejen for, at han som 19-årig laver noget andet, men han har et ansvar for sine 200.000 følgere, så han skulle have »relanceret« sig selv først. Han burde være blevet guidet af en voksen, for YouTubere har også brug for vejledning.

- De bliver virtuelle søskende, rollemodeller og sjælesørgere for deres følgere. De modtager for eksempel breve fra unge, der vil begå selvmord, eller som spørger til seksualitet. Der er masser af eksempler på YouTubere, der ikke kan håndtere presset. For samtidig med masser af positiv respons får de også at vide, at deres næse er for stor, eller at de ser tykke ud. Men de har stadig et ansvar for deres følgere, siger Mia Ben-Ami, der vejleder flere unge YouTubere. For eksempel Eiqu Miller, der var en af de første YouTubere i Danmark og i dag er 27 år. Han får ofte 3.000 dislikes på en video men siger netop, at på nettet må man leve med, at det, nogle synes er godt, synes andre er dårligt.

Lad børn lege med det

Mange børn drømmer om at blive YouTubere. Og det kræver mange timers øvelse at blive rigtig god. Som forældre kan man derfor bakke op, og få nogle rigtig fine stjernestunder ud af at »lege YouTubere« med sine børn, opfordrer Mia Ben-Ami.

- Optag video mens barnet prøvesmager ting, laver mad eller fortæller om sine interesser. Brug tid på at redigere det, mens I snakker om, hvem der skal se videoen. Skal den vises i barnets klasse, til bedsteforældre eller lægges online. Snak for eksempel om konsekvenserne ved at lægge videoen online. Min søn og jeg brugte et helt år på at lege med videomediet, før vi oprettede hans YouTubekanal Villis Verden.

Medievaner på 7. klassetrin

(angivet i procent)