Gymnasiebibliotekaren lærer de unge digital dannelse og sikrer, at bogligt svage elever stilles bedre, siger rektor Mette Trangbæk på Greve Gymnasium. Derfor ser hun en klar gevinst ved at have en bibliotekar ansat.
Tekst Anette Lerche
- Digital dannelse er vigtigere end nogensinde før, fordi søgemuligheder og behovet for at kunne vurdere sine søgninger er blevet større. Desuden er der kommet flere unge, der ikke er vant til at bruge biblioteket. Det i sig selv er jo svar nok på, hvorfor der er brug for en bibliotekar. Desuden skal de unge på gymnasierne i dag løse mange tværfaglige opgaver og får projektopgaver, hvor de skal udarbejde problemformuleringer. Derfor er det helt utrolig vigtigt, at de har adgang til hjælp fra en bibliotekar og oplæres i informationskompetencer.
- Bibliotekaren kan træne de unges kompetencer inden for digital dannelse såsom at søge og vurdere de kilder, de finder, samt gøre dem bevidste om de etiske aspekter omkring kildesøgning. Det er ekstremt vigtigt, at vi sikrer, at eleverne får de kompetencer med til de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. På de videregående uddannelser er tendensen, at de studerende får færre undervisningstimer og mere selvstudie. For at få et godt udbytte af det, skal de studerende have kompetencer inden for eksempelvis litteratursøgning og vurdering af kilder med sig. Bibliotekaren bidrager til, at vi som gymnasier opfylder det øverste formål i vores formålsparagraf om den almene dannelse og at gøre eleverne studieparate.
- Vi oplever en større polarisering blandt unge, hvor nogle unge får meget hjælp til litteratursøgning hjemmefra, mens andre ikke får den hjælp og derfor ikke har værktøjerne til at vurdere, hvad der står foran dem af litteratur. Lighedsperspektivet er helt centralt for os i ansættelsen af en bibliotekar. Hvis vi ikke har en bibliotekar ansat, stiller vi den gruppe af unge, der kommer fra vilkår, hvor man ikke er vant til at bruge et bibliotek, ringere end den øvrige elevgruppe.
- Bibliotekaren kan blandt andet aflaste lærerne, der er pressede. Vi har derfor planer om at integrere bibliotekaren endnu mere i undervisningen og lade bibliotekaren køre undervisningsforløb selv. Det kræver et klart ledelsesfokus og god planlægning, så det bliver en rutine at lade bibliotekaren spille ind i de større, tværfaglige opgaver og ved andre projekter. At have ansat en bibliotekar er desuden et win-win i forhold til samarbejdet med vores lokale folkebibliotek. Det betyder, at vi har en litteraturfestival sammen med Greve Bibliotek, og at vores uddannelsesbibliotekar er med til at sætte kulturel dannelse, litteratur, samfundsdebat med mere på dagsordenen. På den måde får vi merværdi for de samme penge, hvilket er med til at løfte kvaliteten af vores uddannelse.
- Biblioteket har stor betydning for studiemiljøet og er indrettet med studiepladser, og det er propfyldt. Det er hyggeligt, og der er altid nogle, der sidder og læser. Biblioteket bliver naturligt et sted, hvor man får gode studievaner, og hvor man har lyst til at studere sammen. Nærheden til biblioteket og bibliotekaren betyder meget. Blandt vores elever får to ud af tre individuel vejledning af vores bibliotekar i forbindelse med deres store opgaver, og vi har 1.200 elever. Hvis vi ikke havde vores bibliotekar, var det kun de ressourcestærke, der ville opsøge hjælp på for eksempel folkebiblioteket.
- I en kultur, hvor 90 procent af personalet har den samme uddannelsesmæssige baggrund og funktion, skal man som leder være med til skabe forbindelsen mellem lærere og bibliotekar. Jeg har sørget for, at bibliotekaren sidder med i udvalg sammen med lærere og elever. Og så skal bibliotekaren være tilgængelig og insistere på at invitere sig selv med til faggruppemøder med mere.
I Greve, hvor vi har en polariseret ungdom, kan biblioteket være det sted, man får sit første møde med kultur og den kulturelle kapital, hvis biblioteket også tilbyder gode kulturarrangementer. Her ser jeg et stort potentiale, som en bibliotekar på en ungdomsuddannelse kan løfte. Og man skal ikke undervurdere betydningen af at have et fysisk sted, hvor de bogligt svage elever kan søge hen og få et holdepunkt. I en digital og virtuel verden er det også vigtigt, at eleverne befinder sig blandt bøger. Det er en del af dannelsen, det kan give ro og fordybelse – og når bøgerne står der side om side, er det et visuelt indtryk, som også inspirerer til læsning. De gevinster ville jeg gerne have endnu mere i spil.
