Stigende udlån: Digitale udlån hæver udlånstallene i Viborg

I Viborg er det samlede udlån pr. 1.000 borger steget fra godt 4.800 i 2016 til cirka 5.150. Stigningen skyldes især digitale udlån, konstaterer bibliotekschef Britta Thuun-Petersen. I Viborg er der ingen begrænsning for, hvor mange e-bøger, borgerne kan låne. - Vi skelner ikke mellem e-bøger og fysiske bøger. Faktisk har vi et lille fald i det fysiske bogudlån. Men vi fokuserer meget på læselyst, og at folk bliver ved med at læse. Og især har vi fokus på børn og læsning, hvor vi indtil 1. august i år har betalt for alle skolers adgang til eReolenGo, siger hun. Fremover skal skolerne betale et symbolsk beløb for adgangen.

- Skolerne er jo qua folkeskoleloven forpligtiget til at stille frilæsningsmaterialer til rådighed. Men det kan jo i teorien gøres ved at stille ét eksemplar af Anne fra Grønnebakken til rådighed, hvor vi har prioriteret, at børnene skal have adgang til download via eReolenGo, og jeg håber, at skolerne vil prioritere eReolenGo fortsat. I Viborg er der en stærk tradition omkring byens kulturliv og bibliotek.

- Vi har gode besøgstal på biblioteket, fordi vi har mange arrangementer især på hovedbiblioteket. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner i kommunen, som vi udsender et månedligt nyhedsbrev med, så borgerne er bevidste om, at biblioteket findes, siger Britta Thuun- Petersen. Hun peger på, at erfaringen er, at de mange arrangementer også genererer udlån, fordi folk ofte vil tage en bog med hjem, når de alligevel er på biblioteket. I Viborg prioriterer man også arrangementer, der ikke har med litteratur at gøre. - Eksempelvis en stor skattejagt, som ikke handler om at læse, men om at få en oplevelse, der gør biblioteket nærværende for familierne.

Tæt på borgerne

Viborg har bevaret sine mange filialer i den bølge af filiallukninger, der ellers har lukket mange små biblioteker i landet. Netop den prioritering har også betydning for udlånstallet, fordi biblioteket er tæt på borgerne, vurderer Britta Thuun-Petersen. Og ligesom i Lyngby og Allerød har man ikke borgerservice på biblioteket.

- Vi har hverken pas eller kørekort på biblioteket. Jeg er chef for bibliotek og borgerservice, og det er klart, at bibliotekarerne hjælper med alt, som vi altid har gjort, ligesom man på borgerservice fortæller borgerne, at de kan få hjælp til eksempelvis at finde en formular på biblioteket, men pas og kørekort og al sagsbehandling, det skal borgerne på rådhuset for at få ordnet, og vi har også nedlagt de decentrale borgerservicecentre. Når folk kan køre i Bilka for at købe dagligvarer på tilbud, kan de også godt køre til rådhuset for at få fornyet deres pas med mange års mellemrum. På den måde er der et klart biblioteksfokus på biblioteket, siger hun. Materialerne på Viborg Bibliotekerne er indkøbt efter en meget efterspørgselsorienteret tilgang.

- Jeg var ansat på Hinnerup bibliotek, da det brændte for en del år siden. Efter branden havde biblioteket kun de materialer, der var udlånt. Det gav os et klart billede af, hvordan vi skulle bygge biblioteket op igen. Eksempelvis skulle det afspejle, at en fjerdedel af de materialer, der var udlånt, da biblioteket brændte, var børnebøger. På den måde fik børnebiblioteket mere plads. Erfaringerne fra Hinnerup er overført til Viborg.

- Med biblioteksloven in mente har vi en meget efterspørgselsorienteret tilgang. Vi har mange bestsellere, vi har mange læsekredse, og vi har bøgerne med det samme, når der er efterspørgsel. Det er en klar prioritering, og det tror jeg også har betydning for udlånstallet, siger hun.