Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Stigende udlån: Allerød har knækket udlånskurven for bøger

Udlånstallene for bøger dykker på landsplan, men få biblioteker har fremgang. Især Allerød Biblioteker skiller sig positivt ud med et markant stigende bogudlån. Hvad er deres opskrift?

”Allerøds opskrift på flere bogudlån matcher ikke alle kommuner. Man skal finde sin egen vej. Men det ændre ikke ved, at vi oplever en stigning, og at det, man sætter fokus på, vokser.” Annette Godt, bibliotekschef, Allerød Bibliotek

Tekst Anette Lerche

De sidste fire år er udlånet af bøger i Allerød Kommune steget. I år havde biblioteket et udlån på cirka 8.000 bøger pr. 1.000 indbygger ifølge Danmarks Statistik, hvilket gør kommunen til topscorer, når det gælder bogudlån. Andre kommuner kan også notere sig små fremgange i bogudlånet fra 2016 til 2017*, men for hovedparten er kurven nedadgående. I de kommuner, hvor der lånes færrest bøger ud, er udlånet under 2.500 udlån pr. 1000 indbyggere i 2017. I Allerød kommer fremgangen efter et årelangt fokus på at øge bogudlånet, siger bibliotekschef Annette Godt.

- Jeg har ikke en færdig liste, men jeg kan komme i tanke om mindst 67 små og store tiltag, vi har indført for at gøre det mere attraktivt for borgerne at låne bøger, siger hun. Allerøds egen optælling over bogudlånet fra juli 2019 viser, at Allerøds kurve fortsætter med at stige. Rekorden fra oktober 2014, hvor der blev udlånt knap 27.000 bøger i forbindelse med en Lån løs kampagne, før en periode med tre måneders lukning, er i juli 2019 slået med 28.000 udlån.

Nyt værdigrundlag

Succesen kommer efter en klar prioritering og et klart fokus, mener bibliotekschef Annette Godt. Personalet tænker læsning og bogudlån ind i alle aktiviteter. - Grundlæggende har vi skiftet værdigrundlag, sådan at vi nu sammensætter en samling, der afspejler, hvordan materialerne bruges af borgerne. I det hele taget er vi gået væk fra at se bibliotekets materialer som en stor masse, der indkøbes efter ugefortegnelse. I stedet har vi fokus på, hvilket behov borgerne har, og hvordan bøgerne bruges, siger Annette Godt.

- Personligt er jeg ikke fan af Alfons Åberg. Jeg synes, der så meget andet og nyere børnelitteratur, der er mere aktuelt, men han er på Netflix, og det betyder, at han er aktuel for vores børneborgere, så derfor købes han lidt ekstra ind, siger Annette Godt som et eksempel. - På samme måde må vi kigge på vores faglighed og være opmærksomme på, om vi måske har nogle »blinde pletter«, som gør, at vores kriterier måske ikke helt matcher med borgernes. Vi skal turde se på vores kvalitetskriterier udefra.

Ingen forgæves besøg

I Allerød skal ingen borgere gå forgæves på biblioteket. Det er et andet princip.

- Jeg tror, at vi undervurderer, hvad det betyder for borgerne, hvis du går tomhændet fra et biblioteksbesøg. Borgerne må meget gerne få mere, end de kom efter, men vi har i høj grad også fokus på, at det, de kommer efter, er tilgængeligt. Allerød har derfor gennemført forsøg for se, hvor mange eksemplarer biblioteket skal have for at eksempelvis Jesper Wungsung altid er hjemme, og det magiske tal for Allerød er 35 eksemplarer.

- Det kræver selvfølgelig mere arbejde at agere sådan i forhold til sin samling, end hvis vi bare købte tre af hver titel. Vi skal tale meget med borgerne, have bøgerne i hånden, observere borgernes adfærd, analysere den og ikke mindst undre os. Hvis man eksempelvis er på vagt og er nødt til at reservere en titel, så skal man undre sig. Refleksion er afgørende, fordi biblioteket skal matche det, vores lokalbefolkning forventer, siger Annette Godt. Hun bliver ofte spurgt, om man i Allerød så ikke bare har en merkantil efterspørgselstilgang.

- Og det er det ikke. Det er en tredje vej, understreger hun.

- Vi undervurderer, hvad det betyder for borgerne, hvis du går tomhændet fra et biblioteksbesøg. Borgerne må meget gerne få mere, end de kom efter, men vi har i høj grad også fokus på, at det, de kommer efter, er tilgængeligt.

Annette Godt, bibliotekschef

Færre medarbejdere

De mange indkøb af populære titler betyder, at Allerød har højere udgifter til materialer end mange andre biblioteker.

- Det er åbenlyst, at vores klare fokus kræver en klar prioritering. Materialerne er vigtigst, dem skal vi have, for det er folks forventning til biblioteket, siger Annette Godt. Hun har derfor færre medarbejdere ansat, men alligevel er nummer to på bibliotekets prioriteringsliste den personlige formidling i udlånet. Længere nede på listen finder man arrangementer og det digitale såsom hjemmesiden. Netop fordi der er forholdsvis få medarbejdere i Allerød, er det vigtigt, at de bruger deres tid på kontakten med borgerne i det fysiske rum.

- Vagten er det vigtigste i Allerød. Og som udgangspunkt tager medarbejderne (næsten) aldrig kontorarbejde med på en vagt, fordi vi prioriterer værtsskab og den professionelle smalltalk med borgerne, siger Annette Godt. Hun vagtsætter også sig selv. For som leder vil hun have føling med borgerne, de daglige opgaver og ikke mindst litteraturen.

- Vi er alle med til at købe materialer ind, fordi vi har ansvar for hvert vores område, og vi deler viden om litteratur til vores møder. Vi er nødt til at have et højt fagligt niveau, siger hun.

- En anden tilpasning, vi har foretaget, er, at vi taler om bøger i mange forskelligere fora. At klæde hinanden på til at kunne formidle både det smalle, det skæve og mainstreame er et fokusområde, og det hjælper os med at holde fast i vores fokus på læsning.

Litteratur og viden

Allerød Bibliotekerne har også arrangementer, men udgangspunktet er, at de skal understøtte litteratur og viden. Det gør tre ud af fire af arrangementer, mens den sidste fjerdedel handler om lokale forhold.

- Jeg har eksempelvis sagt nej til et arrangement som »Den store bagedyst for børn«. Det ville være sjovt og give mange besøgende, men det opfylder ikke vores kriterier. Til gengæld bruger vi en del ressourcer på forskellig former for mere smalle formidlingsformer som eksempelvis »Japansk Skovbadning«. Et andet eksempel er det kommende arrangement »Strids Søndag «, hvor biblioteket har indkøbt hundrede ekstra Stridbøger for at matche det udlån, der vil komme, når biblioteket stiller op med gul traktor, kampvogn og Strids kæmpestore pære. Der må godt være blikfang til et arrangement, men selve udlånet holdes fri for eksempelvis plakater og skærme.

- Vi har fokus på indretning, og at det er bogen og ikke alt muligt andet, vi formidler. Udlånet skal give hjernen og øjet ro. Vi har ikke plakater, foldere, skærme eller rekvisitter i udlånet, og vi formidler udelukkende vores digitale ressourcer personligt i udlånet eller digitalt. Til gengæld laver vi kampagner for ebøger på S-togsstationen, og vi køber eReolenGo til alle vores skoler. Allerød Biblioteker har løbende forsøg for at undersøge, hvordan udstillinger kan skabe flere udlån. Eksempelvis har biblioteket indført en 14-dages hylde til fagbøger – og har fundet det magiske antal fagbøger, der giver flest udlån.

- Vores erfaring er, at de fortællende fagbøger skal formidles som skønlitteratur, så det gør vi, siger Annette Godt.

Biblioteket er lyst ikke pligt

Set udefra er der forhold, der »hjælper« Allerød til det høje udlånstal. Borgerne har et højt uddannelses- og beskæftigelsesniveau, og kommunens befolkningstal er stigende. Desuden tilbyder Allerød adgang til biblioteket 24 timer i døgnet, og så har biblioteket ikke borgerservice.

- Forældrene i Allerød ved godt, at det er vigtigt at læse for deres børn. Og jeg mener heller ikke, at vi skal sammenligne os med kommuner, der har en helt anden befolkningssammensætning. Allerøds opskrift på flere bogudlån matcher ikke alle kommuner. Man skal finde sin egen vej. Men det ændrer ikke ved, at vi oplever en stigning, og at det, man sætter fokus på, vokser.

- Vi deler stjernestunderne og lærer af dem, for man bliver dygtig af at fokusere på det, man gør godt.

Annette Godt, bibliotekschef

Politisk opbakning

Politikerne i Allerød er klar over, at de har et godt bibliotek i kommunen. Det giver plads til at prøve ting af – såsom at lade biblioteket være døgnåbent. Et tiltag der har givet et skifte i borgernes syn på biblioteket.

- Biblioteket er ikke længere noget, de skal prioritere i et bestemt tidsrum. Det er noget, man gør af lyst, når som helst, og biblioteksrummet er blevet borgernes med mange studiepladser. Helt konkret kan personalet mærke, at der er mindre af den »skældud«, de tidligere kunne opleve fra borgerne. Naturligvis mener nogle, at der er for mange studiepladser og for meget larm, og andre mener det modsatte. Men dialogen er positiv. Og netop de positive historier og at lære af dem har været en del af Allerøds opskrift til succes.

- Vi deler stjernestunderne og lærer af dem, for man bliver dygtig af at fokusere på det, man gør godt.

*På grund af indførelsen af nyt bibliotekssystem er tallene for 2016 og 2017 behæftet med usikkerhed.
Dette gælder alle landets folkebiblioteker.

Allerøds opskrift på et stigende udlån

· Ingen besparelser på materialekontoen

· Ingen må gå tomhændet fra biblioteket

· Materialerne er ikke ens

· Borgernes behov sættes først: Biblioteket skal matche det, vores lokale befolkning forventer

· Lær af de gode historier

· Indretningen skal give hjernen og øjet ro