Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Uddannelse: Hvad er essensen af en cand.scient.bibl.?

Med en cand.scient.bibl.-uddannelse kan du lige så vel blive ansat i NOVO, TDC eller PET som på et museum, forskningseller folkebibliotek, så hvad er de studerendes unikke kompetencer? Perspektiv satte institutleder for Informationsstudier og kommende leder for Institut for Kommunikation Jens-Erik Mai og biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune Christian Lauersen i stævne for at nærme os svaret.

Institut for Informationsstudier (der startede som Biblioteksskolen og senere blev til Det Informationsvidenskabelige Akademi) bliver fra 2019 til én ud af syv uddannelser under ét samlet institut ved navn Institut for Kommunikation.

Tekst Sabrine Mønsted

Institut for Informationsstudier indkalder med jævne mellemrum chefer fra private, statslige og kommunale arbejdspladser for at kunne matche uddannelsen bedst muligt med arbejdsmarkedets behov. Biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune Christian Lauersen sidder i det såkaldte aftagerpanel og skrev i foråret et brev til medlemmerne med en opmærksomhed om, at uddannelsens udvikling kunne betyde, at færre nyuddannede kommer ud med en stærk biblioteksfaglig værktøjskasse og en forståelse for bibliotekets DNA.

Christian Lauersen (CL) hvad mener du, er de tre vigtigste kompetencer, en dimittend fra Institut fra Informationsstudier skal have?

- Informationskompetencer med en basal forståelse for, hvordan man opbygger systemer til organisering af viden, information og data samt søger kritisk i information og bruger den. Evnen til pædagogisk og didaktisk formidling. INF studerende skal ikke ud og fange fisk for folk på bibliotekerne, de skal lære dem selv at fange dem. Så det er vigtigt, at de kan formidle, få deres viden ud over rampen og klæde borgere, studerende og andre på til at navigere godt og kritisk i information, viden og data. Udpræget omverdensforståelse og færdigheder til at analysere og forstå det, der omgiver os. Et bibliotek skaber kun værdi, hvis det udvikler sig i samklang med det omkringliggende samfund.

- Desuden mener jeg, at det er vigtigt, at de studerende på INF får en forståelse af bibliotekets DNA. Hvorfor vi har biblioteker, og hvilke værdier og tanker biblioteket er bygget på. Lige adgang til information og viden, muligheden for livslang læring og delte offentlige steder som biblioteker er ekstremt vigtige for at modvirke ulighed og polarisering i et samfund. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor relevant det er, hvis du skal arbejde i Ørsted eller Novo Nordisk at kende til biblioteket i Alexandria, oplysningstiden, Gutenbergs bogtryk eller Thomas Døssing, men skal du ud på et bibliotek eller en kulturinstitution, så er det væsentligt.

”Det er vigtigt for mig at sikre bibliotekariske kernekompetencer og at have medarbejdere med en brændende tro på, at biblioteker i et samfund gør en signifikant forskel.” Christian Lauersen

Jens-Erik Mai (JEM):

- Ja, måske behøver du ikke specifikt at kende til Døssing og bibliotekets DNA for at arbejde i Ørsted eller Novo, men jeg er helt enig i, at du som studerende på INF skal lære, hvordan et samfund bliver oplyst, hvor vi får viden fra, og hvordan vi kan stole på information, og der er bibliotekerne én aktør blandt andre, man skal kende. Jeg er også helt enig i de kompetencer, du nævner, de nyuddannede skal have, men jeg lægger nok vægtningen lidt anderledes: Det første er at kunne tænke kritisk og skrive – den man kalder den humanistiske akademiske metode. Det andet er viden og forståelse af begrebet digitalitet. Hvad sker der med samfundet, når det bliver digitalt? En forståelse af AI (Artificial Intelligence), machine learning og big data er væsentligt uanset, om du skal arbejde på Statens Museum for Kunst eller i en privat virksomhed.

Alle studerende fra INF skal have forståelse for ny teknologi og kunne forholde sig kritisk til udviklingen. Det tredje er en basal forståelse og viden om politik, trends, kultur og medier, hvor kulturinstitutionerne sættes ind i en kontekst. For at forstå for eksempel bibliotekets DNA skal man også forstå, hvordan Google eller Facebook fungerer, fordi det er vidensorganisering ud fra fundamentalt forskellige etiske principper.

CL:

- Det er en vigtig pointe, at biblioteket skal sættes i relation til omverden. De nyuddannede skal have en omverdensforståelse og værktøjer til at afkode samfundet og de mennesker, der lever i det, for eksempelvis i en bibliotekssammenhæng at kunne analysere brugernes behov og lave det gode referenceinterview.

Christian Lauersen, du har tidligere sagt, at du som bibliotekschef kan mærke, når der mangler medarbejdere med grundlæggende bibliotekariske kompetencer i »maskinrummet « på biblioteket. Hvad er det, du oplever?

CL:

- Når vi har underskud af de rene biblioteksfaglige kompetencer blandt bibliotekets medarbejdere, er der ting, der begynder at skride i bibliotekets infrastruktur. Det mærker vi, når vi mangler kompetencer i relation til samlingen, materialernes logistik, det samarbejdende biblioteksvæsen, bibliotekssystemerne og måden biblioteket er bygget op på både fysisk og digitalt. Omvendt tror jeg ikke, at jeg kunne lave et godt bibliotek kun bestående af biblioteksuddannede. Et moderne og ambitiøst bibliotek har behov for mange forskellige fagligheder. Det er den diversitet, der gør vores biblioteker til gode og spændende arbejdspladser, men det er vigtigt for mig at sikre bibliotekariske kernekompetencer og have medarbejdere med en brændende tro på, at biblioteker i et samfund gør en signifikant forskel.

Og den forståelse og tro oplever du ikke, at de nyuddannede har i dag?

CL:

- Jo det oplever jeg sådan set at mange har. Lige nu har jeg en god blanding af medarbejdere, så jeg sigter mod fremtiden, når jeg peger på, at det er vigtigt, at vi diskuterer uddannelsens udvikling. Hvis den skifter for meget fokus, kan jeg som bibliotekschef komme i underskud af de kompetencer, jeg har behov for i de kommende år. Jeg har generelt tre opmærksomhedspunkter i forhold til uddannelsens udvikling. Ud over de konkrete kompetencer de studerende får og som nævnt kendskabet til bibliotekets DNA, så skal vi være opmærksomme på bibliotekets legitimering. For hvad betyder det for biblioteket som samfundsinstitution, når man ikke længere kan blive uddannet til bibliotekar? Et skræmmescenarie er, at beslutningstagere tænker: hvor relevant kan den institution så være? Og det kan være sværere at tiltrække nye studerende med interesse for biblioteker, når gymnasieelever ikke længere kan læse i uddannelseskataloget, at de kan blive bibliotekarer.

”Vi har en 150-årig undervisningstradition at trække på, og vi skal tilbage til det, vi er bedst til.” Jens-Erik Mai

Hvilke konsekvenser ser du, Jens-Erik Mai, ved, at man ikke længere kan uddanne sig specifikt til bibliotekar?

JEM:

- Hvis jeg må være lidt fræk, så er det lidt en 1990’er diskussion, som vi havde oppe ved beslutningen om at akademisere faget i 1998 og gå fra en professionsuddannelse til en universitetsuddannelse. Og ja, konsekvensen er, at vi i dag uddanner bredere, men vi ville gøre de studerende en bjørnetjeneste, hvis vi alene uddannede dem til at være bibliotekarer. Min påstand er, at de, der bliver bibliotekarer i dag, har et bredere spektrum af kompetencer og et større udsyn. Du efterspørger medarbejdere, der brænder for biblioteksidéen og bærer bibliotekets værdier i sig, men for mig at se er det noget, der skal udspringe af professionen og ikke af uddannelsen.

Hvad mener du med det?

JEM:

- Jeg savner for eksempel en mere aktivistisk bibliotekarstand i Danmark, som man ser i andre dele af verden for eksempel i kampen for ytrings- og informationsfrihed og i debatten om, hvordan biblioteker skal skrues sammen, og hvilken rolle de skal spille i samfundet i dag. I USA sagde bibliotekarerne nej til pornofiltre. Ikke fordi de er for porno på bibliotekerne, men fordi det er censur. Da Patriot Act blev vedtaget og gav myndigheder mulighed for at få udleveret oplysninger om brugerens hjemlån, var de amerikanske bibliotekers svar: »Det er fint, så sletter vi bare oplysningerne med det samme«. Den stillingtagen til samfundet mangler jeg i Danmark. Så bibliotekets DNA og værdier er ikke bundet til uddannelsen, men ligger også i udøvelsen af professionen.

Men de studerende skal jo have et fundament af viden for at kunne handle?

JEM:

- I den nye del af uddannelsen på INF er det en del af pensum at analysere og forholde sig kritisk til digitalisering, teknologier og hvordan samfundet udvikler sig. Så der bliver lagt et fundament til at kunne tage kritisk stilling. Hvorimod min påstand er, at den tidligere biblioteksundervisning og forskning mere lignede konsulentvirksomhed for det samlede biblioteksvæsen.

CL:

- Min stemme i det her handler slet ikke om akademisering af uddannelsen, eller at vi skal tilbage til en professionsuddannelse. På den led syntes jeg uddannelsen har været igennem en naturlig og sund udvikling. Det handler om, at uddannelsen forandrer sig radikalt i disse år og hvis vi ikke tager en åben drøftelse af, hvad det kan betyde for landets biblioteker, og de medarbejdere vi har behov for at rekruttere til fremtidens samfund, gør vi både de studerende, os selv og landets borgere, uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder en stor bjørnetjeneste. Jeg er enig i, at der er stærke biblioteksstemmer i for eksempel USA. Her understøtter biblioteket social retfærdighed på en mere radikal måde, end vi gør herhjemme. Nogle stater har for eksempel afskaffet bøder af hensyn til ressourcesvage borgere, deler mad ud, laver programmer for hjemløse og så videre. Men biblioteket som et delt sted med fri og lige adgang til information og kulturelle oplevelser, hvor man ikke dømmer folk, og hvor der er plads til alle, er en lige så vigtig værdi i Danmark. Det kalder jo netop på en forståelse for bibliotekets DNA og den værdi og rolle, det har i samfundet, og hvis INF i højere grad kan fostre en mere aktivistisk bibliotekarstand, som du peger på, ville jeg da blive glad.

JEM:

- Overordnet set er jeg ikke bekymret for bibliotekerne. Jeg ved godt, der sker forskydninger i øjeblikket, og at bibliotekschefer og andre diskuterer, hvordan bibliotekerne skal udvikle sig. Men i et globalt perspektiv er der ingen fare, tværtimod. I forhold til kildekritik, fake news og næste bølge af digital dannelse, spiller bibliotekerne en væsentlig rolle og nyder stor tillid.

Hvad driver udviklingen af uddannelsen?

JEM:

- Det gør forskningen, samfundsdebatten, samtaler med de studerende og aftagerpanelet, hvor dimittenderne får job og så videre. Udfordringen er, at universitetet arbejder langsomt. Den uddannelse, de studerende starter på til efteråret, er jo først færdig om fem år, så det er fint nok at tale om, hvad der er brug for her og nu, men de studerende skal kunne omsætte det til job om fem og ti år. Da vi lavede den nuværende bacheloruddannelse var der tre grundlæggende ting, de studerende skulle lære, som vi tænker er langtidsholdbare:

1. Maker-thinking, hvor du lærer at skabe noget ud fra det, du har, for om du skal arbejde på Novo Nordisk eller et bibliotek, så er systemerne sjældent perfekte.

2. Design-thinking, hvor du lærer at tænke processer igennem, og vide hvad skal der til for at lykkes med et projekt.

3. At kende den nyeste teknologi

Hvordan lyder de tre grundlæggende ting på uddannelsen for dig som bibliotekschef, Christian Lauersen?

- Mit problem er ikke det, man får, men det man ikke får. Det, Jens-Erik nævner, lyder spot on for mig i forhold til noget af det, vi har brug for. Men vi skal lave pejlinger to, fem, ti år frem. Hvad er vigtigt i maskinrummet på biblioteket og i mødet med borgerne, den studerende eller forskeren og i samfundet. Forståelse for et bibliotekssystem, katalogisering, klassifikation og metadata, informationssøgning, formidling af en god bog eller en digital ressource er ikke nødvendigvis bundet op på ny teknologi eller maker-thinking, men det fandeme vigtigt – nu og også om 10 til 15 år. Universitetet er udfordret på dets agilitet, så det er netop vigtigt at tænke sig godt om, så vi kan sikre, at det, der er behov for nu og om 10 år, også er det, uddannelsen leverer.

”Jeg er helt enig i, at du som studerende skal lære, hvordan et samfund bliver oplyst, hvor vi får viden fra, og hvordan vi kan stole på information.” Jens-Erik Mai

INF står overfor en stor forandring – at gå fra at være ét selvstændigt institut med én uddannelse til at blive én ud af syv uddannelser under et nyt institut, blandt andet sammen med fag som Filosofi, Retorik og Kommunikation og it. Er der ikke risiko for, at uddannelsen får en svagere profil?

JEM:

- Nej, tværtimod. Fusionen betyder, at vi er nødt til at skærpe vores profil. Hvad er det, vores uddannelse kan i forhold til de fag, vi ligger tæt opad. Vi skal være klare på, hvad du som studerende får på biblioteks- og informationsvidenskab i forhold til for eksempel Kommunikation og it. Og hvordan adskiller vores undervisning i kulturformidling sig fra faget Moderne kultur. Vi har en 150-årig tradition at trække på, og vi skal tilbage til det, vi er bedst til.

CL:

- Bortset fra mine generelle opmærksomhedspunkter, så mener jeg også fusionen er en gave, fordi tværfaglighed udfordrer ens verdenssyn og faglighed. Risikoen ved at være isoleret er, at man glider i en forkert retning, fordi udviklingen sker internt og ikke i mod- og medspil med andre.

I Perspektivs rundspørge blandt de studerende efterlyser de generelt mere praksis under studiet og en studerende skriver for eksempel: »Kan alle andre ikke også de ting, vi lærer?«

CL:

- Jeg tror, at alle studerende har den fornemmelse under studiet. I en akademisk uddannelse kan det være svært at pinpointe, hvad man reelt kan, når man er færdig. Min oplevelse er, at når man kommer ud, så har man evnen til let at tilegne sig ny viden, du ved, hvordan systemer er skruet sammen og kan derfor også være kritisk, og du kan analysere og finde løsninger. Du bliver i stand til at omsætte teori til praksis. Men jeg kunne også godt have tænkt mig mere praksis undervejs for at kunne øve mig på de værktøjer, vi læste teorier om eller fra starten have prøvet at have en vagt på et bibliotek; at søge i et rigtigt system og lave et referenceinterview med en rigtig biblioteksbruger – ikke kun læse om, hvordan man gør det.

JEM:

- Det er en væsentlig opgave at hjælpe de studerende med at blive klar på deres kompetencer. Vi vil fremover lave mere casebaseret undervisning, så de studerende næsten på dag et møder en virksomhed eller kulturinstitution, der præsenterer et problem. Så du oplever virkeligheden samtidig med videnskabsteorien.