Gå til sidens indhold

Tema: Hånden på hjertet – er nogle af dine arbejdsopgaver spild af tid?

Mange af os har meningsløse arbejdsopgaver, der ikke er til gavn for nogen, påstår antropolog Dennis Nørmark, der sammen med filosof Anders Fogh Jensen har skrevet bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Men hvorfor vil vi dog acceptere det, hvis det virkelig forholder sig sådan? Fordi vi er mere primitive, end vi aner, siger antropologen.

Tekst Sabrine Mønsted

"Meningsfyldte opgaver" ligger på top tre over, hvad de fleste finder vigtigt, hvis de skal søge et nyt job, sammen med »et godt arbejdsmiljø« og »balance mellem arbejds- og privatliv«. Løn lander derimod på en 9. plads, viser en dugfrisk undersøgelse fra fagforbundet Djøf foretaget blandt 2.000 lønmodtagere. Det er altså vigtigt for stort set alle, at jobbet giver mening. Hvorfor er antropologens og filosoffens hypotese så, at de flestes arbejde består af større eller mindre mængder af såkaldt pseudoarbejde karakteriseret ved overflødige møder, unødig kontrol og opgaver, der ikke påvirker noget?

- Pseudo dækker ikke bare over tomme opgaver, men også over »bullshit-opgaver« - noget der ligner arbejde, men som bliver gjort for, at man kan vise noget frem og sige »nu er det sat i søen«. Det er karakteren af ligegyldighed, der gør det til pseudo, siger antropolog Dennis Nørmark.

Hvad er det, I ser, der er sket på arbejdsmarkedet?

- Vi ser medarbejdere, der har svært ved at se meningen og nytten og værdien af deres arbejde, fordi det arbejde, de bliver bedt om at lave eller selv skaber, ikke fører til reelle forandringer, men er overflødigt og efterlader dem med en fornemmelse af, at det ikke burde være blevet lavet. Vi ser også medarbejdere, der i virkeligheden ikke har nok opgaver til at udfylde arbejdstiden, mens andre oplever at være enormt stressede og ikke har tid til det, de synes, de skal, siger Dennis Nørmark. I et studie fra 2013 i Harvard Business Review erklærer halvdelen af 12.000 adspurgte, at deres arbejde er »uden betydning og mening«. Og i en global Gallupmåling af arbejdsengagementet opfattede kun 13 procent i Vesteuropa sig selv som engagerede medarbejdere i 2013. I Danmark var tallet på 21 procent.

- Men det ændrer ikke på, at arbejdsglæden er i krise, siger Dennis Nørmark, og konsekvensen er både individuel og samfundsmæssig. WHO forudser for eksempel, at stress bliver en af de største sygdomme i 2020. I Danmark lider 300.000 allerede af alvorlig stress, og en halv million føler sig udbrændt på grund af arbejdsrelateret stress.

- Vi mener, at en del af det skyldes såkaldt »meningsløshedsstress «. For når du skal finde svaret på, hvorfor du kommer sent hjem til dine børn hver dag, sover dårligt og ikke har tid til at se din familie og venner og opdager, at du føder ind i et bureaukratisk system, der æder sine egne børn og at dit arbejde ikke flytter noget, så er det meningsløsheden i dit knokleri, der fører til stress. Vi ved positivt, at hvis folk har et meningsfuldt arbejde, er de mere produktive, innovative, loyale og glade, så der er åbentlyst noget at hente ved at komme pseudoarbejde til livs, siger Dennis Nørmark.

”Pseudo dækker ikke bare over tomme opgaver, men også over »bullshitopgaver« - noget, der ligner arbejde”

Hvad ser I så som meningsfuldt og værdiskabende arbejde?

- Når du omformer noget og gør det bedre. Når dit arbejde bliver brugt og flytter noget. Noget, som nogle efterspørger, fordi det gør dem, eller det, de producerer, bedre, og som andre betragter som værdifuldt. Det er ikke altid noget, vi kan måle. Vi må stole på vores fornemmelse af, om de ting vi laver, er nødvendige og brugbare, siger Dennis Nørmark, der skelner mellem såkaldt frontstage og backstage job.

Frontstage job giver umiddelbar mening, fordi man er i direkte kontakt med dem, man gør en forskel for. Det er for eksempel håndværkere, pædagoger, bibliotekarer, sygeplejersker, læger, lærere, politifolk og journalister. Til gengæld oplever de faggrupper meningsløshed, når kerneopgaverne ædes af opgaver, hvor de ikke skal bruge deres faglighed. Når bibliotekaren sættes til at lave pas og kørekort, når lægen skal klikke af i et præfabrikeret skema uanset patientens diagnose, eller når læreren skal lave elevplaner, som ingen forældre tjekker.

- Backstagearbejdet er kendetegnet ved ikke at være direkte målbart. Det kræver flere afrapporteringssystemer, performancetjek, måltal, dokumentation og ledelseskurser, der fører til endeløse nye opgaver og stillinger. Statistikken viser tydeligt, at kommunerne, staten og visse private organisationer og virksomheder vokser backstage, men skrumper frontstage, siger Dennis Nørmark.

- Det er da påfaldende, at man skal vente en måned for at få lavet en dør i sit hus af en tømrer og at sygeplejersker og pædagoger råber op om uforsvarligt få hænder, mens du på et par timer kan skaffe en konsulent, der kan hjælpe dig med din virksomhedsstrategi eller kommunikationsplan. Der er sket en skævvridning af vores måde at vurdere ting på, og vi har underlagt os kulturelt konstruerede ideer om, at de mennesker, der har gået på universitetet, er mere værd end andre. Status er gennem årerne forsvundet fra fag, der er meget konkrete.

Så prestigen og den høje løn ikke er hos dem, der udfører opgaverne, men hos dem, der går til møder, laver strategi og planlægger opgaverne, siger Nørmark. En forklaring, mener de to forfattere, er en fejlslagen uddannelsespolitik, hvor vi uddanner langt flere end nødvendigt på lange videregående uddannelser.

- Så vi simpelthen er nødt til at opfinde stillinger for at opsuge de mange nyuddannede, lyder det kontroversielt fra antropologen og filosoffen.

”Vi ved positivt, at hvis folk har et meningsfuldt arbejde, er de mere produktive, innovative, loyale og glade”

Nogle vil føle sig provokeret af jeres påstand om, at de fleste udfører en eller anden grad af pseudoarbejde, eller ligefrem selv udfylder tiden med meningsløse opgaver, fordi de oplever at ligge vandret for at gøre deres arbejde godt.

- Du bliver kun provokeret, hvis du har et meningsfuldt arbejde og tror, at vi er ude efter dig. Dem, vi taler til, er dem, som skaber meningsløst arbejde for sig selv. Og særligt dem som skaber det for andre, siger Dennis Nørmark og tilføjer, at det er sundt for alle at analysere nytteværdien af det, de foretager sig og kvaliteten af deres arbejde.

Som du selv siger, så er grundvilkåret for backstagearbejdet (vidensarbejdet), at man altid kan arbejde lidt mere på et projekt, lave en analyse, et arrangement eller en service mere. Hvordan vurderer man, at det ikke er værdifuldt?

- Hvis du føler, at du bliver slidt op af det, eller at du slider andre op, fordi du giver dem opgaver, du selv har mistanke om er ligegyldige. Det er kun ligegyldige opgaver, der fjerner arbejdsglæden. Hvis du føler, at det, du laver, giver mening, skal du da endelig knokle derudaf, siger Dennis Nørmark, der kalder bogen et kald til refleksion over værdien af vores arbejde og til at kigge kritisk på de arbejdsopgaver, du »udsætter« dig selv for, eller som andre udsætter dig eller andre for. For mange virksomheder og organisationer mangler evnen til at reflektere over værdien af de opgaver, de sætter i gang, mener de.

- Vi ønsker at hive tæppet væk under den selvoppustede opfattelse af, hvad der er vigtigt og værdifuldt, så vi kan få en dialog om, hvordan pseudoarbejde kan opstå. Der kan være mange mekanismer og grunde til, at meningsløst arbejde opstår. Omvendt kan der også være nogle af dine eller andres opgaver, du ikke kan se værdien i, men som andre faktisk har brug for, så gennem dialog får man klarlagt værdikæderne i en organisation eller virksomhed. - Vi mener, at mange af os kunne arbejde mindre, end vi gør og opnå samme eller bedre resultater og med større arbejdsglæde, hvis vi får minimeret pseudoopgaverne.

Det lyder som om det i høj grad er ledelsens opgave at luge ud i opgaverne?

- Ja, men det er ikke kun ledelsens ansvar at stoppe pseudoarbejde. Vi er alle sammen nødt til at sige højt, hvad den lille stemme i hovedet fortæller os: »det her møde er overflødigt«, »den her flyer bliver alligevel ikke læst«, »den her rapport bliver glemt«, »den her strategi kommer ingen til at efterleve« og så videre. For gode ledere interesserer sig for medarbejdernes mening.

Men kan det ikke være svært at sige fra, fordi man hurtigt kan blive den med nej-hatten?

- Jo, og først og fremmest skal alle på arbejdspladsen - både ledelse og medarbejdere - erkende, at pseudoarbejde findes for at kunne tage dialogen.

Og så er det vel umuligt at bedømme andres opgaver og fagområder som meningsfulde eller ej. Man kan vel kun tale ud fra sit eget skrivebord?

- Ja og nej. Det er vigtigt, at alle kigger indad. Det duer ikke i en organisation at nikke til, at pseudoarbejde findes og så pege over på Thomas og sige, det er ham, der laver det. Eller kun pege på ledelsen og bestyrelsen og sige, at alle pseudoopgaver kommer fra dem. Folk er generelt gode til at pege andre steder hen end på dem selv. Derfor var det vigtigt for os at få mange forskellige typer af medarbejdere og ledere med i bogen, som peger på deres eget pseudoarbejde. Hvis det kun var en bog med brok over ledere, var den ligegyldig.

Kan det ikke være svært at se kritisk på sine egne opgaver, mens man er i gang med dem og ikke kender resultatet?

- Jo og det har været kendetegnende for dem, vi har interviewet til bogen, at det er på bagkanten af deres arbejdsliv eller efter et projekt, at de har tænkt, at meget af det, de har lavet, var meningsløst. Men det er jo bedre, hvis vi øver os i at være kritiske undervejs i stedet for at råbe hurra for endnu et projekt, som ingen effekt har. Vi skal skabe en arbejdspladskultur, hvor det er legalt at tale om effekten og værdien af det, vi gør.

Men vi lærer vel også noget, når der alligevel ikke kom det ud af et projekt eller en opgave, vi forventede?

- Der er altid ting, som man ikke undervejs kan se vil ende med at være ligegyldige. Projekter kan også handle om at teste noget af og blive klogere. Men de fleste kan godt mærke, når noget potentielt ikke er værdiskabende. Og når man har den fornemmelse, er den ofte reel nok. Ellers holder vi hinanden fast i forestillinger om, hvad der er vigtigt, og giver kunstigt åndedræt til ting, der ikke holder til en værdimæssig tryktest, siger Dennis Nørmark og leder tankerne hen på Kejserens nye klær’. Vi vil ikke være den, der siger, det ikke giver mening, hvis nu de andre har set lyset. Og som antropologen siger – der er masser af gode motiver bag vores pseudoarbejde.

- Mennesket har behov for at perfektionere og føle sig nyttig og relevant, og så er vi mere primitive, end vi selv tror, siger Nørmark og henviser til Parkinsons lov opkaldt efter den britiske marinehistoriker Cyril Northcote Parkinson. Parkinsons lov tilsiger, at har man ti timer til en opgave, tager den ti timer, har man 25 timer tager den 25 timer. Ikke fordi medarbejderne er dovne eller bedrageriske, men fordi opgaverne kompliceres og tiltager i betydning proportionelt med den tid, der afsættes til den.

- Og når vi tillader pseudoarbejde, handler det i bund og grund om, at vi har fire børn, en bil og en termin, der skal betales. Ingen har lyst til at råbe op om noget, der kan true dem på deres eksistens, siger Dennis Nørmark og tilføjer, at det er derfor, vi skal tage snakken åbent. - For det er min påstand er, at alle har behov for mening i deres arbejde. Du brænder ud, hvis du fortsætter i et job med for meget pseudoarbejde.

Fagbevægelsen skal kæmpe for mening

Dennis Nørmark kommer med en bredside til fagbevægelsen som han mener, er gået i stå i deres idéer. - Det er de samme ting, de går til forhandlinger med, mens masser af mennesker er ved at dø over mængden af ligegyldige bureaukratiske opgaver. De kæmper ikke for, at medlemmer får et meningsfuldt arbejde eller for at få arbejdstiden ned. Det burde de gøre, for det er det, der skaber arbejdsglæde. Myten om en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet er ikke gangbar for de fleste professioner. Vi er nødt til at arbejde med muligheden for at arbejde mindre.

Der er en stigning i private virksomheder, der med succes eksperimenterer med at sætte arbejdstiden ned til for eksempel fire dages arbejdsuge uden at sætte lønnen ned. Det kan ses positivt på bundlinjen og holder på de dygtige medarbejdere. Det er utænkeligt i den offentlige sektor, men hvis vi ser tilpas mange gode resultater, hvor virksomheder skåner deres medarbejdere for meningsløst arbejde og frisætter dem fra administrativt bureaukrati, så de kan udføre det reelle arbejde, så vil det offentlige kunne se, at det nytter, siger Dennis Nørmark.