Navnetænketank: Bibliotekarforbundet – troværdigt eller ekskluderende?

Tekst Anette Lerche

Hvis du spørger en tilfældig dansker, hvad en bibliotekar er, så vil svaret sandsynligvis være »Én, der arbejder på et bibliotek«. Hvis du spørger BF, er svaret, at bibliotekarer arbejder mange forskellige steder, og at titlen bibliotekar ofte udskiftes med informationsspecialist, kulturformidler, records manager, digital manager, digital projektleder og så videre. Udviklingen imod et bredere arbejdsmarked og ændrede arbejdsopgaver for BF’s medlemmer gjorde, at BF’s generalforsamling i 2018 besluttede, at forbundet skal rekruttere bredere inden for felterne kultur, viden, information og data.

Det, man arbejder med, og ikke kun hvilken uddannelse man har, skal være afgørende for, om man føler sig hjemme i BF. For at følge op på den beslutning satte hovedbestyrelsen i februar 2019 gang i en navneproces for at undersøge, om BF’s nuværende navn afspejler det forandrede arbejdsmarked, BF’erne ansættes på. For at sikre, at alle sten bliver vendt forud for et eventuelt navneskifte, nedsatte hovedbestyrelsen også en såkaldt navnetænketank. Tænketanken mødtes første gang den 21. maj 2019, og i de kommende måneder skal tænketankens medlemmer mødes og tale om forbundets navn og den faglige identitet.

Navnetænketanken skal ikke finde et nyt navn eller beslutte, om forbundet overhovedet skal skifte navn. Det er hovedbestyrelsen, der i sidste ende vil skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, for at medlemmerne kan stemme om et eventuelt nyt navn.

Troværdigt men ekskluderende

Men nuancerne og de grundige overvejelser om faldgruber og gevinster ved et eventuelt navneskifte skal tænketanken fordybe sig i. Her er den høje troværdighed en af de klare gevinster, vurderes det, lige som det at være en tydelig afsender, så pressen og andre aktører let kan afkode, hvem de taler med, er centralt. Og så har ordet bibliotekar stor betydning for mange medlemmer personligt, vurderer Ida Allesø Møller, tillidsrepræsentant på Frederiksberg Bibliotekerne.

- Bibliotekar er et meget stærkt og troværdigt brand. Og jeg har kolleger, der har stærke følelser omkring det. Måske fordi der er så mange arbejdspladser, hvor man ikke længere kalder sig bibliotekarer, men i stedet skal kalde sig for eksempel kulturformidler. Det er et angreb på ens faglighed og identitet, og det opleves måske også sådan, hvis forbundet vil skifte navn. Når man nu helt ind i hjertet synes, at man er bibliotekar, siger hun.

Jesper Tobias Albrechtsen, der er tillidsrepræsentant på Koldingbibliotekerne, er ikke i tvivl om, at han er bibliotekar i hjertet.

- Jeg er stolt af at være medlem af Bibliotekarforbundet, fordi jeg ser mig selv som bibliotekar. Men udefra opfattes Bibliotekarforbundet som et fællesskab for bibliotekarer, der arbejder på et bibliotek. I dag har vi et navn, der ekskluderer, fordi bibliotekar, informationsspecialist og kulturformidler er titler, som ikke alle medlemmer har, sagde han.

Rikke Blaabjerg, studerende ved Københavns Universitet og de studerendes repræsentant i hovedbestyrelsen, kunne fortælle, at der blandt hendes medstuderende er meget få, der omtaler sig selv som bibliotekarstuderende.

- Bibliotekarforbundet er super troværdigt – nærmest institutionsagtigt. Men det er også gammeldags. Det ikke er noget, de unge spejler sig i. Langt de fleste, der studerer på Institut for Informationsstudier – som uddannelsen på Københavns Universitet hedder i dag – har ikke lyst til at være bibliotekarer eller at blive ansat på et bibliotek, sagde hun.

”Bibliotekarforbundet er super troværdigt – nærmest institutionsagtigt. Men det er også gammeldags. Det ikke er noget, de unge spejler sig i.” Rikke Blaabjerg, studerende

Nye fagligheder i BF

Et nyt navn kan være svar på en udvikling, hvor mange nyuddannede ikke ser sig selv som bibliotekarer i traditionel forstand, og mange medlemmer har andre titler og arbejder på et bredere og mere omskifteligt arbejdsmarked end tidligere. Samtidig er der mange med andre fagligheder, der bliver ansat på bibliotekerne, hvor de naturligt kunne blive en del af BF’s faglige fællesskab.

- Jeg er optaget af den nye kurs for BF, hvor vi skal kunne optage andre fagligheder, der arbejder med kultur, viden, information eller data, for forbundet skal vokse og ikke skrumpe. Hvis vi vil det, så skal vi også signalere åbenhed over for andre faggrupper. I Kolding ansætter vi nye fagligheder, og det er lykkedes mig at få tre af dem til at melde sig ind i forbundet. Men det var ikke på grund af det nuværende navn, at det lykkedes. Vores nuværende navn er en brændende platform i forhold til rekruttering. Vi må ikke holde så meget fast i arvesølvet, at det trækker os ned, siger Jesper Tobias Albrechtsen.

De mulige gevinster har også gjort, at Ida Allesø Møller i dag mener, at et navneskifte vil være en god ting for BF.

- Da forbundet sidst havde et navneskifte til afstemning, stemte jeg nej - glødende. Men det gør et stort indtryk på mig at se, at vi får færre medlemmer, og at der uddannes færre fra vores oprindelige uddannelser. Helt ind i mit hjerte ved jeg, at det skal vi gøre noget ved. Ellers skal vi lukke vores forbund.

Men hvilken betydning har det for forbundet, hvis medlemsskaren kommer til at bestå af mange forskellige fagligheder?, spurgte Martin Schmidt-Nielsen, der er ansat på Aalborg Bibliotekerne og medlem af BF’s hovedbestyrelse.

- Jeg kan godt være i tvivl om, hvordan det påvirker forbundet at optage andre faggrupper, der kan have helt andre faglige holdninger, end vi har. Vi har som fag en solid identitet, en faglighed, som jeg værdsætter meget. Men omvendt føler jeg ikke, at min faglighed er truet, hvis forbundet skifter navn. Jeg vil stadig være bibliotekar, og for mig er det vigtigste, at vi er et selvstændigt forbund også i fremtiden. Derfor skal vi invitere andre faggrupper med i det faglige fælleskab.