I dag leverer Suthas Sundararajah via sit firma digitale løsninger til bibliotekerne. Men passionen for biblioteker startede, da han som tiårig kom til Danmark som tamilsk flygtning og lærte det danske sprog og samfund at kende ved at læse sig gennem litteraturen på sit lokale bibliotek i Nørre Nissum.
Tekst Anette Lerche
Biblioteket har altid været et holdepunkt i Suthas Sundararajahs liv. Først i kampen for at lære sproget i det land, han kom til som 10-årig, da han i 1987 sammen med sin mor og søskende blev familiesammenført med sin far, der året før var kommet til Danmark som kvoteflygtning. Faren var politisk forfulgt som tamil i Sri Lanka, og blev i Danmark ansat på B&O-fabrikken i Struer. Derfor boede familien i Nørre Nissum mellem Struer og Lemvig, og skolebiblioteket og det lokale bibliotek blev genvejen til at lære dansk og forstå dansk kultur, samt danske vaner og udtryk.
- I starten var det meget tegneserier, jeg lånte på biblioteket. Jeg brugte lang tid på at lære det danske sprog, for det var svært, og vi talte jo tamilsk hjemme. Det, der rykkede, var at få danske venner og begynde at læse, og heldigvis var både lærere og bibliotekarer gode til at inspirere mig, siger Suthas Sundararajah. Da sprogforståelsen blev større, blev tegneserierne skiftet ud med ungdomsbøger, for litteraturen blev ved med at være nøglen til at forstå den kultur og det land, Suthas Sundararajah nu var en del af.
- Det var læsningen, der gjorde udslaget i forhold til at lære sproget og klare sig nogenlunde i skolen. Hver gang jeg læste, følte jeg, at jeg skulle læse mere for at forstå. Eksempelvis da vi i slutningen af folkeskolen blev undervist i skandinaviske digte og islandske sagaer, oplevede jeg, at der var noget nyt i sproget eller kulturen, som jeg ikke havde fået med.
Især inspirationen fra lærere og bibliotekarer var vigtig. - På biblioteket blev jeg mødt af voksne, der var utrolig gode til at finde nyt, jeg kunne læse, som jeg havde interesse for. Dét at møde professionelle fagpersoner, der giver motivation og inspiration, er utrolig vigtigt, for hvis man ikke kender sproget eller kulturen, så er det svært at vide, hvor man skal starte, eller hvordan man kommer videre. Efter gymnasiet læste Suthas Sundararajah datalogi på Aarhus Universitet. Men bibliotekerne forblev en hjertesag.
- Man vil jo gerne gøre en forskel med sit fag. Og for mig var det for eksempel at understøtte bibliotekerne via programmering under studiet, hvor jeg blev en del af nogle forskningsprojekter. Min interesse har hele tiden været bøgerne og det, de gør for sprog og fantasi. Og derfor vil jeg gerne arbejde for, at børn og voksne får endnu mere glæde af bibliotekerne. Derfor stiftede Suthas Sundararajah Redia, hvor han i dag er CEO. Firmaet udvikler digitale løsninger til bibliotekerne. Eksempelvis bibliotekernes app og eReolen.
- Jeg følger også den offentlige debat om bibliotekerne. Eksempelvis at nogle politikere kalder bibliotekerne elitære, kan jeg slet ikke genkende. Bibliotekerne er jo netop et meget tilgængeligt og åbent rum, hvilket jeg selv oplevede som barn. Og jeg ærgrer mig over, at bibliotekerne er så hårdt ramt af besparelser. For mig at se er det en gave, at bibliotekerne er åbent i ydertimerne med selvbetjening, men det er en stor misforståelse, hvis man ikke har personale på de tidspunkter, hvor borgerne kommer mest på biblioteket. Jeg arbejder selv med digitale løsninger, men det digitale kan ikke stå alene. Det skal stå sammen med mennesker, der ser dig. For det handler jo ikke bare om at få en bog i hånden, det handler om dialog og inspiration, og derfor skal der også være mulighed for personlig kontakt, siger Suthas Sundararajah.
- Vi glemmer, at menneskelighed og dialog har stor betydning for den enkelte. Det var det, jeg havde brug for, da jeg som barn kom til Danmark. At der blev lyttet og givet inspiration, og derfor er det en bekymring for mig, at man i sin iver for at spare og digitalisere glemmer, at det digitale ikke kan stå alene. For mig er de digitale løsninger en indgang til det fysiske bibliotek. Den biblioteksapp, vi har udviklet, kan eksempelvis informere om arrangementer og foredrag, der foregår på biblioteket og gøre dig opmærksom på dem på det rigtige tidspunkt. Der er brug for et samspil mellem det fysiske og det digitale, og biblioteket som det fysiske sted kan vi ikke undvære som samfund.
