Tekst Anette Lerche
Hvad er det for en udvikling, analysen om bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne beskriver?
- Det er en kritisk udvikling med store besparelser på ungdomsuddannelsernes biblioteker og bibliotekarer, og hvor opgaven med biblioteksservice glider fra ungdomsuddannelser til folkebibliotek. Nogle steder med samarbejdsaftaler, nogle steder uden. Det er en udvikling, vi skal følge op på, så det ikke bare er noget, der sker, uden at vi tager hånd om det.
Hvordan vil du følge op på udviklingen?
- Jeg vil gerne inddrage uddannelsessektoren i, hvad vi kan gøre for at forbedre biblioteksservicen, så der ikke fortsat sker en glidning af biblioteksopgaven fra den enkelte uddannelsesinstitution til folkebiblioteket til ugunst for de studerende og uddannelsesniveauet generelt i Danmark. Det er samtidig et politisk spørgsmål, der hører under flere ministerier. På den korte bane skal vi både drøfte udviklingen med Slots- og Kulturstyrelsen, der også står bag analysen, og de øvrige centralbiblioteker, samt i Overcentraludvalget, som er et fælles forum for folkebibliotekerne, centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek.
Netop det uhensigtsmæssige i opgaveglidningen fremhævede du over for kulturminister Mette Bock til Bibliotekschefforeningens årsmøde i februar. Hvorfor det?
- Hvis vi skal sikre det her område, så er der brug for ressourcer og en vigtig diskussion om, hvordan vi får fokus på løsninger. Her er der et overordnet niveau, hvor man måske lovmæssigt skal se på en prioritering af biblioteksbetjeningen for de uddannelsessøgende. Og på et lokalt niveau skal man se på, hvordan det gøres konkret og ikke mindst hvilke samarbejdsmodeller, der passer. Det vigtigste er, at vi ikke bare lader stå til. Vi skal have synliggjort, at det handler om kvaliteten af uddannelser – ikke bare ungdomsuddannelser men også på de videregående uddannelser. Vi ved for eksempel fra Syddansk Universitets målinger, at hvis man tidligt i sit specialeforløb bruger biblioteket, så får man bedre karakterer. Den viden skal vi bruge for at styrke biblioteksservicen til de unge.
Men er det folkebibliotekernes opgave at være uddannelsesbiblioteker for ungdomsuddannelserne?
- Tidligere var det en diskussion, om folkebibliotekerne i uforholdsmæssig grad blev brugt som studiebiblioteker. Men den diskussion har vi lagt bag os, og det er heller ikke formålet med analysen, at vi skal tage den igen. Det handler mere om at sikre, at de studerende over en bred kam får så god en biblioteksbetjening, som de bør. I analysen peger vi ikke på løsninger, for der vil nok være behov for en kombination af løsninger tilpasset lokale forhold. I første omgang handler det om, at der skal ses på området både blandt de forskellige interessenter, men også politisk.
Om analysen:
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne
Resume:
Elever, der benytter bibliotekstilbud, opnår større akademisk succes. Bibliotekstilbud forbedrer læring, informationskompetencer, karaktergennemsnit og gennemførelse. Og bibliotekstilbud skaber kritisk tænkning, etiske ræsonnementer, global forståelse og civilt engagement. Desuden viser undersøgelser, at nærhedsprincippet har stor betydning. Jo tættere på bibliotekstilbuddet og bibliotekaren, jo bedre bliver understøttelsen af eleven, sådan står der blandt andet i indledningen til analysen af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne.
Siden 2015 er der blevet skåret i antallet af uddannelsesbibliotekarer på landsplan. Der er samtidig en tendens til, at eksisterende samarbejdsaftaler mellem gymnasiale uddannelser og det lokale folkebibliotek opsiges eller nedjusteres. I en opgørelse fra BF vurderes det, at der fra 2015 til oktober 2018 er blevet 45 færre bibliotekarer på ungdomsuddannelserne. Den udvikling har medført en serviceglidning af biblioteksopgaven fra ungdomsuddannelserne til folkebibliotekerne, hvor eleverne mister den nærhed til deres bibliotek og bibliotekar, der er vigtig for den støtte, de kan få gennem deres ungdomsuddannelse.
Samtidig peger analysen på, at folkebibliotekerne, der i deres tilbud varierer fra kommune til kommune, ikke vil kunne sikre eleverne en ensartet biblioteksbetjening målrettet netop deres uddannelsesbehov.
Se hele rapporten her på Centralbibliotekets hjemmeside.
